Ph.d.-afhandlingen udgår fra Kardiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, Østerbro-undersøgelsen og H:S Hvidovre Hospital, og er baseret på data fra to kohorter, en stor prospektiv befolkningsundersøgelse, Copenhagen City Heart Study (Østerbro-undersøgelsen), og en prospektiv kohorteundersøgelse, Hvidovre-undersøgelsen. Ph.d.-afhandlingen er udformet som en oversigt baseret på fire originalmanuskripter.
Formålet var at bestemme prævalensen og den prognostiske betydning af hvile-12-aflednings-elektrokardiogrammet (ekg) i befolkningen, og hos patienter med arteriel hypertension og at undersøge om dynamiske ST-depressioner ved ekg-optagelser med 24 timers ambulant ekg-registrering og ved arbejdstest var bedre end hvile-12-aflednings-ekg'et alene til at forudsige fremtidige tilfælde med hjertesygdom. Resultaterne fra Østerbro-undersøgelsen viste, at der var en stigende forekomst af »iskæmiske« ekg-forandringer med alderen og med stigende blodtryk. Hos både det »normale« individ i befolkningen og hos individer behandlet for forhøjet blodtryk var det »iskæmiske« ekg associeret med en øget forekomst af sygdom og død pga. hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med personerne med et normalt ekg. Hvile-12-aflednings-ekg'et var bedre end ekg-optagelser ved 24 timers ambulant ekg-registrering og ved en arbejdstest til at forudsige forekomsten af hændelser med hjerte-kar-sygdom. Men der var yderligere prognostisk information i ekg-optagelser ved 24 timers ambulant ekg-registrering og ved en arbejdstest.
En person med et hvile-12-aflednings-ekg med »iskæmiske« forandringer har en 2-3 gange øget risiko for hjerte-karsygdom og død.
