Der er blevet talt meget om Danmarks SARS-CoV-2-»mørketal«. Grundet den nationale teststrategi må det forventes at mange, hvis ikke de fleste, SARS-CoV-19-smittede danskere oplever milde symptomer og derfor aldrig bliver testet.
Symptomerne på COVID-19 er bl.a. feber, hoste, kulderystelser, hovedpine samt led- og muskelsmerter. De seneste uger har læger verden over peget på, at en stor andel af deres patienter rapporterer om tab af lugte- og smagssans – anosmi og ageusi [1]. I Tyskland har det været rapporteret, at mere end to tredjedele af de verificerede tilfælde oplevede anosmi, og i Sydkorea, hvor der har været udbredt testning, er det rapporteret, at 30% oplevede anosmi som primært symptom under mild sygdom [2].Angiotensinkonverterende enzym 2-receptoren, som SARS-CoV-2-virusset benytter til at inficerer cellen [3], findes også i mundhulens slimhinde [4], og dette kan måske være en del af årsagen til det oplevede tab af lugte- og smagssans. Om graden eller frekvensen af påvirket lugte- og smagssans er højere hos patienter med SARS-CoV-2 end hos patienter med vanlig øvre luftvejs-infektion (ØLI), er uklart, da ØLI hyppigt medfører om ikke totalttab af sanse, så påvirket lugte- og smagssans – hyposmi og dysgeusi. Det britiske øre-næse-halsselskab foreslog, at hvis personer, der oplevede pludseligt tab af lugte- og smagssans som det eneste, isolerede sig selv i syv dage, ville spredningen gennem asymptomatiske vektorer måske kunne bremses [2]. I et mindre studie med 58 patienter med almindelig ØLI rapporterede 60% af deltagerne, at dereslugte- og smagssans var påvirket[5].
Patienten i nedenstående sygehistorie blev aldrig testet for SARS-CoV-2 pga. det milde forløb, og vi ved derfor ikke med sikkerhed, om han havde SARS-CoV-2-infektion, med det er sandsynligt. Historien bringes for at sætte fokus på, hvordan et mildt forløb med SARS-CoV-2 kan se ud klinisk. Ligeledes kan det perspektivere til, hvordan mange danskere, der aldrig er blevet testet for SARS-CoV-2, har oplevet sygdomsforløb i den seneste tid.
SYGEHISTORIE
En ung mand, der var i 20’erne, tidligere sund og rask og ikke tog nogen medicin til dagligt, havde i uge 11 relevant smitteeksponering både privat og som sundhedsmedarbejder (Figur 1). Han havde haft nær kontakt med en bekendt, der dagen efter blev syg med høj feber. Denne person blev ikke testet for SARS-CoV-2. Han så i sit arbejde som sundhedsmedarbejder patienter med symptomer på ØLI, bl.a. patienter med rejseanamnese til de daværende SARS-CoV-2-relevante lande (Kina, Singapore, Hongkong, Japan, Iran og Norditalien). Efter 3-5 dage begyndte han at få symptomer og gik i selvvalgt karantæne. Symptomerne bestod udelukkende af hovedpine, træthed og let muskuloskeletal ømhed. Tilstanden varede i tre dage, hvorefter også sygdomsfølelsen forsvandt. Herefter oplevede han total anosmi og ageusi som eneste symptom. Han kunne spise rå hvidløg, chili og ingefær uden at smage noget – ikke engang den brændende fornemmelse var bevaret. Dette varede ved i seks dage, hvorefter det gradvist aftog.
DISKUSSION
Om end vi ikke havde positiv polymerasekædereaktion for SARS-CoV-2 var patienten i sygehistorien anamnestisk mistænkelig for SARS-CoV-2-infektion, ud fra hvad vi hidtil ved om sygdommen, inkubationstiden osv. Det er sandsynligt, at mange danskere oplever et sygdomsforløb, der minder herom. Vigtigt er det at fremhæve, som andre udenlandske læger peger på, at man måske bør tilføje anosmi og ageusi til rækken af symptomer, der bør føre til, at behandlere får mistanke om infektion med SARS-CoV-2, og at dette kan være det eneste manifeste symptom hos nogle raske smittebærere. Yderligere undersøgelser heraf kan have potentiale til at medføre nye kliniske screeningsværktøjer.
Der er påfaldende mange rapporter om anosmi og ageusi blandt patienter, der er SARS-CoV-2-positive, men det er fortsat uklart, om frekvensen er større end ved vanlig ØLI. Måske skyldes det tiltagende fokus på netop disse symptomer, at patienter med SARS-CoV-2 har en højere og mere længerevarende grad af sansetab, end den man ser ved almindelig ØLI. Symptomernes sværhedsgrad kan være svære at kvantificere, men forsøg herpå kan måske gøre os klogere på sammenhængen mellem anosmi/ageusi og SARS-CoV-2.
Forståelsen af sygdommes manifestationer er en fremadskridende proces. Vi er nødt til både at inddrage patienters erfaringer samt systematisk at indsamle data om sygdomsmanifestationer. Hvis ikke vi gør dette, får vi ikke tegnet det samlede billede af sygdommen.
Korrespondance: Tobias Kvist Stripp. E-mail: tkstripp@health.sdu.dk
Antaget: 1. april 2020
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 3. april 2020
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
Summary
Possible unregistered SARS-CoV-2 infection in a young man with anosmia and ageusia
Tobias Kvist Stripp & Jens Søndergaard:
Ugeskr Læger 2020;182:V03200189
During the SARS-CoV-2 pandemic, testing of suspected cases in Denmark has recently been limited to those who were critically ill. This has left an increasing number of unregistered infections in the society, obscured quantification and impacted lived lives. This case story reports a possible mild SARS-CoV-2 infection in a healthy young man in his twenties. Due to strategic guidelines, he was never tested for SARS-CoV-2, but the medical record was highly suspicious for infection. Besides the well-known symptoms of SARS-CoV-2, this case also reports total anosmia and ageusia.
Referencer
Litteratur
-
Giacomelli A, Pezzati L, Conti F et al. Self-reported olfactory and taste disorders in SARS-CoV-2 patients: a cross-sectional study. Clin Infect Dis 26. mar 2020 (e-pub ahead of print).
-
Hopkins C, Kumar N. Loss of sense of smell as marker of COVID-19 infection. ENT UK at The Royal College of Surgeons of England, 2020.
-
Wrapp D, Wang N, Corbett KS et al. Cryo-EM structure of the 2019-nCoV spike in the prefusion conformation. Science 2020;367:1260-3.
-
Xu H, Zhong L, Deng J et al. High expression of ACE2 receptor of 2019-nCoV on the epithelial cells of oral mucosa. Int J Oral Sci 2020;12:8.
-
Pellegrino R, Walliczek-Dworschak U, Winter G et al. Investigation of chemosensitivity during and after an acute cold. Int Forum Allergy Rhinol 2017;7:185-91.