Content area

|
|

The epidemiology of heart failure

Forfatter(e)
Ilan E. Raymond: Forf.s adresse: Dalstrøget 3, DK-2860 Søborg. E-mail: ilan.raymond@dadlnet.dk Forsvaret vil finde sted den 19. september 2003, kl. 14.00, Auditoriet, Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 57-59, Frederiksberg. Bedømmere: Christian Torp-Pedersen, Bente Kühn Madsen og Niels Gadsbøll. Vejledere: Jan Aldershvile, Per Hildebrandt og Jesper Mehlsen.

Formålet med ph.d.-studiet var at bestemme prævalensen og prognosen hos personer med venstre ventrikel systolisk dysfunktion, systolisk hjertesvigt og nonsystolisk hjertesvigt samt at finde frem til tilstande associerede hermed og risikofaktorer hos et udsnit af befolkningen i alderen 50-89 år.

Studiet var en tværsnitsundersøgelse udført på Frederiksberg Hospital. Der blev indkaldt 1.088 uselekterede personer tilknyttet fire alment praktiserende læger, 764 deltog svarende til en deltagelsesprocent på 70,2.

Svarende til de 50-89-årige på Frederiksberg fandtes
prævalensen af systolisk dysfunktion til 4,4% og systolisk hjertesvigt til 3% (indirekte standardiseret prævalens). Således var 1,4% asymptomatiske - hyppigst fundet hos de yngste mænd. Prævalensen steg signifikant med alderen og var mere end dobbelt så høj blandt mænd end blandt kvinder. Nonsystolisk hjerteinsufficiens fandtes hos 4,5% af kvinderne og 3,4% af mændene. Systolisk hjertesvigt var erkendt hos halvdelen af patienterne, og af disse var knapt halvdelen i behandling med en ACE-hæmmer. De hyppigste tilstande associeret med hjerteinsufficiens var koronararteriesygdom og hypertension.

Hos personer med systolisk dysfunktion var mortaliteten uafhængig af tilstedeværende symptomer, og den var signifikant højere end i den øvrige population. Alders- og kønskorrigeret 2-års relative risiko for død var 4,6. Toårsoverlevelsen for personer med systolisk dysfunktion var 76% mod 97% i den øvrige befolkning. Systolisk dysfunktion var den stærkeste prædiktor for indlæggelse på grund af hjerteinsufficiens samt øvrige hjertesygdomme.

Såfremt prognosen for kronisk hjerteinsufficiens skal forbedres, bør sygdommen have langt større opmærksomhed i såvel den primære som den sekundære sundhedssektor.

Reference: 
Ugeskr Læger 2003;165(36):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar