Er leversygdomme et overset problem i Europa?

Ja. Leversygdomme er årsag til 300.000 dødsfald årligt og er nu den næsthyppigste årsag efter hjerte-kar-sygdomme til tabte leveår i den arbejdsdygtige alder i Europa. For alkoholrelateret leversygdom er det typisk personer under 60 år, der dør af leversygdom, hvor dødsfaldene typisk indtræder senere for personer med andre livsstilsrelaterede sygdomme som type 2-diabetes og lungekræft.

The EASL-Lancet Liver Commission: protecting the next generation of Europeans against liver disease complications and premature mortality er et samarbejde mellem det europæiske videnskabelige selskab for leversygdomme (EASL) og tidsskriftet The Lancet [1]. Udover at anslå byrden af leversygdomme i Europa identificeres der i publikationen også en række barrierer, som bør fjernes, og evidensbaserede tiltagsom bør indføres. Interessant, at forfatterne konkluderer, at der ikke er behov for mere forskning, men handling.

Det er slående, at hovedparten af de leversygdomme, som slår folk ihjel, er forbyggelige. Livsstilsfaktorer som alkohol, overvægt, usund mad samt smitsomleverbetændelse, hvor i.v.-misbrug er en vigtig medvirkende årsag, udgør de væsentligste årsager til leversygdomme. Særligt er kombinationen af verdens højeste niveau af alkoholindtag og den samtidige overvægtsepidemi en sundhedsmæssig bombe i Europa.

Ved offentliggørelsen af publikationen i Bruxelles udtalte formanden for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen, blandt andet: »Each year almost 300,000 people in Europe die prematurely from liver diseases, many could have lived longer and healthier lives, in most case liver disease can be prevented and prevention is the best cure we have«.

Hvorfor er det så svært at gøre noget ved det? EASL-Lancet-kommissionen peger på en række forhold og dokumenterer, hvordan sundheds- og forebyggelsesinitiativerne og patientens rejse gennem systemet er karakteriseret ved sen diagnose, usammenhængende tiltag, dårlig koordinering og generel manglende vilje til at fortage de nødvendige ændringer, som kan reducere denne enorme sygdomsbyrde. Forebyggelsestiltag er generelt lavt prioriteret og trumfes af hensyn til markedsføring af alkohol og usund mad. Kronisk leversygdom diagnosticeres sent på trods af metoder til tidlig opsporing [2, 3]. Ressourcerne bruges således overvejende på fremskreden sygdom, hvor den samlede effekt og gevinst er mindst, og samtidig er muligheden for at iværksætte tiltag, som kan forbygge klinisk sygdom, forpasset.

Personer i risiko for leversygdomme eller mennesker, som lever med leversygdomme, er ofte udsat for stigmatisering, som medfører dårlig sundhedsadfærd, færre ressourcer og ulighed i sundhed.

Chefredaktøren for The Lancet, Richard Horton, formulerede det således: »We have to fight stigma and discrimination, because liver diseases affect particularly disadvantaged and marginalised groups in our society, populations that are too easy ignored and dismissed, yet who’s needs were being systematically neglected«.

Så kampen mod stigmatisering, det vil sige fra samfundets side, fra sundhedsvæsenets og sundhedspersoner side og selvstigmatisering blandt de udsatte er afgørende for at opnå bedre lighed i sundhed og reducere byrden af sygelighed og dødelig på grund af leversygdomme.

EASL foreslår i bestræbelserne på at beskytte næste generation af europæere mod leversygdomme et skift mod mere forebyggelse og tidlig opsporing af leversygdomme. Udfordringerne for de udsatte grupper er transnationale, hvorfor man i Europa bør have en fælles strategi, der tager udgangspunkt i de beskrevne barrierer og sikrer implementering af evidensbaserede tiltag. Vi bør således vedvarende holde politikerne ansvarlige for at beskytte samfundets borgere mod skadelige brug af alkohol og usund mad, og særligt børn og unge.

Vi bør sikre værktøjer og muligheder i primærsektoren, så individer i øget risiko (alkoholoverforbrug, overvægtigt, diabetes og i.v.-stofbrug) kan screenes for leverfibrose med simple og billige test såsom FIB-4 [2]. Almindelige »leverprøver« er uegnede til dette formål. Opsporing af leverfibrose er afgørende, da det er fibrose, der fører til cirrose og levererelateret sygelighed og død. FIB-4 beregnes ud fra alder, ASAT, ALAT og trombocytter og kan bestilles i de fleste regioner i Danmark. Mennesker med en forhøjet FIB-4 (>1,3) bør udredes for leversygdom efter de generelle principper [3].

Korrespondance 1) Aleksander Krag. Afdeling for Medicinske Mavetarm- og Leversygdomme, Odense Universitetshospital. Assisterende videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger E-mail: aleksanderkrag@hotmail.com. 2) Avdeling for transplansjonsmedisin, Klinikk for kirurgi, inflammasjonssykdommer og transplantasjon, Oslo Universitetssykehus og Universitetet i Oslo.
Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med lederen på ugeskriftet.dk