Skip to main content

Effects of growth hormone on lipid metabolism and insulin sensitivity in human subjects

Cand.med. Morten Brøgger Krag: Forf.s adresse: Charlotteparken 91, DK-8700 Horsens. E-mail: mortenkrag@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 11. januar 2008. Bedømmere: Professor Anders Juul, Marianne Andersen og professor Thomas Ledet.

15. feb. 2008
1 min.

Et netop afsluttet ph.d.-projekt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan væksthormon hos mennesker kan forårsage insulinresistens. Insulinresistens har vist sig at hænge nøje sammen med visse ændringer i fedtomsætningen hos mennesker.

Projektet viser, at væksthormon i høje doser medfører udvikling af insulinresistens, og at dette hænger sammen med ophobning af fedt i muskelcellerne. Dette fund er i overensstemmelse med tidligere publicerede studier af sukkersygepatienter, som viser, at en øget mængde af fedt i muskelcellerne medfører hæmning af insulins virkning på optagelse af sukker i kroppen.

Desuden viser projektet, at et glitazonpræparat, som modvirker insulinresistens og dermed forbedrer sukkeroptagelsen hos sukkersygepatienter, har lignende gavnlige effekt hos patienter, der lider af væksthormonmangel, men substitueres med dette.

Ph.d.-projektet er et basalvidenskabeligt studium, og resultaterne er opnået ved metaboliske studier af raske forsøgspersoner samt patienter, der lider af væksthormonmangel, men substitueres med dette.