Content area

|
|

Fiskelugt - det kunne være trimethylaminuri

Forfatter(e)
Line Klingen Haugaard, Allan Meldgaard Lund, Poula Patursson & Ernst Christensen Klinisk-Genetisk Afdeling, Klinik for Sjældne Handicap, Rigshospitalet,


Trimethylaminuri (TMAU) eller »The Fish Malodour Syndrome « [1] er karakteriseret ved en abnorm høj udskillelse af uomdannet trimethylamin (TMA) i urin og andre kropsvæsker. Patienter med TMAU har en særpræget og stærkt generende lugt af fisk, der ofte medfører betydelige psykiske og sociale problemer.

Sygehistorie

Egen læge henviste en tiårig pige til Klinik for Sjældne Handicap på Rigshospitalet, da hun igennem flere år havde været generet af en mærkelig lugt af fisk. Hendes forældre havde fundet overensstemmelse mellem datterens kraftige fiskelugt fra urin, ånde, krop og hår med beskrivelser af TMAU på internettet, hvorfor de havde søgt egen læge.

Pigen havde, ud over fiskelugten, ingen andre fysiske gener at berette og fremstod objektivt som en alderssvarende udviklet pige, men med en klar lugt af fisk f.eks. fra håndfladerne. Forældrene oplyste, at hun blev drillet pga. lugten, og at de var bekymrede for hende, da hun i forvejen var lidt indadvendt og tilbageholdende.

Udredningen for TMAU blev iværksat: En urinprøve blev sendt til Holland til TMA-måling, og urinmetabolisk screening og andre metaboliske analyser blev foretaget i differentialdiagnostisk øjemed.

Analysesvarene viste klart forhøjet ekskretion af TMA på 100 mikromol/mmol kreatinin (reference < 10), samt ingen målelig trimethylamin-oxid (TMAO)-ekskretion (reference > 50). Blodprøver og urin-screening var normale.

Efterfølgende blev ethylen-diamin-tetra-acetat (EDTA)-blod fra patient og forældre sendt til Holland med henblik på molekylærgenetisk analyse.

Behandling indledtes med kostregistrering og diætetisk vejledning, hvor udgangspunktet var lister over fødevarer med forskelligt indhold af kolin. Diætisten udarbejdede en for patienten specifik kostplan med nedsat kolinindhold. Der blev informeret om tilstanden, og om at diæten var livsvarig. Diæten blev fulgt op med vurdering af dens lødighed vedrørende energi, proteinindtag, mikronæringsstoffer og essentielle fedtsyrer baseret på biokemiske analyser og kostregistrering foretaget af forældrene. Med henblik på kontrol af relevante laboratorietal ville pigen blive fulgt ambulant.

Familien kunne berette, at lugten svandt betydeligt ved overgang til den kolinfattige diæt, og psykisk havde pigen det så godt, at hun på eget initiativ havde fortalt sine skolekammerater om sin tilstand.

Diskussion

TMA dannes ud fra enterobakteriel metabolisme af TMA-substrater, der indtages gennem føden, herunder TMAO og kolin. TMAU er forårsaget af mangel på eller nedsat aktivitet af leverenzymet flavin-monooxygenase 3 (FMO3) som reoxiderer TMA til det lugtfrie TMAO [1]. Hos patienter med TMAU forårsager måltider, som indeholder store mængder af disse substrater, en lugt af fisk [2], jf. Figur 1 .

Flere sygdomsfremkaldende mutationer i FMO3-genet er identificeret og ved primær TMAU er arvegangen autosomal recessiv [1]. Sværhedsgraden er således variabel, og der findes lettere former end den i ovennævnte sygehistorie. Tilstanden er yderst sjælden og manifesterer sig hyppigere hos piger end hos drenge. De fleste bliver først diagnosticeret i voksenalderen, formentlig pga. manglende kendskab til TMAU.

Sekundære årsager til TMAU inkluderer bakteriel overproduktion og nedsat omsætning af TMA f.eks. ved leversygdom [3].

Den aktuelle sygehistorie er et klassisk eksempel på primær TMAU, hvor stærk fiskelugt viser sig at være en følge af forhøjet udskillelse af TMA [1]. De efterfølgende påviste mutationer i FMO3-genet bekræfter diagnosen.

Sygehistorien dokumenterer vigtigheden af tidlig diagnostik. Førstevalgsbehandling er diætetisk intervention med en kolinfattig diæt, der mindsker fiskelugten. Herved korrigeres de psyko-sociale problemer, som inkluderer social isolation, lavt selvværd og depression [1]. Malnutrition, herunder kolinmangel, kan have alvorlige følger så som leverpåvirkning, hvorfor diæten skal være nøje reguleret [2].

Antibiotisk hæmning af den enterobakterielle metabolisme kan yderligere mindske lugten af fisk og kan være nødvendig i kortere perioder [1]. Puberte-ten forværrer ofte lugtgenerne, ligesom lugten kan have et cyklisk forløb med opblussen lige før menstruation eller ved stress, hvor svedproduktionen er større [1].

Sæber og bodylotion med lav pH har også en vis effekt.

Denne meget sjældne tilstand er som nævnt arvelig, hvorfor der bør tilbydes genetisk rådgivning.

Følgerne af TMAU er ikke fuldt afklarede, og det vides ikke, om der er andre problemer end lugtgener forbundet med lidelsen [1].

Sygehistorien illustrerer, at dårlig kropslugt ikke altid kan tilskrives hygiejnemæssige forhold. Tilstande som TMAU må holdes in mente.


Line Klingen Haugaard , Vølundsgade 33, 4. tv., 2200 København N. E-mail: lineha17@m6.stud.ku.dk

Antaget: 22. januar 2010

Først på nettet: 3. maj 2010

Interessekonflikter: Ingen



Reference: 
Ugeskr Læger 2010;172(47):3268-3269
Blad nummer: 
Sidetal: 
3268-3269
Summary Fish odour - could be a sign of trimethylaminuria Ugeskr Læger 2010;172(47):3268-3269 We present a case with a ten-year-old girl with trimethylaminuria (TMAU). Primary TMAU is caused by a deficiency of flavin monooxygenase 3 (FMO3) due to mutations in the FMO3-gene. Patients suffering from TMAU show an impaired enzymatic oxidation of fish-smelling trimethylamine, and their excretion of this amine in body fluids produces an unpleasant body odour. TMAU is also seen secondary to e.g. liver diseases. It remains unknown if TMAU causes other problems than malodour, and today social and psychological problems are considered the most important consequence. Treatment includes a low-choline diet and antibiotics.
  1. Chalmers RA, Bain MD, Michelakakis H et al. Diagnosis and management of trimethylaminuria (FMO3 deficiency) in children, J Inherit Metab Dis 2006;29:162-72.
  2. Busby MG, Fisher L, Da Costa K et al. Choline- and betaine-defined diets for use in clinical research and for the management of trimethylaminuria. J Am Diet Ass 2004;104:1836-45.
  3. Frazer-Andrews EA, Manning NJ, Ashton GHS et al. Fish odour syndrome with -features of both primary and secondary trimethylaminuria. Clin Exp Dermatol 2003;28:203-5.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar