Erfaringer med en hospitalsafdelings hjemmeside

Introduktion: Internettet er blevet en vigtig del af patientkommunikationen, og samtidig optager kommunikation med patienterne en voksende del af resurserne i sundhedsvæsenet. Formålet med dette arbejde var at måle brugen af Gynækologisk-obstetrisk Centers hjemmeside blandt Frederiksborg Amts gynækologisk-obstetriske patienter.

Materiale og metoder: I alt 1.573 ambulante eller indlagte patienter indgik i spørgeskemaundersøgelsen.

Resultater: I alt 1.168 patienter (74%) returnerede et udfyldt skema. 89% af patienterne angav at have internetadgang, af dem havde 72% søgt information om sygdom på internettet. 20% af dem havde set SundInfo, og 5% havde set Gynækologisk-obstetrisk Centers hjemmeside.

Diskussion: På trods af en høj internetadgang og stor interesse blandt patienterne fandt kun 5% frem til afdelingens hjemmeside. For at en afdelingshjemmeside kan blive et godt informationsværktøj, er det vigtigt at fortælle patienterne, at afdelingen har en hjemmeside.

Patientkommunikation optager en voksende del af resurserne i sundhedsvæsenet, og i tråd med at internettet er blevet en vigtig kilde til information og kommunikation, har man på såvel danske som udenlandske sygehuse og hospitalsafdelinger inden for de senere år oprettet hjemmesider [1-4].

I 1996 oprettede man i Frederiksborg Amt på praktiserende lægers initiativ en hjemmeside (www.sundinfo.dk), som henvendte sig til læger og patienter i amtet. Hjemmesiden var delt i et afsnit med borgerinformation og et med information til sundhedsaktører; i borgerafsnittet havde hver enkelt hospitalsafdeling en hjemmeside. Gynækologisk-obstetrisk Centers hjemmeside indeholdt oplysninger om afdelingens medarbejdere, operationsmuligheder, gennemsnitlige ventetider og vejledninger om specifikke behandlinger, for eksempel medicinsk abort. Siden den 1. marts 2002 er hjemmesiden blevet ændret, og den henvender sig i dag kun til praktiserende læger.

Informationerne blev skrevet af de enkelte afdelinger, de blev ikke regelmæssigt opdateret, og der blev ikke iværksat specielle tiltag for at eksponere hjemmesiden. Afdelingerne selv anvendte ikke hjemmesiden regelmæssigt og gjorde ikke selv patienterne opmærksomme på den.

Formålet med dette arbejde var at måle brugen af den eksisterende hjemmeside blandt amtets gynækologisk-obstetriske patienter.

Materiale og metoder

I perioden fra den 1. november 2001 til den 21. december 2001 blev der udleveret et spørgeskema til alle 1.573 patienter, som blev undersøgt, evt. behandlet ambulant eller var indlagt på Gynækologisk-obstetrisk Center på Frederikssund, Hillerød og Helsingør Sygehuse (Tabel 1 ). Patienterne blev bedt om at angive adgangen til og brugen af internettet samt brugen af sundheds- og sygdomsrelaterede hjemmesider. Patienterne blev anmodet om at aflevere skemaet inden de forlod afdelingen/hospitalet. Deltagelse i undersøgelsen var anonym.

Resultatet af undersøgelsen er analyseret med deskriptiv og nonparametrisk statistik, hvor det var relevant. Et 5%-niveau er anset for at være signifikant.

Resultater

I alt 405 skemaer blev enten ikke returneret, eller patienterne havde på skemaet angivet, at de ikke ønskede at medvirke. I alt 1.168 (74%) patienter indgik i opgørelsen. Medianalderen var 33 år (spændvidde: 16-91 år). Berørte afdelinger på de tre sygehuse i amtet og kontaktårsager fremgår af Tabel 1. I alt 961 patienter (82%) angav at have adgang til internettet, heraf 412 (43%) dagligt, 311 (32%) ugentligt og 238 (25%) sjældent. I alt 687 patienter (72%) havde søgt information på internettet om sygdom, 35% inden for den seneste måned. I alt 196 patienter (20%) havde set SundInfo, 86 (9%) inden for den seneste måned. Seksogfyrre (5%) havde set Gynækologisk-obstetrisk Centers hjemmeside, 17 (2%) inden for den seneste måned (Tabel 2 ).

