Effekten af penil vibratorisk stimulation hos rygmarsskadede mænd

Ph.d.-afhandlingen består af to originale artikler. Projektet er gennemført på Urologisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, i perioden 1999-2003.

Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge effekten af penil vibratorisk stimulation (PVS) på henholdsvis spasticiteten i benene og blærekapaciteten hos rygmarvsskadede mænd. PVS har været anvendt i ca. 20 år på Rigshospitalet til frembringelse af ejakulation hos rygmarvsskadede mænd i fertilitetsøjemed. Der har været tilbagemeldinger om reduceret spasticitet/spasmer i benene, samt observationer af en øget blærekapacitet, men dette har ikke tidligere været undersøgt systematisk.

I spasticitets-studiet indgik ni rygmarvsskadede mænd med læsioner fra C2 til T8. Der blev foretaget elektromyogratisk måling (EMG) fra underekstremiteterne før og efter PVS eller »ingen behandling«. Antallet af spasmer/time blev beregnet. Spasticiteten blev bedømt ud fra den Modificerede Ashworth Skala (MAS).

EMG-målingerne viste en signifikant reduktion i antallet af spasmer i de første tre timer efter PVS. Undersøgelserne fra MAS viste en signifikant reduktion i spasticiteten umiddelbart efter PVS.

I blære-studiet indgik 14 rygmarvsskadede mænd med læsioner fra C4 til T7. Der blev foretaget cystometri før og umiddelbart efter ejakulation fremkaldt med PVS samt efter en måned, hvor personen selv havde foretaget PVS hver tredje dag i hjemmet.

Hos alle deltagere fandtes detrusor-hyperrefleksi og detrusor-sphinter-dyssynergi. Efter fire ugers behandling fandtes en signifikant øgning af blærekapaciteten fra en median på 190 ml ved baseline til 293 ml.

Konklusionen var, at PVS kan få en mulig betydning med hensyn til behandling af spasticitet og nedsat blærekapacitet hos nogle rygmarvsskadede mænd.