Content area

|
|

Ernæring og aldring

Forfatter(e)
Lars Hyldstrup, klinisk diætist Anne Marie Beck, cand.brom. Kirsten Schroll Bjørnsbo, Ib Hessov, Jette K. Ingerslev & Agnes N. Pedersen




Hovedparten af ældre danskere er velfungerende i eget hjem, og for dem er der ikke ernæringsmæssige problemer. Anderledes stiller det sig med svækkede ældre, som ofte findes fejl- eller underernærede. Herværende statusartikel belyser disse forhold og er baseret på en mere detaljeret rapport fra Ernæringsrådet, der også indeholder den fulde referenceliste (1).

Aldringsprocesser og ernæring

Med stigende alder ses en række ændringer, som kan have betydning for kostindtagelse, næringsstofomsætning og funktionsevne. Muskelmassen, muskelstyrken samt kalkindholdet mindskes, og kroppens vandindhold reduceres, mens indholdet af fedt øges. Det er individuelt, hvornår tabet af muskelmasse sætter ind, og graden heraf er blandt andet afhængig af det fysiske aktivitetsniveau.

Højde, vægt og dermed body mass index (BMI) ændres med alderen. Longitudinale studier af ældre over 70 år viser, at både højde og vægt reduceres. Ændringen i kropssammensætningen betyder endvidere, at ældre ved et bestemt BMI vil have et højere fedtindhold i kroppen end yngre med et tilsvarende BMI (Fig. 1 ). Den aftagende legemshøjde medfører i sig selv et stigende BMI. Et højt BMI er gunstigt, når det er udtryk for en stor muskelmasse og dermed god funktionsevne, mens et utilsigtet vægttab er relateret til risiko for tidlig død, uanset niveauet af BMI.

Samspil mellem ernæringsstatus og fysisk aktivitet

Mange studier understøtter, at fysisk aktivitet har betydning for god muskelkraft og funktionsevne hos ældre. Tværsnitsstudier af både ældre i plejebolig og fysisk aktive hjemmeboende ældre sandsynliggør, at energiindtagelsen følger energiforbruget, og at næringsstofbehovet lettere dækkes via den højere energiindtagelse.

Konditionstræning i form af moderat cykeltræning har vist, at både den totale energiomsætning og energiindtagelsen stiger. Hos hjemmeboende ældre, såvel som hos beboere i plejebolig, er styrketræning i kombination med energitilskud vist at øge energiindtagelsen, bevare muskelmassen og reducere fedtmassen.

Ernæringsbehov hos ældre

For de energigivende næringsstoffers vedkommende (fedt, kulhydrat og protein) er anbefalingerne ens for alle voksne aldersgrupper, idet man tilstræber en fedtfattig og kulhydratrig kost, der giver energibalance hos personer med en vægt, kropssammensætning og et fysisk aktivitetsniveau, der er foreneligt med sundhed.

Proteinbehovet for alle raske voksne til er 0,75 g/kg/dag, inklusive sikkerhedsmargin. Ved en lav energiindtagelse (<6,5 MJ/dag) er proteinbehovet dog større.

B-vitaminerne B1 , B2 og B6 er relaterede til energi- og proteinindtagelsen, og for disse næringsstoffer er anbefalingen for de +60-årige lidt lavere end for yngre voksne danskere grundet den aldersrelaterede lavere energiindtagelse. For B12 -vitamins vedkommende har ældre ofte nedsat absorption.

Ældres væskebehov

Når der tages højde for nyrernes nedsatte koncentreringsevne samt en reduceret tørstfornemmelse hos ældre, er en samlet væskeindtagelse på 1,5 liter om dagen tilstrækkelig. Det er påvist, at koffein i kaffe og teobromin i te har en vis diuretisk effekt, men der er ikke holdepunkt for, at kaffe påvirker væskebalancen, mens indtagelse af større mængder stærk te er påvist at medføre obstipation. Det er vist, at hverken en liter rødvin eller tilsvarende vandig alkoholopløsning om dagen har indvirkning på diurese eller natrium-kalium-balance.

Indtagelsen af væske i form af kaffe, øl og vin har derfor sandsynligvis ingen væsentlig betydning for udskillelsen af affaldsprodukter. Der er derfor intet belæg for at udelade disse fra væskeregnskabet, når der blot tages højde for, at væskeindtagelsen også skal tilgodese en lødig kostindtagelse og en alkoholindtagelse inden for de normale rekommandationer.

