Content area

|
|

Ekshaleret nitrogen oxid som rettesnor for behandling af børneastma

Nyt studie viser, at måling af ekshaleret nitrogenoxid (FeNO) i kontrollen af børn med astma ikke fører til reduktion af astmaeksacerbationer.
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

I de seneste år er måling af nitrogenoxid i udåndningsluften (FeNO: fraction of exhaled nitric oxide) taget i brug som markør for luftvejsinflammation både i den primære diagnostik af astma og ved opfølgning af patienterne. Mens det er accepteret, at målingen er nyttig i forbindelse med diagnostikken, er det omdiskuteret, om målingen giver yderligere informationer i forbindelse med den fortsatte behandling. Et nyt studie fokuserer på, om gentagne målinger af FeNO hos børn med astma kan anvendes til at optimere behandlingen for at forebygge fremtidige eksacerbationer. Ca. 500 børn i alderen 6-15 år, som i året forinden havde haft mindst en prednisolonkrævende eksacerbation, blev randomiseret til enten en interventionsgruppe (måling af FeNO og registrering af symptomer hver tredje måned) eller en kontrolgruppe (kun registrering af symptomer hver tredje måned) og fulgt i et år, hvor den primære effektparameter var en astmaeksacerbation, som krævede prednisolonbehandling. Forfatterne rapporterer, at eksacerbationer optrådte hos 48,2% af børnene i interventionsgruppen og hos 51,4% af børnene i kontrolgruppen og konkluderer, at monitorering af FeNO ikke bidrog signifikant til reduktion af eksacerbationstendensen.

Professor Bo Chawes, Pædiatrisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Det seneste systematiske review af effekten af gentagne FeNO-målinger med henblik på at reducere astmaeksacerbationer hos børn inkluderede syv randomiserede studier med i alt 733 børn og viste en signifikant halvering af risikoen. Forfatterne anbefalede FeNO til monitorering af astma, men konkluderede, at evidensen var lav på grund af heterogene effektmål, antal børn, astmasværhedsgrad, followuplængde, FeNO-cutoff og behandlingsalgoritmer. Det nye store veldesignede studie, som ikke viste effekt af gentagne FeNO-målinger, er derfor vigtigt. Resultaternes overførbarhed til danske forhold er dog begrænset til de sygeste børn, da halvdelen havde ukontrolleret astma og havde fået tre prednisolonkure i det foregående år. Børnene i studiet måtte ikke behandles efter SMART-princippet med inhaleret kortikosteroid-langtidsvirkende β2-agonistkombination som forebyggende og p.n.-behandling, hvilket i Danmark anbefales til børn fra 12 år med sværere astma. Slutteligt har studiet ikke styrke til at belyse, om FeNO-monitorering kan reducere eksacerbationer blandt børn med allergisk astma, hvor FeNO ofte er forhøjet«.

Turner S, Cotton S, Wood J et al. Reducing asthma attacks in children using exhaled nitric oxide (RAACENO) as a biomarker to inform treatment strategy: a multicentre, parallel, randomised, controlled, phase 3 trial. Lancet Respir Med 2022;10: 584-92.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer