Skip to main content
Akademisk afhandling

Farmakoepidemiologiske studier af antiepileptiske lægemidler

Læge Ioannis Tsiropoulos: Forf.s adresse: Forskningsenhed for Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense C. E-mail: iotsi@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 20. februar 2009. Bedømmere: Torbjörn Tomson, Stockholm, Sverige, Henrik Toft Sørensen og Jens Søndergaard. Vejledere: Jesper Hallas, seniorforsker Morten Andersen og klinisk lektor David Gaist.

4. mar. 2009
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Forskningsenhed for Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Formålet med afhandlingen var at beskrive brug af antiepileptiske lægemidler (AE) over en længere periode i en veldefineret population og at studere problemstillinger knyttet til AE-bivirkninger.

Brugen af AE er øget betydeligt i de seneste år, og stigning i forbruget kan muligvis forklares primært med stigende anvendelse på andre indikationer end epilepsi.

Vi anvendte data fra populationsbaserede registre i Fyns Amt: receptdatabasen Odense Universitets Farmakoepidemiologiske Database (OPED), Fyns Amts Patient Administrative System (FPAS) og Fyns Amts Hoftefrakturregister.

Vi fandt, at etårsprævalensen af AE-brug i Fyns Amt i perioden 1993-2002 steg fra 9,3 til 12,1/1.000 personer, og incidensraten af AE-brug steg fra 1,4 til 1,7/1.000 personår. Ved at definere en mulig indikation på baggrund af komedicinering fandt vi, at den relative brug af AE for epilepsi faldt fra 74,7% til 55% i studieperioden, hvorimod brug ved smerter og affektive lidelser steg henholdsvis fra 10,9% til 22,1% og fra 14,4% til 22,8%.

Vi undersøgte med et case-kontrol-design, om AE-brug øger risikoen for hoftefrakturer. Vi fandt en øget risiko for hoftefraktur generelt ved AE-brug (odds-ratio: 1,31; 95% konfidensinterval: 1,16-1,48). Risikoforøgelse var associeret med brug af inducerende AE, polyterapi, aktuelt brug samt høj daglig og kumulativ dosis, men ikke med tidligere brug eller behandlingsvarighed. Stratifikation på forekomst af en epilepsidiagnose eller ej modificerede frakturrisikoen signifikant og viste ikke risikoforhøjelse ved generel brug af AE i nogen af strataerne. Behandlingsindikation bør inddrages ved vurdering af frakturrisiko hos AE-brugere.

Vi anvendte sekvenssymmetrianalyse til at vurdere forekomst af AE-bivirkninger. Med metoden evaluerer man asymmetri i fordeling af hændelser før og efter start af en behandling, idet asymmetriske fordelinger kan indikere en kausal sammenhæng. Ved analyse med prædefinerede lægemidler og diagnoser opsporedes kendte AE-bivirkninger af uspecifik (obstipation og kvalme) og specifik (osteoporose og hyponatriæmi) karakter. Ved en eksplorativ analyse uden prædefinerede lægemidler og diagnoser fandt vi en association mellem topiramat og dopaminerge lægemidler, mellem gabapentin og glaukom samt mellem valproat og hypotyroidisme. Sekvenssymmetrianalyse er en anvendelig metode ved monitorering af AE-toksisitet.