Kost og ernæringsstatus hos ældre i eget hjem

Vor viden om ældre danskeres kostvaner bygger først og fremmest på Fødevaredirektoratets landsdækkende undersøgelser af 1-80-årige danskere, befolkningsundersøgelserne i Glostrup og den europæiske multicenterundersøgelse, SENECA.

Sidstnævnte, som omfattede velfungerende hjemmeboende ældre, har vist, at 27% af de ældre må rubriceres som småtspisende. Disse havde en begrænset indtagelse af de fleste fødevarer og en ringe indtagelse af næringsstoffer. De var mindre fysisk aktive og klarede sig ringere i dagligdagen end ældre med en tilstrækkelig energiindtagelse. I takt med, at deltagerne blev ældre, faldt energiindtagelsen og som en konsekvens heraf også næringsstofindtagelsen.

Kost og ernæringsstatus hos ældre i plejebolig

Utilstrækkelig energiindtagelse i forhold til det anbefalede er fundet hos en meget stor del af de ældre, som modtager hjemmepleje eller er på plejehjem. I en dansk undersøgelse havde 47% af hjemmeplejeklienterne og 25% af beboerne i plejeboliger en for lav energiindtagelse. Konsekvensen af en utilstrækkelig energiindtagelse er vægttab, lavt BMI og en for ringe indtagelse af vitaminer og mineraler. Undersøgelser af ernæringsstatus hos ældre i hjemmepleje og på plejehjem har vist, at ca. hver tredje ældre har BMI <20 kg/m2 , og at vægttab er hyppigt forekommende.

Lav kostindtagelse er påvist for vitaminer (A, D, E, C, thiamin, riboflavin, folinsyre, B6 , B12 ) og mineraler (jern, selen, zink og jod) blandt ældre i plejebolig og ældre hjemmeplejeklienter.

Metoder til tidlig opsporing af ældre i risiko

En lang række faktorer kan påvirke ældres energiindtagelse og dermed deres ernæringstilstand, jf. Fig. 2 . Forekomst af forskellige ernæringsmæssige risikofaktorer øger risiko for nedsat energiindtagelse, vægttab og undervægt. Konsekvenserne heraf kan være reduceret fysisk aktivitet og livskvalitet, samt øget sygelighed og dødelighed, jf Fig. 3 . Måling af BMI og vægtudvikling er simple metoder til vurdering af, om ældre er i dårlig ernæringstilstand eller er i risiko herfor. Disse mål siger dog intet om årsagsforholdene. I stedet kan anvendes »Kostskema til ældre« til at vurdere, om ældre er i risiko for at have en utilstrækkelig indtagelse af næringsstoffer samt »Mini-vurdering af ernæringstilstand« (MNA), som er et arbejdsredskab til lægelig vurdering af ernæringsmæssig risiko.

Målrettet ernæringsintervention til ældre

Også efter 70-års-alderen ses der helbredsmæssige fordele af at nedsætte kolesterolindholdet i blodet. Der er holdepunkt for, at en øget indtagelse af n-3 fedtsyrer og D-vitamin, som det kan ske gennem 1-2 fiskemåltider om ugen, også gavner ældre.

Risikoen for kræft og iskæmisk hjertesygdom kan reduceres, såfremt der indtages en kulhydratrig kost indeholdende 600 g frugt og grønt dagligt. Dette gælder også for ældre.

Den eksisterende viden om alkohol tyder på, at raske ældre vil have positive helbredsmæssige effekter af at drikke moderate mængder alkohol, specielt vin.

Antioxidanter har betydning for organismens forsvar mod oxidativt stress. Kosten indeholder antioxidanterne carotenoider, E- og C-vitamin samt selen, men kendskabet til dosis-respons hos såvel raske som syge individer er begrænset. En kost med et højt indhold af antioxidanter, for eksempel i form af frugt og grønt, har positiv helbredsmæssig virkning på raske ældre. Der er ikke evidens for, at anvendelse af tilskud af antioxidanter til raske ældre er hensigtsmæssig.

