Content area

|
|

Færdighedslaboratorier

Forfatter(e)
Reservelæge Lærke Thomsen, it-administrator Hanne Hynding Nielsen, overlæge Anders Meinert Pedersen & cand.scient. Birgitta Wallstedt Syddansk Universitet, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdeling for lægelig videreuddannelse, Sønderjyllands Amt


Færdighedslaboratorium eller Laboratorium for Kliniske Færdigheder (LKF) er, som ordene siger, et laboratorium, hvor kliniske færdigheder skal læres og øves. Denne måde at lære kliniske færdigheder på er forholdsvis ny i Danmark, men vinder mere og mere indpas i såvel den præ- som den postgraduate lægeuddannelse.

Formålet med færdighedslaboratorier er [1]:

  • At styrke kvaliteten i den præ- og postgraduate kliniske uddannelse gennem en grundlæggende og systematisk oplæring i kliniske færdigheder under kontrollerede og strukturerede omstændigheder.

  • At skabe muligheder for træning af kliniske færdigheder som pga. sjælden forekomst eller kompleksitet ikke kan opnås i den kliniske uddannelse.

  • At minimere ulemperne for patienter, som indgår i oplæringssituationer.

  • At danne grundlag for en optimal udnyttelse af det pædagogiske potentiale i klinikopholdene gennem større grad af aktiv medvirken fra de studerendes side i læringssituationer.

  • At skabe grundlag for udvikling af pædagogiske metoder og teknikker til træning og evaluering af kliniske færdigheder.

Fordele er desuden [2]:

  • At færdighederne kan gentages så ofte som nødvendig for at lære at mestre en færdighed.

  • At fejltagelser er tilladt.

  • At direkte feedback er mulig.

  • At situationen ikke afhænger af den pågældende patient.

  • At komplekse praktiske situationer kan splittes op til mindre, simple færdigheder.

Det prægraduate færdighedslaboratorium

Der findes tre prægraduate færdighedslaboratorier i Danmark. Et på hver af de tre universiteter Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet (SDU) Tabel 1.

De tre færdighedslaboratorier er forskellige i både struktur og funktion, men de er fælles om formålet, nemlig at introducere de studerende til og oplære dem i kliniske færdigheder, så de er bedre forberedte til de kliniske ophold. LKF på SDU adskiller sig dog væsentligt fra de andre færdighedslaboratorier, ved at det foruden af medicinstuderende benyttes af biomekanikstuderende - de kommende kiropraktorer. Følgende tekst beskriver LKF på SDU i Odense.

I december 1998 blev LKF ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU indviet. Det første halvandet år var undervisningen udelukkende et frivilligt tilbud til de studerende. Udstyr og fantomer var i starten meget begrænsede og bestod kun af arme til anlæggelse af intravenøs adgang, simple suturpads og basale genoplivningsdukker. LKF er gradvist blevet udbygget med anskaffelse af mere udstyr, bl.a. fantomer til gynækologisk undersøgelse, dukker til kateteranlæggelse og avanceret genoplivningsudstyr. Som noget forholdsvis nyt undervises der også i røntgentema. Aktuelt tilbydes der undervisning i 13 forskellige emner.

Den 1. september 2000 trådte en ny studieordning for den lægelige kandidatuddannelse på SDU i kraft. Undervisningen er tilrettelagt i 19 blokke, og træning i LKF blev integreret i en række af disse blokke. Den integrerede del af undervisningen i LKF består på nuværende tidspunkt af:

Blok 3: Praktikantforberedelse i almen sygdomslære (6. semester), hvor der undervises i emner som sutur og venflon, øre-, næse-, halsundersøgelse, neurologi, abdominalundersøgelse, kateteranlæggelse, rektaleksploration, stetoskopi, ledundersøgelse og journalskrivning.

Blok 5: Sygdomme i respirationsvejene (7. semester), hvor der undervises i anlæggelse af pleuradræn.

Blok 6: Sygdomme i bevægeapperatet (7. semester), hvor der undervises i ledundersøgelse.

Blok 9: Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser (8. semester), hvor der undervises i kommunikation med den psykiatriske patient.

Blok 12: Mor og barn (10. semester), hvor der undervises i børneundersøgelse og stetoskopi.

Desuden kommer de studerende i LKF under deres klinikophold på henholdsvis gynækologisk afdeling på 9. semester og på pædiatrisk afdeling på 12. semester, hvor de øver de relevante færdigheder i forhold til klinikopholdene.

Den første kontakt til LKF etableres typisk på 1. semester, idet alle studiegrupper på 1. semester tilbydes en introduktion til LKF. Samtidig med den integrerede undervisning på studiet er tilbuddet om den frivillige eftermiddagsundervisning bibeholdt.

Funktion

Størstedelen af undervisningen varetages af studenterinstruktorer, som er ældre medicin- og biomekanikstuderende. Instruktorerne undervises af kliniske lektorer fra de forskellige fagområder, således at der sikres en høj kvalitet i undervisningen.

Der er ansat 17 studenterinstruktorer, hvoraf de fem er biomekanikstuderende. Derudover er der tilknyttet to kliniske lektorer, som tager sig af kontakten med de forskellige fagområder m.m. Studenterinstruktorernes arbejde består i at instruere i de forskellige færdigheder og være behjælpelige, når de studerende øver sig på fantomerne. Derudover udarbejder de også undervisningsmanualer, som bliver rettet og godkendt af de forskellige kliniske lektorer.

Til de fleste undervisningstemaer bruges der fantomer. Til pædiatri bruges der dog børn, og til kommunikation i psykiatri bruges der skuespillere, som simulerer patienter. Mange af færdighederne kan endvidere øves på medstuderende, f.eks. stetoskopi, ledundersøgelse m.m.

Perspektivering

Et igangværende kvalitetsudviklingsprojekt, der har til hensigt at styrke de studerendes professionelle kompetencer, vil indebære, at anvendelsen af LKF vil blive en naturlig del i hele uddannelsesforløbet. Det vil således fremgå nøjagtigt, hvilke kompetencer de studerende skal erhverve sig i LKF.

I flere lande har undervisning i LKF i mange år været en naturlig del af hele medicinstudiet. Desuden er der flere steder udviklet færdighedstest. Blandt andet i Maastricht i Holland, hvor der siden 1977 har været afholdt færdighedstest løbende gennem hele studiet efter Objective Structured Clinical Examinations (OSCE)-modellen [2]. I de første par år af studiet bliver de studerende testet i isolerede kliniske færdigheder uden nogen klinisk sammenhæng, hvorimod der i de sidste par år mere bliver lagt vægt på hele læge-patient-forholdet, således både kommunikation, de kliniske færdigheder og den teoretiske viden. Tjeklister er udviklet for hver procedure og bruges således til at evaluere de studerende under færdighedstesten. Sådanne kliniske færdighedstest vil givetvis også blive en del af den prægraduate uddannelse i Danmark i fremtiden.

Det postgraduate færdighedsl aboratorium

Der er siden 1997 blevet etableret postgraduate færdighedslaboratorier i hele Danmark. I laboratorierne trænes der både basale og avancerede kliniske færdigheder.

Region Øst

I Region Øst er fantomer og simulatorer placeret på en række sygehuse. Som eksempel kan nævnes, at der på Amtssygehuset i Herlev er en anæstesisimulator og en gastroskopisimulator. Dansk Institut for Medicinsk Simulation [3] er inddraget som tovholder på projekter, hvor simulatorer indgår.

På H:S Frederiksberg Hospital er der etableret et nyt institut, ALPHA Institut, hvor lægerne kan træne kikkertoperationer. Postgraduat Medicinsk Institut [4] har ligeledes været tovholder på en række projekter, hvor simulatorer og fantomer indgår.

Region Syd

Det første danske postgraduate kliniske færdighedslaboratorium blev åbnet i Sønderjyllands Amt på Sønderborg Sygehus [5], hvor der er en række fantomer inden for bl.a. specialerne anæstesiologi, pædiatri, ortopædkirurgi, kirurgi, kardiologi og gynækologi. På Haderslev Sygehus findes stort set samme fantomer og simulatorer som på Sønderborg Sygehus, og amtet har herved den største samling af fantomer og simulatorer.

På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg findes der en anæstesisimulator og en bronkoskopisimulator. Der er i Ribe Amt også fantomer til øvelse af gynækologiske undersøgelser, lumbalpunktur, artroskopi og pædiatriske fantomer.

I Vejle Amt har man i 2003 ansat en overlæge som projektleder, der i øjeblikket er i gang med etablering af træningsmuligheder på sygehusene i amtet.

I Fyns Amt åbnede et færdighedslaboratorium i 2003, hvor en avanceret anæstesisimulator og en gastroskopisimulator indgår. Her findes der bl.a. fantomer til træning af artroskopi, lumbalpunktur, kateteranlæggelse og gynækologiske undersøgelser.

Region Nord

På Aalborg Sygehus findes et neurokirurgisk projekt, brainproject, hvor en simulator til mikrokirurgi skal indgå i lægernes introduktionsperiode. På sygehuset har man ligeledes en anæstesisimulator og forventer primo 2004 at få etableret et postgraduat klinisk færdighedslaboratorium, idet der er stillet lokaliteter til rådighed.

Brugen af postgraduate færdighedslaboratorier

Færdighedslaboratorierne benyttes på forskellig vis. Dels som en integreret del af undervisningen som turnusundervisning, og dels til frivillige turnusfærdighedstræningskurser [6]. Der kan ligeledes trænes færdigheder ved supervision fra det enkelte speciale, hvor de yngre læger bliver superviseret af overlæger eller tutorer. Efterhånden som lægerne bliver fortrolige med udstyret, kan der trænes på egen hånd, hvor lægen selv møder op i laboratoriet for at træne færdighederne.

Med de nye målbeskrivelser [7], primært de kirurgiske, vil færdighedstræning indgå som en struktureret del af uddannelsesprogrammerne, hvor hvert speciale definerer, hvilke færdigheder der kan trænes i laboratoriet. Faciliteterne bør være let tilgængelige på en måde, som sikrer, at den uddannelsessøgende selv kan tilrettelægge sin træning. Fantomerne til laparoskopitræning, artroskopi og genoplivning er avancerede og kræver en gennemgang af udstyret eller formaliseret undervisning. De anæstesiologiske simulatorer kræver et decideret tilstedeværende team, hvor der både er et komplet operatørhold, men også instruktører til kodning af simulatoren.

Perspektivering

I de nye uddannelsesprogrammer for turnuslæger og almen bloklæger [8-9] er der i målbeskrivelserne beskrevet om en del kliniske færdigheder: »hvis lægen ikke har været konfronteret med en patient med pågældende lidelse, kan lægen tilegne sig den påkrævede kompetence ved særlige kurser, færdighedslaboratorier e.l.« Kommissionen forudsætter, at der sikres de uddannelsessøgende adgang til færdighedslaboratorier i det omfang, der forudsættes i målbeskrivelserne.

Det forventes således, at der i fremtiden vil være en stigende anvendelse af de postgraduate færdighedslaboratorier.

Simulatorer vil i fremtiden være at se på sygehusene i hele landet, idet udviklingen stiller krav til oplæring og kompetencer, som kan tilegnes via simulatorer.

Der er inden for det seneste år sket en stor udvikling i avancerede simulatorer til træning af bl.a. gastroskopi, laparoskopi og bronkoskopi, urologi, invasive kardiologiske procedurer og mikrokirurgi. Der vil ligeledes være stor interesse for simulatorerne pga. fordelagtige priser, brugervenlighed og mere realistiske og detaljerede procedurer på simulatorerne.

Fremtidige patientkrav og forventninger til operationer vil med brugen af simulatorer i større grad kunne opfyldes.

Korrespondance: Lærke Thomsen, Søllingsvej 4, DK-8700 Horsens. E-mail: laerke@thomsen.mail.dk

Antaget: 16. april 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet




Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(21):1986-1989
Blad nummer: 
Sidetal: 
1986-1989
Summary Clinical skills laboratories Ugeskr Læger 2004;166:1986-1989 Clinical skills laboratories are part of both pre- and postgraduate medical training. Training covers clinical skills such as inserting an IV line, suturing and gynaecological examination. In addition, more advanced skills such as gastroscopy and arthroscopy are taught. Clinical skills laboratories will play a central role in the future. Skills tests will become a reality in pregraduate training, and many of the clinical skills which are described in the new specifications of objectives for the training of interns and for general medicine will be taught in clinical skills laboratories.
  1. Slutrapport for CTU projekt P-02-329, LKF - Laboratorium for Kliniske Færdigheder. København: Rigshospitalet, 1997.
  2. Van Dalen J, Skillslab. Fourth revised edition. Maastricht: Maastricht University, 2000.
  3. Dansk Institut for Medicinsk Simulation. www.herlevsimulator.dk /okt 2003
  4. Postgraduat Medicinsk Institut. www.hspmi.dk /okt 2003.
  5. Matlok M, Misfeldt B. Lægelig videreuddannelse - et uddannelsesprojekt. Sønderborg: Sønderborg Sygehus, 1999.
  6. Afdeling for Lægelig Videreuddannelse, Sønderjyllands Amt. www.skruen.sja.dk /okt 2003
  7. Målbeskrivelserne for de enkelte specialer. www.sst.dk /okt 2003
  8. Speciallægekommissionen. Fremtidens Speciallæge. Betænkning nr. 1384. København: Sundhedsministeriet, 2000.
  9. Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelse for turnusuddannelsen. www.sundhedsstyrelsen.dk /okt 2003

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar