Systematisk review, hvor man undersøger, om personer, som spiser morgenmad regelmæssigt, har lettere ved at tabe sig end dem, som af og til springer morgenmaden over.
Blandt de mange råd, som voksne personer, der ønsker at tabe sig, får, er, at de bør spise morgenmad, da man kan risikere at overspise senere på dagen, hvis man springer morgenmaden over. Imidlertid peger hidtidige studier af morgenmadens betydning i forskellige retninger. I en ny artikel prøver man at sammenfatte resultaterne fra randomiserede undersøgelser af morgenmadens betydning for vægttab og energiindtag i løbet af dagen i et systematisk review og en metaanalyse. I reviewet er der inkluderet 13 studier med i alt 486 og 930 forsøgsdeltagere, som blev undersøgt med henblik på henholdsvis vægtændringer og energiindtagelse. Studierne var generelt af en lav kvalitet på grund af manglende blinding. Forfatterne konkluderede dog, at de forsøgspersoner, som blev randomiseret til at spise fast morgenmad, havde en lidt højere energiindtagelse i løbet af forsøgsperioden og en større vægtstigning end dem, som skippede morgenmaden.
Professor Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet kommenterer: »Vi var en international gruppe, som i 2013 gennemgik litteraturen for myter om ’overvægt og vægttab’, og noget af det, vi fandt, var, at der stort set ikke var randomiserede studier, hvor man havde undersøgt, hvorvidt rådet om at spise morgenmad, hvis man vil tabe sig, er evidensbaseret. Vi gennemførte derefter et stort internationalt multicenterstudie, som klart viste, at det faktisk ikke gjorde nogen forskel for vægttabsbestræbelserne, om man spiste morgenmad eller ej. Siden da er flere studier kommet til, og i denne metaanalyse sammenfattes alle eksisterende studier, og resultaterne er helt i overensstemmelse med vores studie. I dag er vores anbefaling, at om man spiser morgenmad eller ej, ikke er vigtigt for vægttab, men et individuelt valg, da morgenmåltidet kan være nødvendigt for optimal mental og fysisk præstation. Der er ingen tvivl om, at der er mange andre myter, som opstår, fordi vi tenderer til at overfortolke observationelle studier (befolkningsstudier), som jo netop kun viser associationer, men aldrig kan vise, at de er kausale. Det kræver randomiserede studier. Både forskere, myndigheder og tidsskrifter bør i højere grad være opmærksomme herpå«.
Interessekonflikter: ingen
