Skip to main content

Elektiv kirurgisk behandling efter endoskopisk dekompression af sigmoideum volvulus kan overvejes

Unattended, volvulus will cause bowel obstruction, which if left untreated may lead to bowel ischaemia with gangrene and perforation.
Unattended, volvulus will cause bowel obstruction, which if left untreated may lead to bowel ischaemia with gangrene and perforation.

Helene Tarri Hougaard & Niels Qvist

26. aug. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Volvulus er en drejning af tarmen omkring dens mesenterium. Volvulus ses hyppigst i colon og heraf 65-85% i sigmoideum, 15-30% i caecum og 2-5% i colon transversum. Volvulus lokaliseret til fleksurerne er rapporteret, men er sjældent forekommende. Ubehandlet vil det medføre obstruktion og tarmiskæmi med gangræn og tarmperforation. I Europa og Nordamerika rammer volvulus primært ældre, uden kønsvariation. Der er rapporteret recidivrater på op til 90% efter primær desufflation og høje mortalitetsrater ved akut kirurgi (op til 40%).

MATERIALE OG METODER

Dette var en retrospektiv gennemgang af journaler på patienter, der havde været indlagt på kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, over en 11-årsperiode fra januar 2000 til december 2011. Alderen ved første indlæggelse, komorbiditet og antal genindlæggelser blev registreret. Via e-journalen blev det registreret, om patienterne havde indlæggelser andre
steder. Resultaterne af den primære endoskopiske dekomprimering og alle typer af kirurgi samt eventuelle komplikationer blev registreret. Endelig blev 30-dages- og 1-årsmortalitet registreret. χ2-test
blev anvendt til at beregne eventuelt signifikante
(p < 0,05) forskelle mellem de to grupper.

RESULTATER

I alt registrerede vi 41 patienter (58% var mænd). Gennemsnitsalderen ved første indlæggelse var 70 år. Signifikant komorbiditet forekom hos 33 patienter (88%), hvor hypertension og apoplexia cerebri antea var de hyppigste. Tredive (73%) patienter blev behandlet for recidiv med en gennemsnitsrecidivrate på 5,1 (2-16). Den primære behandling var endoskopisk dekomprimering, og det var eneste behandling hos 14 patienter. Der var ingen komplikationer ved den endoskopiske dekomprimering. I to tilfælde lykkedes det ikke at dekomprimere, og disse patienter er inkluderet i de akut opererede. I alt 27 (66%) blev opereret (14 akut og 13 elektivt). Årsagerne til akut kirurgi var iskæmi (fire patienter), recidiv (seks patienter), manglende succes med dekomprimering (to patienter), andet (to patienter). Årsagerne til elektiv kirurgi var gentagne recidiver (11 patienter) og første tilfælde i en ung alder (to patienter). 30-dagesmortaliteten var 43% for akut kirurgi og 8% for elektiv kirurgi (p < 0,05). Etårsmortaliteten var 50% for de akut opererede og de konservativt behandlede, mens den var 15% for de elektivt opererede. Forskellene var ikke signifikante, men forklaringen kan være det lille patientantal. I gruppen med de akut opererede fik kun fem patienter (36%) foretaget primær anastomose, hvoraf en måtte reopereres på grund af anastomoselækage. I gruppen med de elektivt opererede fik otte patienter (82%) foretaget primær anastomose, og der forekom ingen anastomoselækager.

Konklusion

Man bør overveje elektiv kirurgi efter succesfuld dekomprimering, selv ved ældre med betydende komorbiditet, pga. de høje recidivrater, den høje etårsmortalitetsrate ved konservativ behandling og den lave mortalitetsratio ved elektiv operation. Desuden synes man at opnå en større andel af primære anastomoser ved elektiv kirurgi.

KORRESPONDANCE: Helene Tarri Hougaard, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: helenehougaard@hotmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(7):A4660.