Skip to main content
Akademisk afhandling

The epidemiology of atrial fibrillation The Copenhagen City Heart Study

Læge Jens Friberg: Forf.s adresse: Kardiologisk Klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital, 2400 København NV. E-mail: jensfriberg@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 6. maj 2004 kl. 13.00 på H:S Bispebjerg Hospital i sygeplejerskeauditoriet. Bedømmere: Merete Osler, Steen Husted og Anders Green . Vejledere: Niels Gadsbøll og Gorm Jensen .

4. nov. 2005
2 min.

Phd.-afhandlingen udgår fra Kardiologisk Klinik Y og Østerbroundersøgelsen (The Copenhagen City Heart Study), H:S Bispebjerg Hospital.

Formål: At beskrive atrieflimrens prævalens, incidens af hospitalisering for atrieflimren og atrieflimrens kønsspecifikke prognose.

Materiale: Østerbroundersøgelsen er en populationsbaseret kohorteundersøgelse. Efter den første undersøgelse i 1976-1978 er kohorten geninviteret i 1981-1983 og i 1991-1994. I alt deltog 17.826 personer i en eller flere af de tre undersøgelser, og det totale antal af personundersøgelser er 37.056.

Resultater: Prævalensen af atrieflimren (AF) hos mænd i alderen 50-89 år steg fra 1.4% i 1976-1978 til 1.9% i 1981-1983 og videre til 3.3% i 1991-1994 (p< 0,01). Blandt kvinder var prævalensen af AF 1,5% i 1976-1978, 1,0% i 1981-1983 og 1,1% i 1991-1994 (p=0,20). Den kønsspecifikke stigning var uafhængig af ændringer i alder og anden kendt sygdom.

Fra 1980'erne til 1990'erne skete der for både mænd og kvinder en 60% stigning i incidensen af førstegangs hospitalsindlæggelser for AF. Stigningen var uafhængig af ændringer i forekomsten af anden sygdom og afspejler enten en ændret indlæggelsespraksis eller en stigning i befolkningshyppigheden af AF.

AF var en signifikant risikofaktor for apopleksi hos både kvinder og mænd. Betydningen af AF for udvikling af apopleksi var imidlertid fire gange større hos kvinder end hos mænd. Denne kønsforskel var uafhængig af forskelle i alder og co-morbiditet.

Konklusion: Idet prævalensen af AF er relateret til stigende alder, må en stigning i antallet af patienter med AF igennem de næste årtier forventes. Den fremtidige udfordring vil være at sikre patienter med AF en individuel vurdering af risikoen for apopleksi samt en relevant sikker antitrombotisk behandling.