On the etiology of anal squamous carcinoma

Doktorafhandlingen består af 13 artikler og en sammenfatning. Formålet var at kortlægge incidensen af planocellulær analcancer (anal SC) og belyse årsagerne til sygdommen. Arbejdet er med støtte fra Kræftens Bekæmpelse udført i perioden 1991-2000 under mine ansættelser på Cancerregisteret, Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning og National Cancer Institute, Viral Epidemiology Branch, Maryland.

I perioden 1943-1997 steg den aldersjusterede incidens per 100.000 personår i Danmark markant fra omtrent 0,2 hos begge køn til 0,5 blandt mænd og 1,0 blandt kvinder. Risikoen for anal SC fandtes at være tæt knyttet til seksualadfærden. Den længe formodede overrisiko blandt homoseksuelle mænd bekræftedes, men også heteroseksuelle aktivitetsmål var forbundet med risikoen hos begge køn. Sammenhængen med ekstrovert seksualadfærd, snarere end seksuel præference, skal formentlig forklares ved den hermed forbundne risiko for anal infektion med de typer af humant papillomvirus (HPV), som vides at øge risikoen for cervixcancer. En hypotese fremsættes til forklaring af, hvordan rygning påvirker risikoen for HPV-associeret kræftudvikling. Observationer blandt amerikanske patienter med aids gav ikke belæg for at betragte immunsuppression som en selvstændig risikofaktor, men risikoen for anal SC blandt langtidsoverlevere i effektiv antiretroviral kombinationsbehandling er endnu uafklaret.

DNA fra højrisikotyper af HPV fandtes i tumorvæv fra størstedelen af patienter med anal SC (90% hos kvinder, 100% hos homoseksuelle mænd og 58% hos heteroseksuelle mænd), mens tumorer fra kontrolpersoner med rectum-adenokarcinom var HPV-DNA-negative. En kombineret molekylærbiologisk og histologisk vurdering viste, at tumorer, som udgår fra analkanalen, langt oftere er HPV-positive end tumorer, som udgår fra perianalhuden (odds ratio = 7,5).

Anal SC må i de fleste tilfælde betragtes som en senfølge af seksuelt overført eller på anden vis erhvervet anal infektion med HPV-typer, som også er kausalt involveret i cervixcancer. Stigningen i incidensen af anal SC i det sidste halve århundrede vil forventelig fortsætte i mange år fremover. Der er dog forsigtig optimisme med hensyn til en forebyggende HPV-vaccine. Hvis denne optimisme viser sig velbegrundet, vil en drastisk reduktion i incidensen af HPV-associerede sygdomme, heriblandt anal SC, kunne imødeses.

Forf.s adresse: Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Artillerivej 3, 2300 København S.

E-mail: mrf@ssi.dk

Forsvaret finder sted den 8. maj 2002, kl. 14.00, Panum Instituttet, Hannover auditoriet, Blegdamsvej 3, København.

Opponenter: Søren Laurberg, professor, cand.scient.soc. Elsebeth Lynge og Flemming Stadil.