Skip to main content

Fedttransplantation som smertebehandling ved kroniske smerter fra arvæv

Ulrik Knap Kjerkegaard & Lars Bjørn Stolle Plastikkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

22. mar. 2013
4 min.


Operationsar kan forårsage svære kroniske smerter, som kan være socialt invaliderende for patienten. Smerterne opstår undertiden flere år efter operationen. Mekanismen er endnu uklart belyst, men en neuropatisk genese synes at være mest nærliggende [1]. I denne artikel præsenteres en sygehistorie om kroniske smerter i arvæv, der blev succesfuld behandlet med fedttransplantation.

SYGEHISTORIE

En 44-årig mand blev i 1983 opereret og strålebehandlet for proliferativ myositis (pseudosarkom) i regio nuchalis med efterfølgende muskelatrofi som sequela. Defekten efter indgrebet blev rekonstrueret vha. en muskulokutan trapezius-transpositionslap. På grund af stramning i arvævet, funktionsnedsættelse og natlige gener fra muskelfylden blev der uden større effekt i efterforløbet foretaget flere små kirurgiske korrektioner på arvævet.

I 2011 blev patienten henvist til en plastikkirurgisk afdeling grundet tiltagende smerter i cikatricerne i regio nuchalis og den torakale ryg. Patienten beskrev stramning over cikatricerne. På en visuel analog skala (VAS) scorede patienten 8 i hvile og funktion. Patienten kunne udføre daglige gøremål som vask, tandbørstning m.fl. med smerter. Han kunne ikke dyrke sport. Han arbejdede som konsulent, men tog mange og lange pauser på grund af koncentrationsbesvær. Tbl. paracetamol 1 g × 4 dagl. og ibumetin 400 mg × 2 dagl. var uden større effekt på smerterne. Patienten ønskede ingen yderligere medicinering. Objektivt fandt man ensidig indskrænket bevægelighed i nakken ved hoveddrejning, kraftig arvævsdannelse og nedbinding af arvæv til underliggende periost (Figur 1).

Patienten blev tilbudt elektiv operation i fuld narkose med fedttransplantation til cikatricerne i nakken og i området mod venstre skulder med henblik på smertereduktion. På højre og venstre flanke blev der høstet 100 ml aspirat, der efter centrifugering gav 35 ml fedtvæv til transplantation. På arvævet blev der foretaget brydning af bindevævsstrenge ad modum Rigotti med efterfølgende injektion af fedt. Patienten blev udskrevet efter et døgns indlæggelse og havde ingen postoperative komplikationer. Ved seksmånederskontrollen var hans hvile- og funktionssmerter svundet, forbruget af smertestillende medicin var ophørt, daglige gøremål som anført kunne udføres uden smerter, patienten løb 5 km tre gange om ugen, og hans koncentrationsevne på arbejdet var øget, så der ikke længere var brug for lange pauser. Objektivt fandtes cikatricerne bløde, og patientens VAS-score var 1 uanset funktionsniveau.

DISKUSSION

Smerter i arvæv efter kirurgi, stråleterapi, brandsår og andre sår er en kendt problemstilling. Disse kroniske postoperative smerter koster samfundet dyrt. Efter kirurgi forekommer kroniske smerter med en frekvens på 5-10% og op til 30-50% hos kvinder, der har fået foretaget totalmastektomi. Dette er tilsyneladende uafhængigt af det operative indgrebs størrelse og lokalisation [1].

Behandling af denne kroniske smertetilstand har traditionelt været smertestillende medicin suppleret med antiepileptika og antikonsulsiva mod neuropatiske smerter [1].

Kirurgisk behandling har været excision af arvævet, brydning af arvævet ved forskellige plastikkirurgiske teknikker som Z-plastikker og excision af smertefremkaldende neuromer [2].

Fedttransplantation defineres som transplantation af autologt fedtvæv. Historien går mere end 100 år tilbage og er beskrevet af Neuber i 1893, men det var først i 1990’erne, at teknikken blev raffineret af Coleman [3]. Ved Colemans teknik høstes fedtvævet atraumatisk ved liposugningsteknik fra et donorsted, hvorefter aspiratet centrifugeres og afslutningsvis injiceres, forudgået af spaltning af arvævet i recipientstedet.

Ulrich et al [4] publicerede i 2012 et studie, hvori det blev påvist, at fedttransplantation gav signifikant smertelindring hos kvinder, der havde perineal arvævsdannelse efter episiotomi. I 2011 publicerede Caviggioli et al [5] et lignende studie, hvor fedttransplantation til mastektomiar hos 63 patienter havde signifikant smertelindrende effekt vurderet ved forbrug af smertestillende medicin og VAS-score. Reduktionen i VAS-score var tre mod et fald i VAS på en i en sammenlignelig kontrolgruppe. Otteogtyve patienter ud af 34 ophørte med forbrug af smertestillende medicin. Opfølgningsperioden var 13 måneder.

Den smertelindrende effekt af dette indgreb med fedttransplantation formodes at skyldes vævsregeneration og remodellering af arvævet [5].

Fedttransplantation er en gammel teknik og nu et nyt og skånsomt redskab til behandling af kroniske smerter i arvæv.



KORRESPONDANCE: Ulrik Knap Kjerkegaard, Plastikkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E-mail: ulrikjer@rm.dk

ANTAGET: 21. september 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">


  1. Jensen TS, Kehlet H. Kroniske postoperative smerter. Ugeskr Læger 2006;168:1989-91.

  2. Vaienti L, Gazzola R, Villani F et al. Perineural fat grafting in the treatment of painful neuromas. Tech Hand Surg 2012;16:52-5.

  3. Coleman SR. Long-term survival of fat transplants: controlled demonstrations. Aesth Plast Surg 1995;19:421-5.

  4. Ulrich D, Ulrich F, van Doorn L et al. Lipofilling of perineal and vaginal scars: a new method for imp rovement of pain after episiotomy and perineal laceration. Plast Reconstr Surg 2012;129:593e-4e.

  5. Caviggioli F, Maione L, Forcellini D et al. Autologous fat graft in postmastectomy pain syndrome. Plast Reconstr Surg 2011;128:349-52.