Skip to main content

FDG-PET og CT ved gastrointestinal stromal tumor i behandling med imatinib

Annika I. Eigtved, Anne Kiil Berthelsen, Christina Kinnander, Anders Krarup-Hansen & Sarkomgruppen i København

1. nov. 2005
3 min.


Gastrointestinal stromal tumor (GIST) har oprindelse i den mesenkymale stamcelle som den interstitielle Cajal-celle i den gastrointestinale (GI) tragt. GIST defineres som værende positiv for CD 117 (også kaldet c-kit, som er en transmembran tyrosinkinasereceptor hos nær ved 100% [1, 2]. Væsentligste differentialdiagnose er leiomyosarkom.

Incidensen af GIST er ukendt, men anslås til at være 20-30 tilfælde pr. år. Primær lokalisation er ventrikelvæg eller tarmkrøs. Debutsymptom er øvre GI blødning eller tarmobstruktion [3, 4]. På diagnosetidspunktet er sygdommen hos 30% malign med regional spredning eller med levermetastaser og derfor ofte ikke tilgængelig for radikal operation. Ekstraabdominale metastaser ses sjældent. Radikal kirurgi er førstevalgsbehandling, responsraten på konventionel kemoterapi er under 5%, og strålebehandling har ingen plads. Medianoverlevelsen for patienter med metastatisk sarkom inkl. GIST er 53 uger [5].

Et nyt kemoterapeutikum, imatinib (Glivec), hæmmer målrettet signalsystemet i tumorcellen ved selektiv hæmning af autofosforyleringen af KIT-produktet af c-kit-proto-onkogen, en proteintyrosinkinase, der er forbundet med hæmning af cellulær proliferation [6]. Imatinib er undersøgt ved fase I-III-undersøgelser [6]. Ved anvendelse af RECIST-kriterier [7] er der observeret komplet og partielt respons hos 60% og stabil sygdom hos 25% med levetidsforlængelse. Median overlevelse kan ikke angives [8]. Evaluering af GIST foretages sædvanligvis med CT, som sent i forløbet viser evt. respons. En undersøgelse viser, at 18 F-flourdeoxyglukose positron emissions tomografi (FDG-PET) er mere følsom og viser evt. respons allerede inden for dage [6].

Sygehistorie

En 59-årig kvinde havde histologisk verificeret intraabdominalt recidiv af GIST. Præterapeutisk CT 1 (Fig. 1 A) viste en 5 cm i diameter stor hypodens proces i leveren. FDG-PET 2 udført kort efter (Fig. 1B) viste patologisk øget aktivitet i randzonen af den store proces posteriort i højre leverlap og aktivitetstomhed centralt som udtryk for mulig central nekrose. Der ses fysiologisk FDG-optagelse i cor. Efter seks måneders behandling med imatinib 400 mg dagl. p.o. fandtes ved kombineret PET/CT 3 forholdene at være uændret ved CT (Fig. 2 A), mens PET viste respons med ingen FDG-optagelse, men udelukkende aktivitetstomhed i tumor, dvs. ingen tegn på vitalt, metabolisk aktivt tumorvæv (Fig. 2B). I Fig. 2C vises det fusionerede PET/CT-billede. Kombineret PET/CT blev ikke udført initialt, idet PET/CT-skanneren på daværende tidspunkt endnu ikke var installeret.

Inden for den anførte behandlingsperiode blev patienten symptomfri.

Konklusion

FDG-PET og spiral-CT, evt. udført simultant hos en patient med GIST i behandling med imatinib er supplerende undersøgelser. FDG-PET synes tidligt at kunne prædiktere behandlingseffekt.

4096 PET-skanner, GE Med. Syst, Milwaukee, WI (Rigshospitalet)

Multi-slice CT-skanner, Mx8000, Marconi Med. Syst (Amtssygehuset i Herlev)

Discovery LS PET/CT-skanner, GE Med. Syst, Milwaukee, WI (Rigshospitalet)


Annika Eigtved, PET & Cyklotronenheden, afsnit 3982, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
E-mail: eigtved@rh.dk

Antaget den 17. juli 2003.

H:S Rigshospitalet, Diagnostisk Center, PET & Cyklotronenheden, Klinik for Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin, og

Amtssygehuset i Herlev, Radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling.




Referencer

  1. Plaat B, Hollema H, Molenaar W et al. Soft tissue leiomyosarcomas and malignant GIST: differences in clinical outcome and expression of multidrug resistance proteins. J Clin Oncol 2000;18:3211-20.
  2. Miettinen M, Sobin L, Sarlomo-Rikala M. Immunohistochemical spectrum of GIST at different sites and their differential diagnosis with a reference to CD117. Mod Pathol 2000;13:1134-42.
  3. Miettinen M, Lasota J. GIST - definition, clinical, histological, immunohistochemical, and molecular genetic features and differential diagnosis. Virchows Arch 2001;438:1-12.
  4. DeMatteo R, Lewis J, Leung D et al. Two hundred GIST: recurrence patterns and prognostic factors for survival. Ann Surg 2000;231:51-8.
  5. Van Glabbeke M, van Oosterom A, Oosterhuis J et al. Prognostic factors for the outcome of chemotherapy in advanced soft tissue sarcoma: an analysis of 2185 patients treated with anthracycline-containing 1.-line regimens. EORTC STBSG Study. J Clin Oncol 1999;17:150-7.
  6. Van Oosterom A, Judson I, Verweij J et al. EORTC STBSG Study Safety and efficacy of imatinib in metastatic GIST: a phase I study. Lancet 2001;358:1421-3.
  7. Padhani A, Ollivier L. The RECIST criteria: implications for diagnostic radiologists. Br J Radiol 2001;74:983-6.
  8. Joensuu H, Fletcher C, Dimitrijevic S et al. Management of malignant GIST. Lancet Oncol 2002;3:655-64.