Content area

|
|

Folie à deux

Forfatter(e)
Overlæge Ida Hageman & overlæge Martin Balslev Jørgensen Rigshospitalet, Psykiatrisk Afdeling og Psykiatrisk Klinik

Folie à deux eller induceret paranoid psykose (DF24) er en sjælden psykiatrisk lidelse [1]. Der er tale om en forrykthedstilstand, som deles af to eller flere personer, der er emotionelt nært forbundne. Selv om William Harvey allerede beskrev det første tilfælde af »fantomgraviditet« associeret med induceret psykose hos to søstre i 1651 [2], dateres begrebet folie à deux til en klassisk beskrivelse af Lasègue & Falret i 1877 [3]. Sagen vakte den gang betydelig opmærksomhed. Hidtil havde psykosebegrebet eksklusivt været relateret til individet, men dette var den første beskrivelse af, at psykose kunne induceres alene ved kommunikation fra en anden psykotisk person. Det er således kun den ene person, der lider af genuin psykotisk lidelse, og klassisk vil det psykotiske klinge af hos den inducerede, når de to adskilles (som f.eks. ved hospitalsindlæggelse). Oftest er der tale om induceret psykose hos en ægtefælle, en forælder, et barn eller et andet familiemedlem. Beskrivelse af tilstanden hos en hund (sic!) i Am J Psychiatry må anses for spektakulær [4]. Nedenstående sygehistorie illustrerer, at fænomenet også ses mellem veninder.



Sygehistorie

Det drejer sig om en 54-årig, tidligere psykisk rask kvinde, der blev indlagt for første gang på psykiatrisk afdeling efter selvhenvendelse på grund af tiltagende angst for forfølgere, der havde generet hende gennem de seneste fire år. Patienten fortalte, at hun for fire år siden ved en tilfældighed havde været vidne til noget lyssky kabelarbejde, der involverede Politiets Efterretningstjeneste, en meget omtalt erhvervsskandale samt politi og sociale myndigheder. Grundet dette var hun siden blevet forfulgt og chikaneret. Forfølgerne havde ændret på tv-kabler med fremvisning af hende selv på eget og naboers tv, der var hængt overvågningsudstyr op i hendes lejlighed, man havde brudt ind i hendes lejlighed og fjernet ting, man havde indtaget de øvrige lejligheder og chikaneret hende ved at sende væsker og stråler ned gennem væggene og op gennem gulvene, sendt skadedyr gennem hendes brevsprække og forfulgt hende til fods eller i biler, når hun bevægede sig på gaden. Hun handlede på sine forestillinger og klippede et stort kabel i ejendommen over. Hun fraflyttede sin lejlighed og flyttede ind i ny lejlighed, men »nissen flyttede med«, om man så må sige. Hun fortalte om en nær veninde, som kunne underbygge alle påstande. Hun havde de seneste måneder før indlæggelsen boet hos denne veninde, idet hun ikke længere turde være i sin egen lejlighed. Denne veninde var flere gange til samtale i afdelingen og kunne bekræfte, at hun var ganske overbevist om, at patienten blev forfulgt af ovennævnte årsag, at patienten havde gjort hende opmærksom på et kuldefænomen i hendes egen lejlighed, et fænomen hun var ganske vis på ikke havde været der, før patienten flyttede ind. Endvidere havde patienten henledt hendes opmærksomhed på ændringer i tapet og reol, ligesom hun også havde observeret, at de blev forfulgt, når de gik på gaden sammen. Hun havde dog ikke observeret, at patienten skulle være blevet vist på fjernsynet, »menfremhævede i samtalen, at resten var godt nok«. Patienten måtte tvangsbehandles med antipsykotisk medicin, hvorpå de psykotiske forestillinger klingede betydeligt af, angsten svandt, og patienten vendte efter måneders indlæggelse tilbage til sin lejlighed. Hun opnåede aldrig fuld sygdomsindsigt, men blev udskrevet med en egen bemærkning om, »at chikanørerne var flyttet, og hun ikke regnede med, de kom tilbage«! Patientens veninde havde ikke oplevet nye episoder, efter patienten var blevet indlagt.

Diskussion

Sygehistorien illustrerer et klassisk eksempel på induceret paranoid psykose mellem to veninder. Kvinderne var tæt forbundne og levede i, hvad de selv kaldte et mor-datter-lignende forhold. De levede begge i øvrigt relativt socialt isolerede. Begge veninder tilhørte lavere socioøkonomiske lag, veninden var indvandrer fra de britiske øer og enke, og patienten var tidligere stofmisbruger (30 år forud for de aktuelle hændelser). Nogle af de få risikofaktorer, som beskrives ved sygdommen, er netop kvindekøn, tidligere stofmisbrug, immigration i anamnese, enkestand, social isolation og lav socioøkonomisk status [1].

Veninderne støttede hinanden i de fleste af forestillingerne, som opløste sig ved antipsykotisk behandling af patienten og for veninden ved adskillelse fra patienten.

Folie à deux er en sjælden lidelse, der er ukendt for mange læger (inklusive psykiatere). Sygehistorien henleder opmærksomheden på, at tilstanden fortsat iagttages, og udspørgen hertil bør sikres. Dermed skabes der baggrund for neurobiologisk og neuropsykologisk forskning i denne lidet undersøgte og mærkværdige tilstand.


Ida Hageman, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: ida.hageman@rh.regionh.dk

Interessekonflikter:Ingen


Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(51):3770-3771
Blad nummer: 
Sidetal: 
3770-3771
Summary Folie à deux Ugeskr Læger 2009;171(51):3770-3771 Folie à deux or induced psychotic disorder is a rare psychiatric illness. The essential feature is a psychotic disorder shared by two emotionally close persons, usually close relatives. The disorder is characterized by a primary psychotic person who gradually imposes her delusional beliefs on the other person. The disorder usually resolves in the more passive person when the two are separated (e.g. by admittance of the primary psychotic person). This case report describes a shared delusional belief between two friends.
  1. Lauriello J, Erickson BR, Keith SJ. Other psychotic disorders. I: Sadock BJ, Sadock VA, eds. Kaplan & Sadock's comprehensive textbook of psychiatry. Philadelphia: Lipincott Williams & Wilkins, 2000:1232-83.
  2. Hunter R, Macalpine I. Three hundred years of psychiatry 1535-1860. London: Oxford University Press, 1963:130.
  3. Lasegue CE, Falret JP. La folie a deux. Am J Psychiatry 1964;121:1-23. (oversat af R. Michaud, det originale arbejde blev publiceret i 1877).
  4. Howard R. Folie a deux involving a dog. Am J Psychiatry 1992;149:414.

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer