Skip to main content

En aktiv befolkning er lig med en sund befolkning

Kristoffer Weisskirchner Barfod & Jens Lykkegaard Olesen

Ugeskr Læger 2019;181:V70420

18. feb. 2019
3 min.

I idrætsmedicin og idrætsortopædi arbejder man med at forebygge og behandle idrætsrelaterede skader hos atleter og i befolkningen. Der er tale om akutte skader, overbelastningsskader og artroseproblemer hos unge og midaldrende patienter, der ønsker at fortsætte med at være fysisk aktive. Artiklerne i dette temanummer giver mulighed for en opdatering af den nuværende viden på de større områder inden for den muskuloskeletale del af idrætsmedicinen.

En idrætsaktiv befolkning er en særdeles vigtig parameter i arbejdet hen mod en mentalt og fysisk sund befolkning, idet manglende fysisk aktivitet er den største enkeltstående risikofaktor for død og influerer på udviklingen af kardiovaskulær sygdom, kræft og depression [1].

Idrætsmedicin og idrætsortopædi er et stort og interdisciplinært fagområde, som hovedsageligt varetages af ortopædkirurger, reumatologer og alment praktiserende læger, men også kardiologer, lungemedicinere og fysiologer spiller en stor rolle. Uddannelsen til idrætslæge er interdisciplinær, og idrætsmedicin udgør i mange lande et selvstændigt speciale, mens uddannelsen i Danmark er en fokuseret diplomuddannelse i Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs regi. Det er en uddannelse, som alle læger har mulighed for at tage, se nærmere herom på www.sportsmedicin.dk.

Trods alle de gavnlige effekter kan det ikke undgås, at der opstår skader hos en andel af atleterne, og risikoen kan være større eller mindre, alt efter hvilken aktivitet atleten udøver. Et vist kendskab til de forskellige typer aktiviteter – f.eks. om patienten er kommet til skade ved almindelig fodbold eller ekstremsport – vil kunne hjælpe klinikeren til at vurdere skadestype og rådgive om forebyggelse af, at skader opstår.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger bringes spændende statusartikler for både klinikeren og træningsnørden. Den kliniske viden kan opdateres mht. forebyggelse og behandling af tendinopatier, akutte muskelskader, ankeldistorsioner, korsbåndsskader, lyskesmerter, femoroacetabulær impingement og skader opstået under ekstremsport. I artiklen om mælkesyreproduktionens indflydelse på træthed opdateres den træningsfysiologiske viden om, hvorvidt det er reelt, at tempoet falder ved afslutningen af løbeturen, fordi man »syrer« til.

Artiklerne viser betydningen af en korrekt og hurtig behandling, og der rokkes ved tidligere tiders antagelser om, at hvis bare den skadede sene, forstuvede ankel eller fibersprængning i baglåret holdes i ro, skal det nok gå. Ved akutte muskelskader er der ved hurtigt påbegyndt genoptræning op til tre ugers tidligere genoptagelse af idrætsaktiviteten end ved at afvente. Samme paradigmeskifte er formentlig også gældende ved ledbåndsskader, jf. anbefalingerne om optimal loading som beskrevet i statusartiklen om behandling af akutte muskelskader.

Det er vigtigt at forventningsafstemme med den skadede atlet, uanset om det er motionisten eller eliteudøveren. Dette kan underbygges med information om, at genoptræning ved de alvorligere skader er langvarig, og at en stor procentdel ikke vil nå samme niveau som før skaden, jf. både artiklen om forreste korsbånds-ruptur og artiklen om femoroacetatabulær-impingement-syndrom. Samme information om varighed og typen af genoptræning for de hyppige overbelastningsskader i senevæv er ligeledes vigtig at videreformidle for at undgå en frustreret og derfor ikke kompliant patient. Her er det især den alment praktiserende læge, som vil kunne være krumtappen for at initiere den korrekte og hurtige behandling og påbegynde et samarbejde med fysioterapeuter og/eller sekundærsektoren, når det er relevant.

 

Korrespondance:

Kristoffer Weisskirchner Barfod, Ortopædkirurgisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital. E-mail: kbarfod@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Se tema »Idrætsortopædi og idrætsmedicin« her

Referencer

LITTERATUR

  1. Lear SA, Hu W, Rangarajan S et al. The effect of physical activity on mortality and cardiovascular disease in 130000 people from 17 high-income, middle-income, and low-income countries: the PURE study. Lancet 2017;390:2643-54.