Content area

|
|

Effekt og sikkerhed af biologisk medicin til reumatoid artritis

Ny metaanalyse viser små forskelle mellem biologisk medicin til patienter med reumatoid artritis, som ikke responderer på methotrexat.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Op mod 1% af danskerne har reumatoid artritis (RA) og ca. 1.700 nydiagnosticeres med sygdommen hvert år. Behandlingsalgoritmen anbefaler hurtig og aggressiv behandling med sygdomsmodificerende lægemidler, hvoraf methotrexat er det vigtigste. Inden for de seneste år er der introduceret en lang række nye biologiske lægemidler til patienter, som ikke har responderet tilfredsstillende på behandling med methotrexat eller anden sygdomsmodificerende behandling. En ny metaanalyse, hvor man har inkluderet næsten 40 studier, prøver at råde bod på head to head-studier ved at bruge individuelle patientdata fra klinisk sammenlignelige patientgrupper. Overordnet konkluderer forfatterne, at forskellene mellem de biologiske lægemidler er små, men at anakinra ser ud til at være mindre effektiv, og at certolizumab pegol er associeret til en højere risiko for bivirkninger herunder infektioner.

Professor, overlæge Merete Hetland, Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kommenterer: »Forfatterne skal anerkendes for, at det er lykkedes at få sponsorerne bag ca. 30 kliniske studier til at reanalysere data med henblik på at beregne moderne udfaldsmål (remission). Hovedproblemet er imidlertid, at der kun findes to studier, hvor man direkte sammenligner biologiske præparater. Man er derfor henvist til at benytte indirekte sammenligninger. Dette giver større statistisk usikkerhed og øget risikoen for type 2-fejl (at overse en reel forskel). Forfatterne har åbenbart begrænset reumatologisk erfaring, idet de har medtaget anakinra, et præparat som i mere end ti år har været betragtet som obsolet i behandlingen af RA. Til gengæld er rituximab, som er et biologisk præparat, der har bred anvendelse i behandling af langvarig, seropositiv RA hos patienter med f.eks. tidligere cancer, ikke medtaget, ligesom nyere behandlingsmuligheder (JAK-hæmmere) heller ikke er med. I studiet konkluderes det, at de undersøgte biologiske præparater generelt har samme effekt og sikkerhed. Det er i god overensstemmelse med klinik praksis (og Medicinrådets arbejde), hvor valget af præparat styres af komorbiditeter, administrationsvej, pris og patientpræference«.

Janke K, Biester K, Krause D et al. Comparative effectiveness of biological medicines in rheumatoid arthritis: systematic review and network meta-analysis including aggregate results from reanalysed individual patient data. BMJ 2020;370:m2288

Interessekonflikter: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar