Family studies based on routine registers

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Statens Serum Institut, og Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet.

Målet med ph.d.-afhandlingen var at studere forskellige metoder til at bestemme, om sygdomme ophober sig i familier, og hvordan man bedst måler den familiære ophobning, når der udelukkende bruges registerdata.

Forskellige design og metoder blev studeret med vægt på tre metoder. Først betragtes familiær ophobning som effekten af en syg forælder på barnets sygdomsrisiko. Da studierne er registerbaserede, er der ikke information om forældrenes sygdomsstatus, før registrene startede. Bruges den registrerede sygdomsstatus, kan den familiære ophobning blive underestimeret, da forældre, som fik sygdommen før registret startede, er blevet misklassificeret som sygdomsfrie. I den anden metode sammenlignes sygdomsrisikoen i casefamilier med risikoen i baggrundsbefolkningen. Endelig betragtes familiær ophobning som korrelation mellem alder ved sygdom inden for familier. Copula-modeller foreslås til at analysere de korrelerede levetider. De viste sig at være meget fleksible og anvendelige.

De foreslåede metoder blev anvendt i et familiestudie af dyb venøs trombose, hvor kraftig familiær ophobning findes i alle analyser.

Det konkluderes, at de landsdækkende registre giver enestående muligheder for familiestudier, og når man vil studere korrelation mellem levetider, er copula-modellerne meget velegnede.