Factors of importance for organising palliative care at home. Register-based population studies of end-stage cancer patients

Ph.d.-afhandlingen består af en oversigt og tre originalarbejder. Afhandlingen udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet.

At tilbringe så meget tid som muligt i eget hjem og om muligt at dø hjemme er af stor betydning for terminalt syge kræftpatienter og deres familier. Imidlertid dør betydeligt færre end ønsket i eget hjem i de fleste vestlige lande. Hvilke faktorer, der har indflydelse på kræftpatienters dødssted, er uklart. Læger får ofte enten ikke defineret kræftpatienter som værende i terminalstadie, eller deres prognostiske estimater kan være for optimistiske. Dette kan antages at have betydning for forberedelse til eventuel hjemmedød, rettidig sufficient smertebehandling, aflastning af pårørende, og for at patienter i tide kan blive henvist til palliativ specialist bistand.

Afhandlingens formål var at identificere betydende faktorer for kræftpatienters dødssted. Der er lagt særlig vægt på praktiserende lægers involvering ved sygebesøg og på effekten af terminal erklæring (TD). Designet var et epidemiologisk »mortality follow-back«-studie med analyser af indbyrdes tidsrelationer og risikotid. Studiepopulationen var patienter i Fyns Amt (1996-1998) hos hvem kræft var primær dødsårsag identificeret via CPR og Cancerregistret. Information om sundhedsydelser var indhentet fra og koblet med Landspatientregistret, Sygesikringsregistret og registreringer af TD og hjemmesygepleje i de enkelte kommuner.

Sammenfattende viste undersøgelserne, at terminalerklæringen, hjemmesygeplejen og det, at praktiserede læge aflægger sygebesøg i hjemmet, havde signifikant betydning for kræftpatienters dødssted, medens patienternes kræfttype, alder og køn havde mindre betydning. Specielt kunne det tyde på, at lægefaktoren er af væsentlig betydning for kræftpatienters mulighed for hjemmedød, mens TD formentlig optræder som effektmodifikator.

Foreløbige perspektiver kunne være at sikre, at praktiserende læger inddrages i opbygning af den palliative indsats, og at der om muligt tages eksplicit stilling til, at en kræftsygdom er i palliativ fase. Endvidere kan, under nøje hensynstagen til den rette tidsmæssige sammenhæng og analyse af risikotid, det retrospektive design af leverede sundhedsydelser være en brugbar og etisk metode til at undersøge og monitorere den palliative indsats.