Fedme på dagsordenen i EU‘s Horizon 2020

EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation begynder i 2014. Rammeprogrammet, ved navn Horizon 2020, vil have fokus på forskning, der kan bidrage til løsning af samfundets væsentlige udfordringer inden for bl.a. sundhed, fødevarer og klima. Fedme er en åbenlys samfundsmæssig udfordring: Forekomsten af fedme er stadig stigende, og fedme er en væsentlig årsag til bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, infertilitet, forhøjet sygefravær og nedsat livskvalitet. Helt centralt er derfor, hvordan øget investering i fedmeforskning kan lede til forbedrede samfundsmæssige forhold, mere effektive politikker og industriel vækst, som kan mindske forekomsten af fedme.

Sammen med kolleger fra hele Europa og den europæiske fedmeforskningsorganisation, The European Association for the Study of Obesity (EASO), arbejder vi på at identificere potentialer inden for fedmeforskning, og i Danmark har vi et unikt afsæt til at løfte denne opgave. For det første har vi en stærk national og international position og robuste netværk inden for fedmeforskningen. For det andet har vi stærke infrastrukturer bl.a. inden for epidemiologi, interventionsstudier og klinisk forskning. For det tredje har vi stor erfaring med hjemtagelse og koordinering af EU-bevillinger. Desuden har en række offentlige og private investeringer i tværvidenskabelig fedmeforskning banet vej for en tilgang til fedme som et komplekst problem, der bedst løses gennem både stærk grundforskning og nytænkende tværvidenskabelige samarbejder imellem læger og natur- og samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsdiscipliner – en tilgang, som bliver mere udbredt i Horizon 2020.

For at adressere den tværvidenskabelige tilgang har mere end 50 danske fedmeforskere gennem en dansk konsultationsproces (Obesity Research Towards 2020) identificeret fremtidens forskningspotentialer, herunder udnyttelse af eksisterende og opbygning af nye kohorter, raffineret karakteristik og diagnostik, kost og motion, dyremodeller med højt translationelt potentiale, hjernens rolle i fedme, en øget forståelse af sociale og samfundsmæssige faktorer samt forebyggelse af stigmatisering og irrationelle reaktioner på tiltag ift. fedme. Ved den efterfølgende EASO-workshop i Bruxelles, identificerede man desuden bl.a. potentialeområderne: fedme og aldring, variabilitet i respons på fedmebehandling og multisektorale fedmeinterventioner.

Næste skridt er at etablere og styrke netværk blandt Europas bedste forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora på fedmeområdet og derigennem skabe indblik i de samfundsmæssige, sociale og psykologiske årsager til fedme samt sætte fokus på, hvorledes vi, med en hensigtsmæssig ansvarsfordeling imellem individ og samfund, kan finde virksomme løsninger inden for forebyggelse, diagnostik og behandling af fedme.

Forhåbningerne er, at vi i de kommende år kan se signifikante europæiske og danske investeringer i fedmeforskning, og at Danmark vil stå stærkt i at hjemtage EU-midler og påtage sig rollen som leder af flere initiativer.

KORRESPONDANCE: Camilla Verdich, Ledelsessekretariatet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. E-mail: cave@sund.ku.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

SUPPLERENDE LITTERATUR

http://foodfitnesspharma.ku.dk/dcp/