Der fandtes intet sammenfald mellem alder og adgang til internet (p=0,20; Mann-Whitney); ej heller mellem alder og brug af internetsider om sygdom og sundhed i øvrigt (p=0,25; Mann-Whitney). Ligeledes viste undersøgelsen ingen forskel mellem obstetriske og ikkeobstetriske patienter, korrigeret for alder, som benyttede sygdoms- og sundhedssiderne på internettet (OR=1,3 (95% SI: 1,0-1,8); p=0,08; logistisk regression).

I alt 989 patienter (95% af dem, som havde besvaret spørgsmålet) angav, at videreudvikling af afdelingens hjemmeside var en »god idé«; 48 (4,6%) angav, at ideen var »overflødig«. I Figur 1 vises patienternes vægtning af forskellige forslag til indholdet af afdelingens hjemmeside.

Diskussion

Vores undersøgelse viste, at to tredjedele (67%) af patienterne anvendte internettet mindst en gang om ugen, heraf 81% fra hjemmet, og at 72% på et eller andet tidspunkt havde søgt efter sygdoms/sundhedsinformationer på internettet, heraf 35% inden for den seneste måned. Andelen svarer til resultaterne af en stor amerikansk undersøgelse, som viste, at 62% af internetbrugerne anvender internettet til at finde oplysninger om sundhed/sygdom. I samme undersøgelse viste man, at kun et mindretal af de informationssøgende fandt frem til de sundhedsoplysninger, de søgte [5]. Det registrerede lave besøgstal på hjemmesiden i Frederiksborg Amt har formentlig flere forklaringer. Utilstrækkelig eksponering af hjemmesiden - antager vi - udgør en vigtig faktor.

I tidligere undersøgelser har man vist, at attraktivitet af en hjemmeside øges med hjemmesidens aktualitet, brugervenlighed og overskuelighed [4, 6]. Alene eksistensen af en hjemmeside er ifølge vores undersøgelse ikke et tilstrækkeligt kvalitetskrav. Hvis man på en afdeling opretter en hjemmeside, skal der iværksættes specielle tiltag for at eksponere den. En enkel metode kan være at vedlægge en pjece med henvisning til afdelingens hjemmeside, når der sendes brev med indkaldelse af patienterne. I en nyere dansk undersøgelse har man vist, at patienterne generelt er glade for information, og at 25% gennemser multimediepræsentationer og 20% skriftlig patientinformation på internettet [7].

Stort set alle patienter fandt, at o prettelse og udvikling af hjemmesiden var en »god idé«. Vedrørende ønsker for en fremtidig hjemmeside vægtede patienterne i denne undersøgelse specielt almen vejledning om gynækologiske sygdomme og vejledning om de forskellige tilbud i graviditeten (Figur 1; før, under og efter fødsel). Halvdelen af vores patienter ønskede desuden generelle vejledninger om behandlinger på centeret og information om selve centeret, om ventetider og om særlige områder (f.eks. inkontinens, voldtægtscenter m.m.). Knap halvdelen af patienterne (40%) afkrydsede, at de ville benytte sig af en eventuel mulighed for at skrive til afdelingen eller centeret (Figur 1).

Vores undersøgelse viste, at alder og brugen af internet/brugen af sygdoms- og sundhedssider ikke er forbundet. Eventuel målretning af hjemmesiden mod bestemte aldersgrupper er således ikke dokumenteret, og i vores undersøgelse kunne vi i modsætning til i en tidligere undersøgelse ikke bekræfte, at obstetriske patienter hyppigere end andre patienttyper søger informationer om sundhed og sygdom [8].

Konklusion

På trods af meget høj internetadgang og på trods af stor interesse blandt patienterne fandt kun 5% frem til afdelingens hjemmeside. For at en afdelingshjemmeside kan blive et godt informationsværktøj, er det nødvendigt at fortælle patienterne, at afdelingen har en hjemmeside.

Christine Winkler Dümcke, Gernersvej 3, DK-3000 Helsingør. E-mail: ce.w@gmx.net

Antaget: 18. september 2003

Interessekonflikter: Ingen angivet