Akademisk afhandling
Ficoliner - funktionel analyse og genetisk variation
15. sep. 2008
2 min.
I denne ph.d.-afhandling præsenteres ny viden om ficoliners struktur, funktion, vævsdistribution, genetiske variation og etniske diversitet. Arbejdet blev udført på Klinisk Immunologisk Afdeling, Afsnit 7631, Rigshospitalet.
Ficoliner er, som mannosebindende lektin (MBL), kollagenlignende forsvarsproteiner, der genkender epitoper på bakterier, hvorved de aktiverer lektinvejen af komplementsystemet. Forskelle i struktur og funktion mellem disse ficoliner er endnu ikke afklaret.
Humane Ficolin-1, Ficolin-2 og Ficolin-3 blev produceret i chinese hamster ovary celler (CHO)-celler og antistoffer blev produceret. Sodium dodecyl sulfate-polyacrylamide gel electrophoresis og gelfiltrering viste, at de tre ficoliner oligomeriserer i multimerestrukturer. Ficolin-2 findes som 12-mere og ustabile 24-mere, hvorimod Ficolin-3 består af 18-mere.
Bindingsstudier viste, at ficoliner binder til N-acetylglykosamin (GlcNAc) og galaktose. Proteinerne associerede med human MBL-associerede serinproteaser og aktiverede derved komplement, hvor Ficolin-3 udviste højere komplementaktiverende potentiale end de to øvrige ficoliner. Desuden var Ficolin-3 yderst resistent mod bakteriel kollagenase, hvilket er en unik egenskab i forhold til de øvrige ficoliner og kollektiner. Dermed har Ficolin-3 muligvis en mere betydningsfuld rolle i immunforsvaret end tidligere antaget.
Vævsfordelingen af ficolingenerne (FCN) blev undersøgt i humane vævs paneler. FCN3 mRNA er markant udtrykt i leveren i forhold til de øvrige FCN -gener og er som det eneste gen højt udtrykt i lungerne.
Sekventering viste, at FCN1 og FCN2 er højpolymorfe i forskellige etniske grupper. FCN3 derimod indeholder kun få lavfrekvente DNA-variationer. Tre interessante aminosyrer, der ændrer FCN1 polymorfier, blev opdaget: Gly43Asp, Trp279Stop og Gly303Ser. Transskriptionen af FCN2 viste sig at være reguleret af promoterpolymorfier, og der forekommer sandsynligvis etniske populationsforskelle af Ficolin-2-serum-koncentrationen. To FCN2 -polymorfier, Thr236Met og Ala258Ser, henholdsvis reducerede eller forhøjede bindingskapaciteten til GlcNAc. En yderst interessant deletion i FCN3 i position Leu117fs fører til et tidligt stopkodon, der i homozygot tilstand resulterer i manglende oligomerisering og antageligt vil føre til en indtil nu ubeskrevet komplementdefekt tilstand. Flere af disse FCN -genetiske varianter har altså funktionel betydning og vil muligvis disponere til visse infektiøse sygdomme.
Afhandlingen vil kunne afhentes på Klinisk Immunologisk Afdeling, Afsnit 7631, fra den 5. september.