Skip to main content

The extracellular actin scavenger system in trauma and major surgery

Speciallæge Benny T. Dahl: Forf.s adresses: Aurehøjvej 25, DK-2900 Hellerup. E-mail: bennydahl@dadlnet.dk Forsvaret finder sted fredag den 27. maj, kl. 14.00, Medicinsk Museion, København. Opponenter: Dr.scient. Gunnar Houen og Hendrik Vilstrup .

31. okt. 2005
2 min.

Disputatsen er baseret på syv tidligere publicerede artikler og en sammenfattende oversigt. Arbejdet er udført på Ortopædkirurgisk Afdeling U, H:S Rigshospitalet og University of Texas Southwestern Medical Center at Dallas.

Det extracellulære actine scavenger system (EASS) er ansvarligt for fjernelse af actin fra cirkulationen. Intracellulært actin frigives til ekstracellulærmiljøet i forbindelse med almindelig celledød og ved større vævstraumer. EASS består af plasmaproteinerne Gc-globulin og gelsolin. Gelsolin syntetiseres primært i skeletmuskulatur og er ansvarligt for nedbrydningen af actin-filamenter til monomere actinenheder. Disse actinenheder danner komplekser med det andet protein i EASS, Gc-globulin, der primært syntetiseres i leveren. Komplekserne cleares herefter i leveren.

Afhandlingen påviser, at plasmakoncentrationerne af proteinerne hos traumepatienter er reduceret i forhold koncentrationerne hos normale kontrolpersoner. Denne reduktion ses inden for få timer efter tilskadekomsten, og plasmakoncentrationen af Gc-globulin er prædiktiv for overlevelsen; hvorimod dette ikke synes at være tilfældet, når det gælder plasmakoncentrationen af gelsolin. I den første uge efter såvel svær tilskadekomst som større kirurgi øges plasmakoncentrationen af Gc-globulin til værdier over normalområdet, og dette indikerer at Gc-globulin er en akutfasereaktant. Den prognostiske værdi af Gc-globulin for overlevelse er sammenlignelig med traditionelt anvendte traumescoringssystemer, der erfaringsmæssigt tager længere tid at udføre, og som kan være forbundet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi nogle elementer i disse scoringssystmer er vanskelige at belyse, hvis patienten eksempelvis er intuberet. Denne sammenhæng mellem overlevelse og plasmakoncentration er ikke helt så entydig for gelsolin og skyldes muligvis, at gelsolin syntetiseres i skeletmuskulatur. Ved tilskadekomst er det således muligt, at den cirkulerende mængde gelsolin er en sum af den eksisterende plasmagelsolin samt gelsolin frigjort fra ødelagt muskulatur.

Ud over sammenhængen mellem Gc-globulinkoncentrationen og overlevelse påvises også en sammenhæng med risikoen for udvikling af organdysfunktion. I et eksperimentelt studium påvistes det, at infusion af gelsolin yder en beskyttende effekt på den lungeskade, der ses efter brandsår.

Det konkluderes, at der er opnået betydelig ny viden om rollen af Gc-globulin og gelsolin i det patofysiologiske forløb efter svær tilskadekomst. Den kliniske betydning af denne viden kan bedst vurderes, hvis der i fremtiden udvikles analysemetoder, der er egnede til rutinebestemmelse af de to proteiner.