En lille én at varme sig på – sandt eller falsk? Et termografisk julestudie

Gennem de seneste år har der været en stigende interesse for at undersøge danske juletraditioner i videnskabelig sammenhæng. Herunder i hvilken rækkefølge en traditionel dansk julemiddag med flæskesteg, brune kartofler, rødkål og sovs bør indtages for at optimere blodsukkeret [1] samt forskellige julekrydderiers blodsukkersænkende effekt oven på risengrød [2]. Ud over de klassiske julemåltider, der nydes bredt blandt danskerne i december måned, er det en udbredt tradition at varme sig på en kop gløgg, ofte ledsaget af den folkelige overbevisning om, at det bidrager til opvarmning af kroppen i de kolde måneder. Det er da også et velkendt fysiologisk respons, at indtagelse af alkohol kan føre til perifer vasodilatation. Imidlertid er det uklart, om der virkelig er hold i udsagnet »en lille én varmer« – altså, om en alkoholisk drik kan varme kroppen op, eller om det blot er en subjektiv fornemmelse. Så vidt vi ved, har gløggs mulige varmende effekt ikke tidligere været undersøgt i et kontrolleret randomiseret studie.

Formålet med dette studie er at undersøge, om der er en forskel i varmeudstråling fra ansigtet samt subjektiv følelse af varme, som følge af indtagelse af gløgg med rom sammenlignet med gløgg med alkoholfri rom. Ydermere vil vi undersøge, hvordan julestemningen påvirkes af indtagelsen af både alkoholrig og alkoholfri gløgg.

METODER

Forsøgsdeltagere

Vi rekrutterede ædrueligt sundhedspersonale på Nordsjællands Hospital – Hillerød. Deltagelsen var frivillig, men der blev lokket med julegodter, hvis man deltog.

Inklusionskriterier

Alder > 18 år og være villig til at indtage julegløgg brygget af en lokal overlæge med hang til store mængder af julekrydderier samt afstå fra bilkørsel nogle timer efter hver forsøgsgang.

Eksklusionskriterier

Kendt alkoholoverforbrug, risiko for at få pålagt vagt senere på aftenen, gløggintolerante folk i familie med The Grinch, overfølsomhed over for julemusik samt kendte mutationer i genet for alkoholdehydrogenase.

Forsøgsdesign

Dette er et randomiseret forsøgspersonsblindet overkrydsningsstudie. Forsøgspersonerne blev randomiseret 1:1 til, om de skulle indtage overlægens gløgg med rom eller med alkoholfri rom på to forskellige forsøgsdage med en wash out-periode mellem forsøgsdagene på minimum fem dage. Alle forsøgsdeltagere skulle bære nissehue under begge forsøgsdage for at standardisere varmetabet fra skalpen mellem skaldede og folk med tyk manke. Den samme julemusikplayliste blev spillet under begge forsøgsgange for at standardisere julestemningen. En aircondition holdt rumtemperaturen i forsøgsrummet på en konstant temperatur på 22 °C, og der blev serveret vaniljekranse og brunkager ad libitum under alle forsøgsdage.

Gløggen bestod af en alkoholfri base og enten alkoholfri rom (Captain Morgan spicy 0%) eller alkoholrig rom (Captain Morgan 39%) på forsøgsdage hhv. uden og med alkohol. Der blev målt 83 ml ren rom op til hver forsøgsdeltager, svarende til to danske genstande (12 g ren alkohol) pr. gløggkrus på alkoholforsøgsdagen. Forsøgspersoner blev instrueret i ikke at måtte køre bil hjem efter nogen af forsøgsdagene.

Efter længere tids overtalelse – og vistnok et løfte om flere vagter påtaget af investigatorerne – lykkedes det at få opskriften på gløggbasen fra overlægen, som bestod af: 1 l gløggekstrakt, 2 fl. alkoholfri rødvin, 1 fl. hyldebærsaft, 0,75 l vand, 1 spsk. sukker, rosiner og mandelsplitter.

Termografiske målinger

Der blev benyttet et avanceret termografikamera (model FLIR SC645, software FLIR ResearchIR Max Version 4.40.12.38). De termografiske målinger blev foretaget i ansigtet ved baseline, hvorefter deltageren fik serveret en kop gløgg, der skulle drikkes inden for 10 min. Der blev foretaget termografiske målinger i ansigtet til tiden (t) t = 10 min, t = 20 min, t = 30 min, t = 40 min, t = 50 min og t = 60 min efter indtag af første gløggslurk. De termografiske målinger blev optegnet i ansigtet på forsøgsdagene uden og med alkohol i gløggen og målt i ansigtet som tre standardiserede, forhåndsdefinerede måleområder, »region of interests« (ROI), optegnet som hhv. en cirkel (cirkel-ROI), en Rudolf-næse (Rudolf-ROI) samt et juletræ (juletræ-ROI) (Figur 1).

