Skip to main content
Akademisk afhandling

Epidemiological studies on alcohol use in adolescence

Læge Anette Andersen: Forf.s adresse: Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Blegdamsvej 3, DK-2200 København N. E-mail: anette.andersen@socmed.ku.dk Forsvaret fandt sted d. 29. oktober 2004. Bedømmere: Morten Grønbæk , professor Jon Gunnar Mæland , Norge, og professor Lennart Köhler, Sverige. Vejledere: Lektor Pernille Due , mag.scient.soc. Bjørn E. Holstein og mag.scient.soc. Lars Iversen .

1. nov. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling er udført på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Formål: 1) At undersøge forløbet af drikkemønstre fra tidlig ungdom til senere i ungdommen, 2) at undersøge den relative betydning af risikofaktorer for storforbrug af alkohol blandt unge i et longitudinelt design, 3) at undersøge social ulighed i risikofaktorer for storforbrug af alkohol i ungdommen.

Analyserne er baseret på to epidemiologiske studier af tilfældigt udvalgte børn og unge, et longitudinelt studie, the Danish Longitudinal Health Behaviour Study (DLHBS), og et tværsnitsstudie, Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC). Kohorten i DLHBS var 15 år gamle ved baseline i 1990 og 19 år ved første followup i 1994, n=729. HBSC-studiet er en del af et internationalt studie blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i et stort antal lande. Danske data fra 2002 benyttes i dette projekt, i alt 1.302 elever i niende klasse. Analyserne baseres på multivariate logistiske regressionsmodeller.

Resultater: 1) Alle former for alkoholforbrug i 15-års-alderen var prædiktive for både drikkefrekvens og storforbrug af alkohol i 19-års-alderen. 2) Faktorer fra flere vigtige arenaer: familie, venner, skole og selvopfattelse, havde indflydelse på unges alkoholforbrug, men der var kønsforskelle. 3) Prædiktorer for fuldskab varierede mellem socioøkonomiske grupper.

Alkoholdebuten for unge mennesker må udskydes, og kontinuiteten i alkoholforbrug i ungdommen brydes.

Interventioner må målrettes forskelligt til drenge og piger og til unge fra forskellige socioøkonomiske lag. Desuden må forebyggelsen inddrage flere risikofaktorer, fx inddrage samspillet mellem forældre, skole og venner.