Skip to main content

Experimental aspects and considerations from the early human embryo development and attachment

Læge Astrid Petersen: Forf.s adresse: Fagerbo 8, DK-2950 Vedbæk. E-mail: astrid.petersen@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 24. juni 2004. Bedømmere: Carsten Lenstrup, Suzan Lenz og Johnny Hindkær . Vejledere: Svend Lindenberg, J. Falck Larsen, Vibeke Ravn Skovlund og Ursula Bentin-Ley.

3. nov. 2005
1 min.

Ph.d.-afhandlingen består af en oversigt og to manuskripter til publikation. Projektet er udført på Fertilitetsklinikken G114F, Amtssygehuset i Herlev i perioden 1999-2004.

Rammen for arbejdet har været at studere forskellige aspekter af det humane præ-embryons udvikling og de tidlige faser af implantationen. Arbejdet falder i tre dele.

Det første delarbejde er en eksperimentel implantationsmodel til belysning af endometrie-blastocyst interaktionen. Virkningen af antiprogesteron og hCG undersøges ved at sammenligne blastocyst attachment og immunhistokemisk ved påvisning af PR, IL1-Rt1 og β3 integrin i endometrie-celle-kulturerne i test- og kontroldyrkninger.

Det andet delarbejde består af en eksperimentel undersøgelse af ilttensionens virkning på det humane embryons udvikling in vitro før blastocyststadiet. På et materiale af donerede tiloversblevne frosne humane embryoner randomiseres enten til konventionel dyrkning ved 20% ilt eller til forsøgsdyrkning ved 5% ilt.

Det tredje delarbejde undersøger den kliniske effekt af at implementere dyrkningsteknikkerne på et klinisk materiale af IVF patienter, hvor patienterne efter informeret tilsagn randomiseres til at få de aspirerede embryoner dyrket enten i almindeligt inkubatormiljø med 20% ilt eller i en lukket inkubator med 5% ilt, hvor man ser på de tidlige stadier af præ-embryonet.