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen blev oprettet i Google Forms, som forsøgspersonerne kunne tilgå direkte fra deres mobiltelefon og besvare anonymt. Spørgeskemaet blev internt revideret blandt investigatorerne og revideret forud for forsøget. Forsøgspersonerne udfyldte spørgeskemaet både på forsøgsdage med og uden alkohol til tiden t = 40 min.

Promillemålinger

Deltagernes promille blev målt ved baseline inden forsøgsstart på begge forsøgsdage samt efter indtagelse af første tår af gløggen til tiderne t = 10 min, t = 20 min, t = 30 min, t = 40 min, t = 50 min og t = 60 min. Promillemålingerne blev foretaget med det kalibreringsfrie alkometer AL 7000.

Endepunkter

Primære endepunkt

Forskel i strålevarme fra ansigtet målt på forsøgsdage uden og med alkohol i gløggen i tre forskellige ROIs: cirkel-ROI, Rudolf-ROI og juletræ-ROI.

Sekundære endepunkt

Forskel i svar på spørgeskemaundersøgelse om den subjektive følelse af beruselse og varmefornemmelse på forsøgsdage uden og med alkohol i gløggen.

Statistik

Kontinuerte variable samt tælletal (skalavariable: 1-10) er præsenteret som gennemsnit (standardafvigelse (SD)) for normalfordelt data eller gennemsnit 95% konfidensinterval (CI). Parrede kontinuerte variable blev sammenlignet med parret t-test. Parrede binære variable er præsenteret som n (%) og sammenlignet med McNemars test. Alle test var tosidede og en p-værdi ≤ 0,05 blev anset som statistisk signifikant.

RESULTATER

Baselinekarakteristik

Vi inkluderede 15 personer (100% kaukasider), hvoraf 6 (33%) var mænd, herunder 5 (28%) læger, 5 (28%) sygeplejersker, 3 (16,7%) bionanalytikere, 1 (5,6%) sygeplejestuderende og 1 (5,6%) sekretær. Gennemsnitlig (± SD) alder var på 47,5 år (11,8), BMI på 24,4 kg/m² (± 4,0), og forsøgspersonerne havde indtaget et selvrapporteret gennemsnitligt (± SD) antal genstande alkohol inden for den seneste måned på 16,9 (± 13,5). Deltagerne indtog den alkoholfrie gløgg i forsøget gennemsnitligt (± SD) på 6,8 minutter (± 1,1) og med alkohol på 8,5 minutter (± 1,6), p = 0,005.

Termografi ved indtagelse af gløgg

Tabel 1 viser promillemålinger samt varmeudstråling i ansigtet målt i cirkel-ROI, Rudolf-ROI og juletræ-ROI hos forsøgspersoner, der indtog gløgg uden og med alkohol i op til en time efter først gløggslurk. Resultaterne er opsummeret grafisk i Figur 2.

Efter 10 min (t = 10 min) fra første gløggslurk og frem til forsøgsafslutning (t = 60 min) havde forsøgsdeltagerne en signifikant højere promille sammenholdt med kontroldagen med gløgg uden alkohol (p < 0,01). Til tiden t = 40 min efter første gløggslurk var der en signifikant forskel i cirkel-ROI mellem forsøgsdagene uden og med alkohol, med gennemsnitsvarmeudstråling (± SD) i ansigtet målt til hhv. 32,9 (± 1,0) °C og 33,6 (± 1,3) °C, p = 0,039. Der var ingen signifikante forskelle for Rudolf-ROI eller juletræ-ROI mellem forsøgsdagene uden og med alkohol eller for øvrige tidspunkter (t = 10 min, t = 20 min, t = 30 min, t = 50 min, t = 60 min) for cirkel-ROI.

Spørgeskemaundersøgelse

Tabel 2 viser en oversigt over spørgsmål og svar på spørgeskemaundersøgelsen på forsøgsdage uden og med alkohol i gløggen. Til spørgsmålet »Følte du dig varm i ansigtet efter indtagelse af gløggen?« svarede tre (20,2%) af forsøgspersonerne ja på forsøgsdagen uden alkohol i gløggen, mens 13 (86,7%) svarede ja på forsøgsdagen med alkohol i gløggen, p = 0,002. Der var ikke forskel i subjektiv varmefornemmelse i hele kroppen på forsøgsdage uden og med alkohol, p = 0,109.

På en skala fra 1 til 10 svarede forsøgspersonerne, at de gennemsnitligt (± SD) følte sig 1,3 (± 0,5) berusede på forsøgsdagen uden alkohol og 3,3 (± 1,6) på dagen med alkohol, p < 0,001. Forsøgspersonernes gæt på egen promille var også højere på forsøgsdagen med alkohol i forhold til uden alkohol, hhv. 0,4 (SD: ± 0,2) og 0,1 (SD: ± 0,0), p =0,021. På en skala fra 1 til 10 var den gennemsnitlige (± SD) julestemning ens mellem forsøgsdagene uden og med alkohol, hhv. 5,7 (± 2,6) og 6,5 (± 2,0), p = 0,257. Forsøgspersonerne fandt gennemsnitligt (± SD) gløggen lige velsmagende på en skala fra 1 til 10 på forsøgsdagene uden og med alkohol, hhv. 7,2 (± 2,6) og 6,7 (± 2,7), p = 0,596.

ETISK

Forsøget er anmeldt til de videnskabsetiske komitéer med nummer F-24004908.

DISKUSSION

I dette julestudie undersøgte vi effekten af alkoholrig vs. alkoholfri gløgg på varmeudstrålingen i ansigtet samt den subjektive fornemmelse af kropsvarme og julestemning i et randomiseret, forsøgspersonsblindet overkrydsningsstudie.

Resultaterne af vores julestudie viser, at forsøgspersonerne havde en stigning i ansigtstemperatur vurderet ved termografi i det klassiske cirkel-ROI, som korrelerede med en subjektiv varmefølelse i ansigtet efter indtagelse af alkoholrig gløgg sammenholdt med indtag af gløgg uden alkohol. De fleste deltagere vurderede deres promille (korrekt) højere på forsøgsdage med alkohol sammenlignet med kontroldagen uden alkohol. Således er blindingen i forsøget til dels svær at opretholde undervejs i forsøget, da beruselsen indtræder på trods af den forsøgte maskering af smagsforskelle mellem den alkoholfrie kontroldag med Captain Morgan spicy 0% og den alkoholrige interventionsdag med Captain Morgan 39%. Hvorvidt den subjektive varmefølelse er en direkte følge af alkoholens fysiologiske virkninger, eller om den er influeret af psykologiske faktorer såsom forventninger og den gode stemning, kan således diskuteres [3].

Tidligere forskning, som f.eks. »Facial Recognition for Drunk People Using Thermal Imaging« [4] af Sancen-Plaza et al, brugte ligeledes termografi til at detektere alkoholindtagelse baseret på ansigtstemperaturer. Forfatterne viste, at termografiske metoder kan være pålidelige til at identificere personer under alkoholpåvirkning. Det understøtter vores resultater, dog kun når termografien bruges i et passende stykke tid efter alkoholindtagelse, i vores studie 40 min efter alkoholindtagelse. Sancen-Plaza et al brugte avancerede algoritmer og billedbehandlingsteknikker for at skelne mellem forskellige niveauer af alkoholpåvirkning, mens vores studie fokuserede på direkte termografiske målinger uden avanceret dataanalyse og ved brug af jule-ROIs. Da det kun var golden-standard cirkel-ROI – og ikke vores investigatoropfundne Rudolf-ROI eller juletræ-ROI – der viste signifikante forskelle i varmeudstråling fra ansigtet på de to forsøgsdage, må vi konkludere, at det nok er bedst at holde sig til standard cirkel-ROI, også i december måned.

Derudover har andre studier dokumenteret alkoholens evne til at inducere vasodilatation og øge hudens temperatur, hvilket kan forklare vores fund om øget varmedannelse i ansigtet efter alkoholindtag. Overraskende nok var julestemningen ens på forsøgsdagene uden og med alkohol, og gløggen uden og med alkohol blev vurderet af forsøgspersonerne som lige velsmagende. Det antyder, at psykologiske faktorer, såsom de sociale og kulturelle aspekter ved traditionen, spiller en større rolle i at fremme julestemningen end selve alkoholindtagelsen. Denne observation er i overensstemmelse med studier af kultur og forventninger i relation til alkohol, hvor undersøgelser af Moss et al peger på, at sociale ritualer omkring alkohol ofte har en stærkere indflydelse på adfærd end de direkte fysiologiske virkninger af alkohol [5].

Vores resultater understøtter, at varmen fra alkoholindtagelse formentlig primært drives af fysiologiske mekanismer, mens julestemningen i højere grad drives af psykologiske faktorer frem for en direkte beruselseseffekt.

KONKLUSION

Vi konkluderer, at man – med god evidens i ryggen – kan tage sig »en lille én at varme sig på« i de kolde vintermåneder, da alkohol øger varmedannelsen, i hvert fald i ansigtet. Lige så vigtigt observerede vi, at julestemningen sagtens kan opretholdes med alkoholfri såvel som alkoholrig gløgg!