En 56-årig mand havde gennem to år haft en voksende, hyperkeratiniseret, ulcererende og superinficeret tumor på venstre palpebrasuperior. Et år forinden var patienten fra egen øjenlæge blevet henvist til en øjenafdeling med en dengang 1 x 1,5 cm stor malignitetssuspekt tumor, men var udeblevet.
Der blev foretaget CT af orbita, og der sås postseptal indvækst, hvorfor den kirurgiske behandling bestod i orbital eksenteration, dvs. fjernelse af øjet, øjenlågene og alt orbitaindholdet [1]. Histologisk blev operationen af det spinocellulære karcinom vurderet som værende radikal, og da der ikke var perineural indvækst eller karindvækst, varadjuverende stråleterapi ikke indiceret [2, 3]. To måneder efter operationen var øjenhulen fortsat under »healing by secondary intention«.
Mange faktorer spiller ind, når diagnose og behandling forsinkes [4]. For denne patientvar det især sociale forhold og frygten for diagnosen, der afholdt ham fra at blive udredt og behandlet. Dette understreger vigtigheden af det socialoftalmologiske aspekt. Patienten kunne formodentlig have beholdt øjet, hvis det var lykkedes hospitalet at få ham til at møde ved den første henvisning.
Korrespondance: Nanna Jo Borgersen. E-mail: nanna.jo.borgersen@regionh.dk
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 13. april 2020
Interessekonflikter:ingen.Forfatternes ICMJE-formularerertilgængeligsammen med artiklenpå Ugeskriftet.dk
Referencer
Litteratur
Bowling B. Kanski’s clinical ophthalmology. Eighth ed. Elsevier, 2016:15-25.
Guidelines vedrørende behandling af planocellulære carcinomer. Dansk Dermatologisk Selskab, 2019.
Burton KA, Ashack KA, Khachemoune A. Cutaneous squamous cell carcinoma: a review of high-risk and metastatic disease. Am J Clin Dermatol 2016;17:491-508.
Kannan VD, Veazie PJ. Predictors of avoiding medical care and reasons for avoidance behavior. Med Care 2014;52:336-45.