Skip to main content

Føtale alkoholskader – endelig handling og fremskridt

Ulrik Schiøler Kesmodel Ugeskr Læger 2017;179:V69318
4. sep. 2017
04 min

Nogle gravide har et problematisk alkoholforbrug, og nogle af disse oplever at abortere ufrivilligt pga. deres alkoholforbrug, mens andre får børn med forskelligartede skader forårsaget af alkohol. Vi ved efterhånden rigtig meget om, hvilke typer fosterskader alkohol kan give [1], og hvor meget alkohol der skal til, før de indtræder [1]. Hvor mange drejer det sig så om? I Danmark diagnosticeres der i hver fødselsårgang ca. 13 børn med føtalt alkoholsyndrom (FAS) [1], og det passer meget godt med nyere amerikanske tal. Tallet kan anfægtes, og tilstanden er muligvis underdiagnosticeret. Mere bekymrende er det dog, at vi grundlæggende ikke har nogen anelse om, hvor mange der fødes med alkoholrelaterede skader. Tidligere offentliggjorte gæt har været netop det: udokumenterede gæt. Hvor mange gravide har egentlig et problematisk alkoholforbrug? Det ved vi en lille smule om [2]. I en nyere rapport fra Sundhedsstyrelsen blev det på baggrund af tilgængelige data opgjort, at ca. 40% af alle gravide i Danmark har episodisk højt forbrug i begyndelsen af graviditeten, primært inden de opdager, at de er gravide, hvorefter denne praksis næsten ophører, og efter erkendt graviditet er det ca. 15%, der overhovedet drikker en lille smule – de fleste maksimalt en genstand om ugen, dvs. et helt uproblematisk forbrug. Andelen af gravide, som får en egentlig alkoholrelateret diagnose op til, under eller et år efter graviditeten, er ca. 0,4%. Hvor mange har så et problematisk forbrug uden at få en egentlig alkoholrelateret diagnose? Og hvor mange alkoholrelaterede fosterskader er der i Danmark? Svaret er enkelt og entydigt: Vi aner det ikke!

Det er der primært to grunde til: mangel på systematisk screening for problematisk alkoholforbrug i graviditeten og mangel på relevante kriterier og diagnoser for reelle alkoholskader.

I dette nummer beskriver Broccia et al [3] for første gang danske retningslinjer for identifikation af fetal alcohol spectrum disorders (FASD). Artiklen er baseret på en helt ny og velskrevet klinisk retningslinje fra Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). Interessant nok kommer den først nu, 12 år efter at de første definitioner af FASD blev publiceret internationalt [4]. FASD er en paraplybetegnelse for en række alvorlige fosterskader, både fysiske, mentale, adfærdsmæssige og kognitive, som er induceret af moderens alkoholforbrug. FAS er en konkret subgruppe under FASD og indtil videre den eneste med en officiel diagnosekode (DQ860).

Retningslinjen er et vigtigt skridt på vejen hen imod større opmærksomhed på problemstillingen. Problemet er, at der stadig mangler konkrete diagnoser. Når der ikke kan foretages konkret diagnostik og registrering, forsvinder den enestående mulighed, vi i Danmark har for at afdække problemets egentlige omfang vha. vores landsdækkende registre. I stedet bliver de reelle alkoholinducerede skader kodet som specifikke misdannelser, psykiatriske lidelser o.a. Derfor bør der snarest føjes konkrete koder til de kriterier, som så fint og kompetent er beskrevet i DPS’ retningslinje. Derudover mangler der i klinisk praksis at blive anvendt konkrete screeningsredskaber til afdækning af et problematisk alkoholforbrug. I 2016 vedtog Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) en national, evidensbaseret guideline om graviditet og alkohol, som i appendix 1 giver konkrete anvisninger på, hvordan man evidensbaseret kan spørge ind til gravides alkoholforbrug [5].

Sundhedsstyrelsen udsendte i februar 2017 nyt materiale om graviditet og alkohol og gengav her ordret anbefalingen fra DSOG’s guideline om spørgeteknik. Om man kan lide de konkrete spørgsmål, er i sidste ende en smagssag. Pointen er, at de er validerede. De virker. Hvis alle klinikere, dvs. praktiserende læger, jordemødre og obstetrikere, der kommer i relevant kontakt med gravide, rent faktisk brugte dem, f.eks. ved at bede gravide besvare spørgsmålene skriftligt, inden de kom ind til samtale, ville vi blandt de gravide finde flere med et problematisk alkoholforbrug. Tænk hvis vi kunne blive enige om så enkel en ting …

Uden et fælles sprog i form af opsporingsværktøjer og diagnosekoder kommer vi ikke problemet med alkoholrelaterede fosterskader nærmere.

 

 

Korrespondance: Ulrik Schiøler Kesmodel, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. E-mail: ulrik.schioeler.kesmodel@regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

 

Læs også statusartiklen

Fetal alcohol spectrum disorders har fået danske kriterier Marcella Broccia, Jennifer Vikre-Jørgensen & Nete Lundager Klokker Rausgaard  

Referencer

LITTERATUR

  1. Petersen GL, Kesmodel US, Strandberg-Larsen K. Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2015. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol/anbefalinger/~/media/4331F08B79324C0585C3568AF96B3062.ashx (27. maj 2017).

  2. Petersen GL, Kesmodel US, Strandberg-Larsen K. Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2015. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/
    alkohol/anbefalinger/~/media/D49F515B6FE44915834D2371888608D4.ashx (27. maj 2017).

  3. Broccia M, Jørgensen JV, Rausgaard NLK. Fetal alcohol spectrum disorders har fået danske kriterier. Ugeskr Læger 2017;179:03170202.

  4. Hoyme HE, May PA, Kalberg WO et al. A practical clinical approach to diagnosis of fetal alcohol spectrum disorders: clarification of the 1996 institute of medicine criteria. Pediatrics 2005;115:39-47.

  5. Alkohol og graviditet – guideline. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2016. https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/57c2bb426b8f5bf91e0e53d7/1472379715925/Alkohol+og+graviditet+2016.pdf (27. maj 2017).

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen