Ensidige atypiske halssmerter ved Eagles syndrom

I lægeligt virke støder vi af og til på symptomer, som vi ikke helt kan finde en årsag til. Det er ofte svært, især med mindre anerkendte diagnoser eller behandlinger, at komme videre i diagnostikken og få afklaring af problemet. I øre-næse-hals-specialet kan det, som i denne sygehistorie, være ensidige halssmerter af mere eller mindre atypisk karakter.

SYGEHISTORIE

En 51-årig mand blev henvist til udredning for intermitterende venstresidige halssmerter, som han havde haft igennem flere år. Smerterne var et par gange blevet tolket som sialoadenitis og behandlet med antibiotika, og en enkelt gang var der foretaget kirurgisk åbning af udførselsgangen til glandula submandibularis sinister. Ingen af behandlingstiltagene havde haft effekt, og patienten var efterhånden noget frustreret.

Smerterne var lokaliseret i venstre side af kæbepartiet, i regio submandibularis bagtil, og intraoralt lateralt for tonsillejet. Ved første vurdering var smerterne ikke til stede, og man fandt ingen årsag til generne. Tre måneder senere var der igen smerter, og nu var der tilkommet en knasende lyd, når patienten bevægede kæben eller drejede hovedet.

Objektivt fandt man en forværring af smerterne ved palpation intraoralt lige lateralt for tonsillejet i venstre side, hvor der også kunne palperes væsentlig mere fasthed end på højre side. En computertomografi (CT) af collum og ansigtsskelettet tydede på ossifikation af ligamentum stylohyoideum på venstre side med kraftig knogledannelse og to pseudoled (Figur 1 ). Højre side var normal. Det blev vurderet, at der var indikation for operation.

Ved operationen blev der lavet incision i forreste ganebues slimhinde lige lateralt for, hvor man lægger en normal tonsillektomiincision. Ca. 3 cm af den forbenede og fortykkede proces blev fridissekeret stumpt og afkortet 2 cm med en knogleafbider. Der blev ikke set nervestrukturer i operationsfeltet, og venstre tonsil blev skånet. Incisionen blev adhæreret med vicryl 4-0 med godt afløb. Der var et ukompliceret postoperativt forløb. Ved afsluttende kontrol efter fire uger var smerterne og den knasende fornemmelse forsvundet.

DISKUSSION

Eagles syndrom blev først beskrevet i 1937 af W.W. Eagle . Syndromet ses klassisk hos patienter med symptomgivende forlængelse af processus styloideus eller ossifikation af det stylohyoide ligament og tidligere cervikofaryngeal skade [1]. Skaden kan være iatrogen, som efter en tonsillektomi, eller som følge af et andet traume. En variation heraf er stylohyoidt syndrom, hvor der ikke har været nogen kendt forudgående skade. I dag skelnes der sjældent mellem de to, og syndromet kaldes passende også for stylohyoid complex syndrome [2].

Igennem årene er der ikke fundet nogen endegyldig patogenese. Forslag er reaktiv ossifikation af ligamentet eller reaktiv forlængelse af processus styloideus efter traume eller inflammation. Ossifikation som en varierende, men normal, del af ældningsprocessen er også et bud [3].

De mest klassiske symptomer er ensidige halssmerter, eventuelt ved hoveddrejning, og ensidige ansigtssmerter. Andre mere sjældne er: dysfagi, fremmedlegemefornemmelse eller otalgi. Og sjældnere: tinnitus, hovedpine eller a. carotis-syndrom. Symptomerne er relateret til patologiens specifikke anatomiske lokalisation i det stylohyoide kompleks og ses ofte i forskellige kombinationer [4].

Hvis man støder på en kombination af ovennævnte symptomer og ikke har anden god forklaring, er det vigtigt at palpere i området omkring processus styloideus ca. 1 cm posteriort og superiort for angulus mandibulae og intraoralt i tonsillejet eller lateralt herfor. Man vil, sammenlignet med den uafficerede side, mærke mere fasthed, evt. knogle, og ved palpation vil man ofte reproducere smerterne. Herefter vil man ved en CT kunne komme diagnosen nærmere. Normale fund på den ikkeafficerede side er en vigtig del af diagnostikken, og man skal vide, at forlængelse af processus styloideus ikke er ensbetydende med symptomer.

Ved milde symptomer kan alene information om syndromet og dets godartede natur være nok. Patienterne henvender sig ofte gentagne gange, og morbiditeten er for nogle betydelig, hvorfor det er vigtigt ikke at overse syndromet. I svære tilfælde kan patienten tilbydes operation med fjernelse af en del af det stylohyoide kompleks og derved forventet lettelse af stramningen og symptomerne. I tidligere studier har man påvist, at operation med fjernelse af en del af det stylohyoide complex havde dokumenteret effekt på symptomerne (for 67-100%'s vedkommende) [2, 5]

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Matilde Mia Lonka , Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle. E-mail: matilde@lonka.dk

Antaget: 3. januar 2012

Først på nettet: 27. februar 2012

Interessekonflikter: ingen

Taksigelser: Lone Ærenlund Rasmussen, Røntgen Afdelingen, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, takkes for hjælp med billeder.