Skip to main content

Juleartikel: Effekten af korrekt brug af mundbind til forebyggelse af smitte i en standardiseret studiepopulation

Bekka Ozer Christensen1 & Laura Ozer Kettner2

13. dec. 2021
6 min.

Mundbindet har været anvendt af sundhedspersonale til beskyttelse mod smitte med mikroorganismer igennem århundreder. Igennem historien har epidemier og pandemier med f.eks. tuberkulose, mæslinger, kopper og influenza A (den spanske syge) ført til afprøvning af adskillige former for ekstern beskyttelse fra afdækning af mund og næse med gaze til anvendelse af voksdug og frem til nutidens mundbind og beskyttelsesdragter [1, 2]. Som resultat af den igangværende coronapandemi er mundbindet blevet en integreret del af vores hverdag, og i perioder har mundbindet været påkrævet f.eks. for at kunne tage offentlig transport eller gå i supermarkeder [3]. Vi er nu ved at kunne genoptage en dagligdag som ligner den, vi kendte fra før coronapandemien, men går ind i en vinter med øget risiko for smitte med f.eks. respiratorisk syncytialvirus og influenza, hvor mundbindet formentligt igen vil blive anvendt flittigt.

Trods det store forbrug af mundbind er det fortsat uafklaret, om mundbindet har en smitteforebyggende effekt. Resultaterne fra videnskabelige undersøgelser på området må tolkes med forbehold pga. begrænsninger ved de anvendte studiedesign [3]. I observationelle studier må man antage, at folk, som vælger at bære mundbind, adskiller sig fra folk, som fravælger dette, mht. f.eks. uddannelsesniveau og levestandard, hvilket kan indvirke på risikoen for smitte uafhængigt af mundbindets effekt. Smitte med mikroorganismer fra en person til en anden persons luftveje eller slimhinder kan ske ved dråbesmitte, direkte kontaktsmitte eller indirekte kontaktsmitte, som f.eks. hvis virus findes på en overflade og via berøring af denne overføres fra en person til en anden [4]. Derfor er det afgørende, at mundbindet dækker næse og mund tilstrækkeligt, og at det ikke berøres [5], idet ansigtsberøringer øger risikoen for transmission af smitte. Der er således behov for yderligere studier for at undersøge den smitteforebyggende effekt af mundbind uafhængigt af forhold hos den person, som bærer mundbindet, og hvor korrekt anvendelse af mundbindet uden ansigtsberøringer kan garanteres.

Formålet med dette studie er at undersøge effekten af korrekt brug af mundbind uden ansigtsberøringer til forebyggelse af smitte i en standardiseret studiepopulation.

MATERIALE OG METODE

For at sikre en ensartet studiepopulation med 100% korrekt anvendelse af mundbind dækkende både mund og næse samt ingen ansigtsberøringer blev den velkendte kajkage valgt som studiepopulation. Kajkager har ingen arme og ben og dermed ingen mulighed for at displacere mundbindet eller berøre ansigtet i observationsperioden. Herudover er indholdet i kajkager meget ensartet og består næsten 100% af sukker. Studiepopulationen bestod af to tilfældigt udvalgte kajkager, der var produceret på danske bagerier efter en standardiseret opskrift. Én kajkage indgik i interventionsgruppen og én kajkage indgik i kontrolgruppen, dvs. n = 2. Forsøgsdeltagerne blev matchet på vægt samt en glat og pæn overflade uden defekter. Forsøgsdeltageren i interventionsgruppen fik et mundbind placeret korrekt over næse og mund. Kontroldeltageren bar intet mundbind i observationsperioden på seks måneder. Forsøgsdeltagerne blev undersøgt med vægt, mål og inspektion af overfladen én gang om måneden. Efter seks måneder blev kagerne delt på midten for at inspicere indholdet. Vægt samt udseende af overflade og indhold blev brugt som surrogatmål for smitte med mikroorganismer, idet det må antages, at en inficeret kajkage vil tabe sig i vægt og/eller ændre overflade/indhold. Der blev anvendt et standardmålebånd med centimeterangivelse og en elektronisk vægt, som kan måle ændringer på 5 g. Forsøgsdeltagerne blev placeret på et gennemsnitligt dansk sygehus (ca. midt i landet) i observationsperioden for at sikre relevant udsættelse for mikroorganismer. Observationsperioden strakte sig fra den 1. marts 2021 til den 31. august 2021, og forsøgsdeltagerne blev således udsat for store temperatursvingninger.

