Effekt og sikkerhed af jernbehandling ved anæmi

Omkring en fjerdedel af verdens befolkning lider af anæmi, og ca. halvdelen af disse tilfælde skyldes jernmangel. Formålet med dette Cochranereview var at evaluere effekt og sikkerhed af jernbehandling ved anæmi. I analysen indgik 21 randomiserede studier med i alt 4.745 voksne forsøgsdeltagere uden kronisk nyresygdom. Samtlige studier blev vurderet som havende en betydende risiko for bias, og for alle fund var der tale om evidens af meget lav kvalitet. Med forbehold for dette fandt man for peroral behandling med jern vs. inaktiv kontrolbehandling en ikkesignifikant forskel i mortalitet (relativ risiko (RR) = 1,05; 95% konfidens-interval (KI): 0,68-1,61). Jernbehandling medførte en stigning i hæmoglobinniveauer på 0,3-3,1 g/dl (0,2-2,0 mmol/l), og sammenlignet med inaktiv behandling reducerede det transfusionsbehovet (RR = 0,74; 95% KI: 0,55-0,99).

For parenteral vs. peroral behandling med jern var det vanskeligt at bestemme effekten på mortalitet (RR = 1,49; 95% KI: 0,56-3,94). Det samme gjorde sig gældende for parenteral behandling med jern vs. inaktiv kontrolbehandling (RR = 1,04; 95% KI: 0,63-1,69). Sammenlignet med peroral behandling var hæmoglobinniveauer gennemsnitligt 0,3 mmol/l højere efter parenteral behandling med jern. Resultater vedr. behov for blodtransfusion var upræcise (RR = 0,61; 95% KI: 0,24-1,58). Et enkelt studie viste, at parenteral administration sammenlignet med peroral jernbehandling reducerede det gennemsnitlige transfusionsvolumen med 0,54 enheder (95% KI: –0,96- –0,12 enheder, n = 44).

Overlæge Jens Frederik Dahlerup, Medicinsk hepato-gastroenterologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: ”Metaanalysen er meget blandet mht. inkluderede undersøgelser: patienter med blodtab, cancer, præoperativ anæmi, kronisk hjertesvigt samt autoimmun sygdom – samt interventionerne, der er forsøgt vurderet: oral jern vs. placebo, parenteral jern vs. placebo, parenteral vs. oral jern, forskellige præparater og doser. Det primære effektmål mortalitet er ikke så relevant for de inkluderede undersøgelser; det ville være mere relevant at kigge på, hvor mange der fortsat var anæmiske efter tre måneder. Reviewet har blandet for mange kategorier af patienter sammen, til at det giver et godt grundlag for at bestemme, om der skal vælges oral eller intravenøs jernsubstitution til en given patientgruppe med anæmi”.

Gurusamy KS, Nagendran M, Broadhurst JF et al. Iron therapy in anaemic adults without chronic kidney disease.

Cochrane Database Syst Rev 2014;12:CD010640. (pdf)

Interessekonflikter: JFD har modtaget unrestricted forskningsgrant fra Vifor Pharma Nordiska mhp. jernsubstitution ved akut gastrointestinal blødning.