En kombination af uddannelse, kvalitetskontrol og økonomiske incitamenter reducerede i dette studie udskrivningen af højrisikorecepter af NSAID og pladehæmmere samt antallet af indlæggelser med gastrointestinale blødninger.
Dette skotske studie blev udført med cluster-randomisering af de deltagende praksisklinikker til forskellige startdatoer for 48 ugers intervention i form af lægelig efteruddannelse, journalgennemgang baseret på kvalitetsrapporter genereret fra data fra deltagernes elektroniske (i stil med Sentinel Datafangst) og et økonomisk incitament for at gennemføre journalgennemgangene. Det primære endepunkt var patienter, som blev eksponeret for mindst et af ni mål højrisikorecepter for NSAID eller udvalgte pladehæmmere (eksempelvis udskrivelse af recepter på NSAID til kroniske nyrepatienter). I alt blev 34 praksisklinikker randomiseret, og 33 gennemførte studiet. Data blev analyseret for 33.334 patienter, som var i risiko for mindst et af de ni prædefinerede højrisikoudskrivningsmønstre før interventionen, og for 33.060 patienter, som var i risiko for mindst et af de ni prædefinerede højrisikoudskrivningsmønstre under interventionsperioden. Andelen af højrisikorecepter blev reduceret fra 3,7% (1.102 ud af 29.537 patienter i risiko) umiddelbart før interventionen til 2,2% (674 ud af 30.187) ved slutningen af interventionsperioden (justeret oddsratio = 0,63; 95% konfidens-interval (KI): 0,57-0,68; p < 0,001). Indlæggelsesfrekvensen for gastrointestinalt ulcus eller blødning reduceredes signifikant fra præinterventionsperioden til interventionsperioden (fra 55,7 til 37,0 indlæggelser pr. 10.000 personår; relativ risiko (RR) = 0,66; 95% KI: 0,51-0,86; p = 0.002). Det samme var gældende for indlæggelsesfrekvensen for hjertesvigt (fra 707,7 til 513,5 indlæggelser pr. 10.000 personår; RR = 0,73; 95% KI: 0,56-0,95; p = 0,02), mens der ikke var signifikant fald i indlæggelsesfrekvensen for akut nyresygdom (fra 101,9 til 86,0 indlæggelser pr. 10.000 personår; RR = 0,84; 95% KI: 0,68-1,09; p = 0,19). Professor og forskningsoverlæge Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Aarhus Universitet, kommenterer: “Dette studie er unikt, idet det med en simpel og fokuseret indsats i almen praksis giver markante besparelser i både sygdomsbyrde og indlæggelser i hospitalsvæsenet. Et flot eksempel på, at en investering i almen praksis giver et rigeligt afkast i det samlede sundhedsvæsen”.
Interessekonflikter: ingen
Hør også Ugeskriftets podcast med medicinsk nyhedsredaktør Kreesten Meldgaard Madsen »