Specifik intervention over for demens

Det er ikke dokumenteret, at god ernæring kan forsinke udviklingen af en demenstilstand, men under- og/eller fejlernæring bedrer næppe de cerebrale funktioner. Det er rimeligt at antage, at det vil have en gavnlig effekt i de tidlige faser af sygdommen at opretholde en god ernæringstilstand gennem indtagelse af en kost, der dækker behovet for protein, energi, vitaminer og mineraler. Flere undersøgelser, heriblandt randomiserede og placebokontrollerede undersøgelser, tyder på, at tilskud af vitaminer og mineraler bedrer de kognitive funktioner, i alt fald hos raske ældre.

Effekten af sondeernæring til svært demente patienter er undersøgt, men resultaterne har været skuffende: Der har i observerende studier ikke kunnet påvises positiv effekt af sondeernæring.

Specifik intervention over for osteoporose

Anbefalingerne for calcium varierer fra op mod 1.500 mg i visse lande til 800 mg i De Nordiske Næringsstofsanbefalinger (NNA), som dog har en tilføjelse, at »supplering med 500-1.000 mg calcium muligvis til en vis grad kan forsinke knogletab«. En indtagelse på 1.500 mg nødvendiggør calcium som tilskud, da ældre vil have svært ved at indtage denne mængde via føden.

For D-vitamin er NNA på 10 μg (400 IE) til ældre over 60 år, mens de amerikanske anbefalinger er på 10 μg for 51-70-årige og på 15 μg for ældre over 70 år. En ekspertgruppe under Fødevaredirektoratet har i 1998 anbefalet indtagelse af 200-300 g fisk om ugen, vekslende mellem fede og magre typer, samt ophold udendørs i mindst en halv time dagligt i sommerhalvåret. For alle over 65 år, herunder specielt alment svækkede ældre, anbefales der desuden et D-vitamin tilskud på 10 μg dagligt, uanset om de i forvejen tager en multivitamintablet med 5 μg. Med disse anbefalinger er risiko for overdosering af D-vitamin negligeabel.

Specifik intervention i rekonvalescensperioder

Efter overstået sygdom, hvor patienten enten er blevet behandlet hjemme eller på hospital, følger der en kortere eller længere rekonvalescensperiode præget af træthed, fysisk svækkelse og vægttab. Halvdelen af dette vægttab skyldes tab af proteinholdig cellemasse, først og fremmest muskelmasse. Jo sværere sygdommen er, des længere sengeleje, og jo større vægttab på grund af utilstrækkeligt energiindtag, des mere udtalt og længerevarende bliver den fysiske svækkelse, der følger efter sygdom. Vægttabet fortsætter længe, og først sent begynder genopbygningen af kroppens væv, hvis der ikke gives næringstilskud.

Ved større vægttab vil vægten først være genvundet 0,5-1 år efter overstået sygdom. Ældre har svært ved genvinde deres vægt og muskelstyrke i en rekonvalescensperiode. Ikke mindst derfor er det vigtigt at vedligeholde cellemassen ved forebyggende tiltag under indlæggelse og sørge for en hurtig genopbygning efter udskrivelsen. Det, som har størst betydning for at bevare cellemassen, specielt muskelmassen, er kombinationen af sufficient næringsindtagelse og bevaret fysisk aktivitet.



Reprints: Lars Hyldstrup , Ernæringsrådet, Sydmarken 32 D, DK-2860 Søborg.

Antaget den 11. november 2002.

Ernæringsrådet, Søborg,

H:S Hvidovre Hospital, Endokrinologisk Klinik,

Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring,

Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse,

Århus Amtssygehus, kirurgisk afdeling L, og

H:S Frederiksberg Hospital, Geriatrisk Klinik.





Reference: 
Ugeskr Læger 2002;164(49):
Blad nummer: 
  1. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS, Hessov I, Hyldstrup L, Pedersen AN. Ernæring og aldring. Publikation nr. 28. København: Ernæringsrådet, 2002.
  2. Ritz P. Physiology of aging with respect to gastrointestinal circulatory and immune system changes. Eur J Clin Nutr 2000: 54 (suppl 3): S21-5.
  3. Beck AM, Elsig M, Ovesen L , eds. Uden mad og drikke ... del 1-3. FødevareRapport. København: Fødevaredirektoratet, 2002: 14-6.
  4. Schroll M, Nielsen SK, Beck AM, Hølund U, Ravn AW. Retningslinier for identifikation og behandling af mangelfuldt ernærede ældre. Århus: Mejeriforeningen, 1999.

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer