Epidemiologien ved svær overvægt og metabolisk syndrom

Siden 1975 er forekomsten af overvægt (BMI > 25 kg/m²) og svær overvægt (BMI > 30 kg/m²) tredoblet [1]. Også i Danmark stiger forekomsten af overvægt, og befolkningsundersøgelser har vist, at godt halvdelen af den danske befolkning nu har overvægt (Tabel 1) [2]. Svær overvægt og specielt den centrale, abdominale, overvægt, som oftest kendetegner svær overvægt, er en obligat del af den samling af metaboliske forandringer, som samlet defineres som »det metaboliske syndrom« (MetS). Dette syndrom dækker over tilstedeværelse af en række af de stærkeste risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom, nemlig central overvægt, forhøjet plasmaglukose som udtryk for insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension (Tabel 2). De enkelte faktorer er naturligvis hver især kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, men tilstedeværelse af flere af disse samtidigt giver en stærkt øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom og mortalitet – og en større risiko end blot den additive effekt af dem [3, 4]. Det er fortsat uafklaret, hvad den endelige årsag til udvikling af MetS er, men de primære årsager ser ud til at være central overvægt og insulinresistens [3, 4].

Konsekvenserne af overvægt og det metaboliske syndrom kan ofte først ses på lang sigt, specielt hvis overvægt udvikler sig til svær overvægt, idet komplikationer og komorbiditet oftest udvikles over mange år. Interventionsstudier og RCT’er har ofte en kort opfølgningstid set i det perspektiv. Derfor kan epidemiologiske studier bidrage til vores viden om netop konsekvenser af overvægt på lang sigt og giver overblik over udvikling af overvægt og svær overvægt i befolkningen over tid. Epidemiologiske studier har ofte den fordel, at de kan give oplysninger fra store befolkningsgrupper fulgt/observeret over længere tid, og resultaterne fra disse studier kan ofte være hypotesegenererende. De epidemiologiske studier bør dog altid følges op af f.eks. studier, som indeholder behandlingsforsøg eller anden intervention, med henblik på at eftervise eller afvise disse hypoteser.

UDVIKLING AF SVÆR OVERVÆGT

Baseret på befolkningsundersøgelserne »Den nationale sundhedsprofil« ved vi, at cirka 52% af befolkningen i Danmark har overvægt, og at 18,5% har svær overvægt [5]. »Den nationale sundhedsprofil« er undersøgt i 2010, 2013, 2018 og i 2021, og sammenligner man resultaterne fra de fire undersøgelser, kan man se, at forekomsten af svær overvægt er stigende – det gælder for både mænd og kvinder og for alle aldersgrupper og i alle socialklasser.

Til sammenligning, og over en længere tidsperiode, har man i Nord-Trøndelag i Norge lavet tre befolkningsundersøgelser mellem 1984 og 2008 [6], hvor man bl.a. undersøgte sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og svær overvægt. I hele perioden var svær overvægt langt hyppigst forekommende i lavere socialklasser og på landet fremfor i byerne. Som i Danmark fandt forfatterne også, at forekomsten af svær overvægt steg i alle socialklasser, både på landet og i byerne, og forskellene mellem land og by blev mere udtalt i perioden (1980’erne: 10,2% vs. 11,9% og 2000’erne: 21,7% vs. 28,2%). Derudover fandt man, at forskellene i forekomsten af meget svær overvægt også var højest blandt personer med det laveste uddannelsesniveau, når man sammenlignede undersøgelsen i 1980’erne med den seneste undersøgelse. Forfatterne til det norske studie foreslår, at man i et folkesundhedsperspektiv fokuserer på svær overvægt hos personer med kort uddannelse uden for de større byer.

I et nyere engelsk studie samlede man data for mere end to millioner patienter i almen praksis [7]. Forfatterne undersøgte risikoen for at udvikle overvægt eller svær overvægt afhængigt af bl.a. køn, alder, etnicitet og socioøkonomisk status. I studiet fandt man, at efter ti års opfølgning havde yngre personer (18-24 år) en langt større risiko for at gå fra normalvægt til overvægt eller svær overvægt, end ældre aldersgrupper havde. De 18-24-årige med normalvægt havde en absolut risiko på 37% for at udvikle overvægt eller svær overvægt, mens de 65-74-årige havde en absolut risiko på 24% − svarende til en oddsratio på 4,22 [7]. De andre parametre havde stort set ikke indflydelse på udvikling af overvægt eller svær overvægt. Således understreger studiet vigtigheden af på et samfundsmæssigt plan at forebygge udvikling af overvægt og dermed risikoen for at udvikle svær overvægt blandt unge.

SVÆR OVERVÆGT OG KOMORBIDITET

Det er veldokumenteret, at overvægt og specielt svær overvægt øger risikoen for type 2-diabetes.

I et dansk studie har man sammenholdt drenges vægt fra skoleundersøgelser og deres vægt i forbindelse med session med forekomsten af type 2-diabetes i voksenlivet. Man fandt en øget risiko for type 2-diabetes blandt de børn, som både havde overvægt i syvårsalderen og puberteten, men ikke blandt børn, som kun havde overvægt i syvårsalderen og ikke i puberteten [8]. Således tyder studiet på en sammenhæng mellem overvægt eller svær overvægt i barnealderen og udvikling af type 2-diabetes i voksenlivet, hvilket kan pege i retning af et potentiale for forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn og unge.

Svær overvægt er desuden forbundet med en øget risiko for at udvikle bl.a. nonalkoholisk fedtleversygdom [9], flere cancertyper [10] og adskillige hjerte-kar-sygdomme [11]. Flere danske studier har vist, at også overvægt og svær overvægt blandt børn ser ud til at medføre en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom i voksenalderen [12-14]. Et studie undersøgte risikoen for atrieflimmer og atrieflagren i voksenalderen for personer, som havde haft overvægt som barn [13]. Her fandt forfatterne, at børn, som havde overvægt i syvårsalderen, havde en øget risiko for atrieflimren og/eller atrieflagren i voksenalderen. For pigerne fandt man, at hvis barnet reducerede sin overvægt til normalvægt i 13-årsalderen, faldt risikoen for atrieflimren/-flagren til den samme, som for piger med normalvægt. I et andet dansk studie undersøgte man sammenhængen mellem højt BMI i barnealderen og risiko for iskæmisk stroke (apopleksi) [14]. Her fandt forfatterne, at højt BMI i barnealderen øgede risikoen for tidligt iskæmisk stroke (< 55 år), men ikke for iskæmisk stroke i alderen 55+ år. Således peger alle tre danske studier i retning af, at BMI i barnealderen kan påvirke risiko for hjerte-kar-sygdom i voksenalderen. Disse studier understreger vigtigheden af at have fokus på forebyggelse og behandling af overvægt og svær overvægt blandt børn.

Selvvurderet livskvalitet kan også påvirkes af svær overvægt. Det er vist i adskillige tidligere studier, at personer med svær overvægt generelt har en lavere livskvalitet end personer med normalvægt, og at livskvaliteten kan bedres i forbindelse med vægttab, eksempelvis efter bariatrisk kirurgi [15]. Dog ser det ikke ud til, at personer, som har fået foretaget bariatrisk kirurgi, har mindre forbrug af antidepressiva efter operationen [16]. Et nyere britisk studie bekræftede en invers sammenhæng mellem højt BMI og lav livskvalitet [17]. I studiet fandt man, at livskvaliteten hos personer med svær overvægt var reduceret svarende til niveauer hos personer med skizofreni, hjertesvigt eller nyresvigt. Studier af farmakologisk udløst vægttab har vist, at selvrapporteret livskvalitet og i særdeleshed fysisk livskvalitet bedres i takt med et vægttab [18, 19].

PROGNOSE VED SVÆR OVERVÆGT

Der er ikke en fast definition på det optimale BMI eller den optimale vægt. Et dansk studie har sammenlignet tre spørgeskemaundersøgelser fra København fra 1976-1978, 1991-1994 og 2003-2013. Forfatterne fandt, at det BMI, der var forbundet med den bedste overlevelse, steg over tid, således at det i den første tidsperiode var BMI 23,7 kg/m², 24,6 kg/m² i den midterste tidsperiode og 27,0 kg/m² i den seneste tidsperiode [20]. Forfatterne forslår, at en mulig forklaring på dette kunne være, at en bedre behandling af overvægtsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdom over tid kan have en gavnlig effekt på overlevelsen, og at denne effekt er mere udtalt i højere BMI-klasser end i lavere BMI-klasser. Et dansk studie baseret på spørgeskemadata har vist, at højt abdominalomfang var stærkt forbundet med dødelighed uafhængig af BMI [21]. Forskerne fandt, at sammenhængen var dosis-respons-afhængig, således at dødeligheden steg med stigende abdominalomfang i alle BMI-klasser. Således havde personer med normalvægt, men med højt abdominalomfang en højere dødelighed end forventet ud fra deres BMI.

Samtidig har andre studier fundet, at overvægt er forbundet med øget dødelighed både pga. hjerte-kar-sygdom, respiratoriske lidelser og cancer [22-25]. Samlet set tyder det på, at der er en overdødelighed på 70% blandt personer med en diagnose for overvægt/svær overvægt registreret i danske sundhedsregistre, når man sammenligner med en køns- og aldersmatchet sammenligningskohorte – altså personer, som ikke nødvendigvis har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette forbehold må tages med i tolkningen af resultaterne [26].

Til gengæld er det i andre studiet foreslået, at overvægt og svær overvægt også kan have en beskyttende effekt i forbindelse med akutte sygdomme, som eksempelvis akutte infektioner – det såkaldte overvægtsparadoks [27, 28]. Det er eksempelvis undersøgt blandt patienter indlagt i Region Midtjylland, hvor patienter med højt BMI (> 30 kg/m²) havde en klart bedre overlevelse end patienter med normalvægt (BMI fra 18,5 til < 25 kg/m²), som var indlagt med akut infektion – det gjaldt både for urinvejsinfektion, pneumoni og sepsis [29]. Det modsatte billede ser dog ud til at gøre sig gældende for COVID-19, hvor svær overvægt ser ud til at være forbundet med øget risiko for indlæggelse, intensivbehandling, respiratorbehandling og død [30].

KONKLUSION

Epidemiologiske studier kan således bidrage til at belyse sammenhænge mellem svær overvægt, MetS og følgerne af disse. Mange epidemiologiske studier beskriver associationer mellem overvægt, MetS og følgerne af disse, men afdækker i mindre grad kausalitet. Samlet set tegnes dog et billede af, at antallet af personer med svær overvægt stiger, og at den øgede sygdomsbyrde, som kan være forbundet med svær overvægt, kan have betydelige konsekvenser for både det enkelte individ og samfundet.

Korrespondance Sigrid Bjerge Gribsholt. E-mail: sigrid.bjerge.gribsholt@clin.au.dk

Antaget 10. juni 2022

Publiceret på ugeskriftet.dk 17. oktober 2022

Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V03220216