Eosinofil otitis media

Eosinofil otitis media (EOM) er en invaliderende og i Danmark relativ ukendt øresygdom karakteriseret ved viskøs væske domineret af eosinofil infiltration i mellemøret [1, 2]. Ved otoskopi kan den ligne sekretorisk otitis media (SOM) eller kronisk suppurativ otitis media (KSOM) med perforation (Figur 1), og i svære tilfælde kan der være granulerende polypper ud igennem perforationen. Tilstanden er behandlingsresistent, og patienterne oplever typisk øresmerter, trykfornemmelse, høretab, svimmelhed og øreflåd [1]. Behandling med trommehindedræn, antibiotika, lokale eller systemiske glucocorticosteroider har som regel kun kortvarig eller begrænset effekt [1]. Patienter har mange gener fra ørerne, og flere udvikler betydeligt irreversibelt høretab – og i sjældne tilfælde døvhed [2].

EOM ses ofte i relation til kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP) og astma og er i visse studier rapporteret hos op mod 25% af patienter med CRSwNP [2-4]. I modsætning til almindelige tilfælde af otitis media, der typisk er drevet af dysfunktion af det eustakiske rør eller infektiøse agens, er EOM karakteriseret ved en inflammatorisk, ikkeinfektiøs patogenese domineret af type 2-inflammation – ligesom type-2-CRSwNP og type 2-astma [1, 2].

I de senere år har biologisk behandling vist lovende resultater ved type 2-inflammatoriske sygdomme og kan vise sig at være et muligt behandlingsalternativ ved EOM [1, 4, 5].

Sygehistorie
I

En 71-årig kvinde med atopi udviklede astma som barn og havde gennem livet udtalte luftvejssymptomer trods optimal behandling med inhalationssteroid, antihistamin og immunterapi. I voksenalderen opstod intolerance over for acetylsalicylsyre og recidiverende otitis media med høretab.

Fra 2010 tiltog mellemøreproblemerne med sekretion, trommehindeperforation og gentagne infektioner. Samtidig havde patienten udtalt nasalstenose og nedsat lugtesans forenelig med CRSwNP. To bihuleoperationer (2011 og 2017) gav kun kortvarig bedring. Hørelsen forværredes, og der blev i 2021 anlagt benforankret høreapparat (BAHA) på højre side. Efter vurdering på Rigshospitalet blev diagnosen EOM stillet.

Patienten modtog på baggrund af CRSwNP biologisk behandling med IL-5-hæmmer (mepolizumab subcutan injektion) hver fjerde uge i et år. Under forløbet aftog øreflåd og trykfornemmelse markant, og den funktionelle hørelse bedredes, så BAHA kunne seponeres til fordel for bilaterale behind-the-ear (BTE)-høreapparater, trods overordnet stabile pure tone average (PTA)-værdier.

II

En 67-årig kvinde med nonallergisk eosinofil astma og CRSwNP blev gennem flere årtier behandlet for luftvejs- og øreproblemer uden varig effekt. Astmaen blev diagnosticeret i 1989 og behandlet med inhalationssteroid og β2-agonist, senere suppleret med antihistamin og nasalsteroid. Fra 1990’erne udviklede patienten CRSwNP med tiltagende nasalobstruktion og recidiverende bihulebetændelser trods gentagne sugninger, antibiotika- og steroidbehandling (både systemisk og lokalt).

I 2010’erne opstod progredierende mellemøreproblemer med SOM og hørenedsættelse. Der blev anlagt gentagne trommehindedræn herunder et titaniumdræn uden varig effekt. Undersøgelser udelukkede cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi og Sjögrens syndrom, men viste markant forhøjede blodeosinofiltal (1,74 × 10⁹/l).

På trods af gentagne antibiotika- og steroidkure recidiverede både bihule- og mellemøreinfektioner, og hørelsen blev gradvist dårligere. Patientens tilstand blev vurderet som EOM.

I december 2020 blev behandling med mepolizumab iværksat. Effekten var markant: Lungefunktionen steg, eosinofiltallet normaliseredes og både øre- og bihulesymptomer bedredes betydeligt. Efter behandlingsstart oplevede patienten stabil hørelse og markant færre infektioner, og behovet for systemisk steroid forsvandt.

Diskussion

Introduktionen af biologisk behandling har de senere år ændret behandlingsmulighederne for patienter med type-2-inflammatoriske sygdomme [1, 5]. Mepolizumab, et monoklonalt anti-IL-5-antistof, reducerer eosinofilinflammation og har vist gode resultater ved CRSwNP og astma [5]. Hos disse patienter med samtidig EOM medførte behandlingen markant symptomlindring, forbedret hørelse og reduktion af nasalstenose. Forløbet understøtter, at EOM bør betragtes som en del af det samme inflammatoriske spektrum som CRSwNP og astma, og at biologisk behandling kan udgøre et lovende terapeutisk alternativ ved refraktær sygdom, hvor irreversibelt høretab kan være en konsekvens af lidelsen. Biologisk behandling i Danmark er aktuelt ikke godkendt til EOM alene.