Skip to main content
Akademisk afhandling

Effect of environmental chemicals on thyroid and estrogen hormone action in vitro and ex vivo

Cand.scient. Mandana Ghisari: FORF.S. ADRESSE: Center for Arktisk Miljømedicin, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Bartholins allé 2, DK-8000 Århus C. E-MAIL: mg@mil.au.dk FORSVARET FANDT STED: den 29. september 2009. BEDØMMERE: Dr., Ph.D. Rosemary Waring, England, professor, cand.scient., ph.d. Lisbeth E. Knudsen og lektor, MD, Daniela G. Grimm. HOVEDVEJLEDER: Centerleder, lektor, cand.scient., ph.d. Eva C. Bonefeld-Jørgensen.

2. okt. 2009
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Center for Arktisk Miljømedicin, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Mange miljøgifte, herunder tungt nedbrydelige, organiske forbindelser (POP'er) kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og er kendt som hormonforstyrrende stoffer. Disse stoffer kan interagere med hormonreceptorer for f.eks. thyroideahormoner (TH) og østrogener. Mange af disse miljøgifte ophobes i kroppen og skaber derved en livslang eksponering for en blanding af disse stoffer.

En række miljøgifte såsom (alkyl)fenoler, pesticider og hydroxy polyklorbifenyler, plastblødgørere, blev analyseret for TH-forstyrrende effekter i en nyetableret in vitro-metode (T-screen), der er baseret på en rottehypofysecellelinjes TH-afhængige vækst. Næsten alle de testede miljøgifte påvirkede den TH-afhængige cellevækst. De samme plastblødgørere blev også testet for (anti)østrogene virkninger, og fire af de testede plastblødgørere havde østrogenlignende virkning. En blanding af seks udvalgte plastblødgørere viste en additiv effekt på østrogenhormonreceptor (ER)-aktiviteten og ved lave koncentrationer også på den TH-afhængige cellevækst.

Studiet inkluderede også en analyse af den aktuelle blanding af ophobede POP'er i blodet hos grønlandske inuitter, der har en relativ høj koncentration af disse potentielt hormonforstyrrende stoffer i kroppen. Den fra blodet isolerede POP-blanding blev analyseret for østrogenlignende aktivitet, og der blev undersøgt for mulig sammenhæng mellem disse effekter og POP-niveauerne i blodet. Den målte østrogenlignende aktivitet i blodet viste generelt, at POP'er hæmmer ER-aktiviteten. Hos kvinder sås en modsatrettet korrelation mellem ER-aktiviteter og POP-koncentration, hvorimod en positiv korrelation blev fundet hos mænd. Der blev også fundet en henholdsvis negativ og en positiv relation hos kvinder og mænd i henhold til ER-aktivitet og faktorer, som har indflydelse på kroppens ophobning af POP'er såsom alder, indtagelse af traditionel marin kost og rygning.

Samlet set kan man konkludere, at de testede miljøgifte in vitro såvel som ex vivo har hormonforstyrrende potentialer til at påvirke flere hormonreceptorer, samt at fysiologisk relevante blandinger, der findes ophobet i humant serum, påvirker den samlede hormonforstyrrende effekt. Endvidere konkluderes det, at ex vivo-metoden for effektmålinger af de ophobede POP'er i blodet kan anvendes som en følsom effektbiomarkør og eksponeringsmarkør for hormonforstyrrende stoffer.