RESULTATER

Forsøgsdeltagerne er afbilledet i Figur 1. Observationer vedr. forsøgsdeltagerne fra hhv. starten og slutningen af observationsperioden er vist i Tabel 1. Højden var uændret gennem hele observationsperioden for begge deltagere. Forsøgsdeltagerne tabte sig begge i vægt, men der var ingen forskel på vægttabet mellem de to deltagere. For begge deltagere smeltede dele af chokoladen, der dækkede kagebunden, gentagne gange i løbet af sommermånederne. Den smeltede chokolade størknede igen efter fald i temperaturen. Der var ikke signifikant forskel på overfladens udseende mellem de to forsøgsdeltagere efter observationsperioden. Ved inspektion af forsøgsdeltagernes indhold efter seks måneder blev der konstateret, at begge havde intakt, fugtigt indhold, men at cremen i kajkagen, som havde båret mundbind, så en anelse mere frisk ud.

DISKUSSION

Efter seks måneders observationstid blev der ikke observeret signifikante forskelle i vægt eller overflade/indhold mellem kajkagen med og kajkagen uden mundbind. Dette studie er det første, hvor man undersøger effekten af mundbind i en standardiseret studiepopulation med 100% korrekt anvendelse af mundbind uden ansigtsberøringer. Studiet har dog enkelte begrænsninger, som skal nævnes. Observatørerne var ikke blindede, og dette kan have påvirket resultaterne. Herudover blev der ikke lavet PCR-test for at vurdere smitte med mikroorganismer. Dette var dog et bevidst fravalg for ikke at belaste testkapaciteten eller sundhedsvæsenets økonomi yderligere. Endelig er det muligt, at generaliserbarheden af resultaterne er begrænset, idet kajkager adskiller sig fra mennesker ved f.eks. at have et meget højt sukkerindhold. Flere og større studier på området efterspørges, særligt nu hvor vi går imod koldere vejr, og danskerne rykker tættere sammen indenfor, hvilket formentlig giver et større smittetryk. Det er muligt, at man under disse omstændigheder vil kunne påvise en forebyggende effekt ved anvendelse af mundbind.

Konklusion

Korrekt brug af mundbind har ikke nogen signifikant effekt på vægt eller overflade/indhold af kajkager og dermed heller ikke på smitterisiko med mikroorganismer i denne studiepopulation. Der kan således konkluderes, at sundhedspersonale i december måned, hvor sukkerindtaget er højest, kan undlade brug af mundbind uden øget risiko for smitte med mikroorganismer.



Korrespondance Bekka Ozer Christensen. E-mail: bekka.christensen@rsyd.dk
Antaget 5. november 2021
Publiceret på ugeskriftet.dk 13. december 2021
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2021;183:V20217

Summary

Christmas article: The effect of correct use of face masks in preventing disease transmission in a standardised study population

Bekka Ozer Christensen & Laura Ozer Kettner

Ugeskr Læger 2021;183:V20217

Introduction. Through centuries, face masks have been used by health professionals to prevent disease transmission. Currently, there is an increased use of face masks due to the corona pandemic. However, the preventive effect of face masks is still unclear. The aim of this study is to investigate the effect of correct use of face masks, without touching the face, in the prevention of disease transmission in a standardised study population.

Methods. We used a standardised study population consisting of Danish cakes “kajkager”. One kajkage was wearing a face mask and one kajkage did not wear a face mask, n=2. Kajkager consist of approximately 100% sugar. Since kajkager have no arms, correct use of the face mask was guaranteed. The study population was placed in a hospital setting and observed for six months regarding weight, surface and filling. Changes in these parameters were used as a surrogate measure of disease transmission.

Results. After the six months observation period, both study groups had a similar decline in weight. We observed no significant differences on the surface, but the kajkage wearing a facemask had a slightly fresher filling.

Conclusion. Correct use of face masks has no significant effect on weight, surface or filling in kajkager and therefore no effect on disease transmission in this study population. Thus, in December when the Danish population consumes very large quantities of sugar, health personnel may omit using face masks without an increased risk of disease transmission.

Funding.none.

Trial registration. none.

Referencer

Referencer

  1. Matuschek C, Moll F, Fangerau H et al. The history and value of face masks. Eur J Med Res 2020;25:23.

  2. Oldfield E, Malwal SR. COVID-19 and other pandemics: how might they be prevented? ACS Infect Dis 2020;6:1563-6.

  3. Brug af mundbind i det offentlige rum: dokumentation og anbefalinger for udfasning. Sundhedsstyrelsen, 2021. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/brug-af-mundbind-i-det-offentlige-rum-dokumentation (5.okt 2021).

  4. Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer. Om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut, 2019. https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-supplerende.pdf?la=da (5. okt 2021).

  5. Jespersen S. Mulig sammenhæng mellem placering af ansigtsbind og berøring af ansigtet. Ugeskr Læger 2020;182:V71109.