Content area

|
|

Forbedring af børn og unges mad- og måltidsvaner i Danmark

Forfatter(e)
Inge Tetens1, Anja Biltoft-Jensen2, Kjeld Hermansen3, Kirstine Struntze Krogholm4, Christian Mølgaard1, Bente Nyvad5, Mette Rasmussen6, Marianne Sabinsky2, Ulla Toft7 & Karen Wistoft8
1) Institut for Idræt og Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, DTU Fødevareinstituttet 3) Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet 4) Vidensråd for Forebyggelse 5) Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet 6) Forskningsafdelingen for sundhed og sygelighed i befolkningen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 7) Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 8) Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Ugeskr Læger 2019;181:V05190274

Mange børn og unge efterlever ikke de officielle danske kostråd. Sunde mad- og måltidsvaner er vigtige for et godt fysisk og mentalt helbred, og hos børn og unge har det desuden betydning for læring og trivsel [1]. Usunde mad- og måltidsvaner er en væsentlig årsag til overvægt og svær overvægt, som WHO vurderer som en af de største trusler mod folkesundheden [2]. Forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge har i Danmark været et stigende problem frem til for 10-15 år siden, hvorefter udviklingen er stagneret [1]. En relativt stor andel af de danske børn og unge har problemer med caries og syreskader i tænderne pga. højt indtag af sukker og ikke mindst sukkersødede læskedrikke [3].

HOVEDBUDSKABER

  • Mange børn og unge efterlever ikke de officielle kostråd.

  • Sociale, fysiske og strukturelle rammer skal understøtte det sunde valg.

  • Der er brug for samspil mellem skole, hjem, sundhedsprofessionelle og lokalsamfund med indsatser, som påvirker viden, holdning og engagement.

Denne artikel er baseret på en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse [1], hvor man beskriver status og udvikling i 3-18-åriges kostvaner samt samler og vurderer, hvilke indsatser der skal til for at forbedre mad- og måltidsvanerne i denne gruppe.

STATUS OG UDVIKLING I BØRN OG UNGES
MAD- OG MÅLTIDSVANER

Ved mad og måltider forstås alle føde- og drikkevarer, der indgår i en samlet kost over en længere periode. Sunde mad- og måltidsvaner defineres i forhold til de ti officielle evidensbaserede danske kostråd fra 2013 (Tabel 1) [4], der er udarbejdet for at fremme sundhed, reducere risiko for kostrelaterede sygdomme og fremme fysisk aktivitet.

I Tabel 2 ses danske børn og unges indtag af de føde- og drikkevarer, der indgår i kostrådene. Dataene stammer fra DTU Fødevareinstituttets nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet i perioden 2011-2013 [5].

I det følgende beskrives udvalgte resultater fra Tabel 2 med fokus på de største forbedringspotentialer. Vidensråd for Forebyggelses rapport [1] indeholder yderligere detaljer med dokumentationen for de enkelte kostråd samt udviklingen over tid i børn og unges mad- og måltidsvaner.

Spis frugt og mange grøntsager

Børn i alderen 4-10 år anbefales at spise 300-500 g frugt og grønt/dag, mens alle over ti år anbefales at spise 600 g/dag. Af Tabel 2 ses, at de 4-18-årige i gennemsnit spiser 341 g frugt og grønt/dag, og at indtaget falder med alderen. I alt 7% af de 13-18-årige, 27% af de 7-12-årige og 40% af de 4-6-årige levede op til kostrådet [1, 5].

Spis mere fisk

Det gennemsnitlige fiskeindtag for 4-18-årige var 106 g/uge, uden forskel mellem aldersgrupperne. Kun 3-7% af gruppen levede op til anbefalingen om at spise 350 g fisk/uge (baseret på en kost på 10 MJ/dag), og 17-21% spiste slet ikke fisk i løbet af en uge [1, 5].

Vælg fuldkorn

Fuldkornsindtaget blandt de 4-18-årige var 63 g/10 MJ. Dette betyder, at 48% af de 4-6-årige, 35% af de 7-12-årige og 21% af de 13-18-årige levede op til anbefalingen om, at kosten skal indeholde 75 g fuldkorn/10 MJ [1, 5].

Spis mindre mættet fedt

Det anbefales at vælge magre kød- og mælkeprodukter, og at mættet fedt maks. skal udgøre 10% af energiindtaget. Indtaget af mættet fedt var i gennemsnit 14 energiprocent (E%) uden forskel mellem aldersgrupperne, hvilket er 40% højere end anbefalet [1, 5].

Spis mad med mindre salt

Børn i alderen 2-10 år anbefales at indtage maks. 3-4 g salt/dag, mens børn over ti år anbefales maks. 6 g. Indtaget hos de 4-18-årige var i gennemsnit 7-9 g salt/dag (eksklusive salt på maden), og de yngste indtog næsten det dobbelte af anbefalingen. Brød og forarbejdet kød er to af de største bidragsydere til saltindtaget [1, 5].

Spis mindre sukker

Maks. 10% af kostens energi bør komme fra tilsat sukker, svarende til 30 g/dag for 3-6-årige, 45-55 g/dag for 7-12-årige og 55-65 g/dag for 13-18-årige [1]. Heraf bør maks. 250-500 ml/uge afhængig af alder udgøres af sukkersødede drikkevarer [6]. Sukker udgør 11 E%, og kun ca. halvdelen (42-59%) af børnene og de unge levede op til anbefalingen for tilsat sukker [1, 5]. Indtaget af sukkersødede drikkevarer var desuden på 680-1.770 ml/uge, hvilket er op til seks gange så meget, som det maksimalt tilrådede [3, 5].

Samlet kostkvalitet og måltidsvaner

Kostkvalitetsscoren er beregnet som en samlet score fra 0 til 5 i forhold til efterlevelse af fem af de officielle kostråd fra 2013: 1) energi fra mættet fedt (maks. 10%), 2) energi fra tilsat sukker (maks. 10%), 3) indtag af frugt og grøntsager (4-10 år: 300-500 g/10 MJ; > 10 år: min. 600 g/10 MJ) inkl. op til 100 ml juice, 4) indtag af fisk (min. 50 g/10 MJ) og 5) indtag af fuldkorn (min. 75 g/10 MJ). 0 angiver den laveste kostkvalitet, hvor efterlevelsen er længst fra kostrådene, og 5 angiver den højeste kostkvalitet og dermed efterlevelse af alle kostrådene. De 4-6-årige havde den højeste kostkvalitet (3,4 ± 0,7), mens de 13-18-årige havde den laveste kostkvalitet (2,9 ± 0,9) [1, 5].

Jo ældre børn er, jo hyppigere bliver hovedmåltider sprunget over [1]. Frokost bliver hyppigst sprunget over efterfulgt af morgenmad, mens de fleste (78-89%) spiser aftensmad alle ugens dage. Indtaget af sukkerholdige fødevarer er højest i mellemmåltidet om eftermiddagen og om aftenen, mens indtaget af mættet fedt er højest i frokost- og aftensmåltidet [1].

De 4-14-åriges kost er desuden mindre sund i weekenden end i hverdagen [7, 8]. Indtaget af rugbrød er lavere, mens indtaget af sukker, sukkersødede drikke, energi og energitæthed er højere i weekenden end i hverdagen.

Social ulighed i kostvanerne

Børn og unge af forældre med en kort uddannelse har generelt et lavere indtag af fisk, fuldkornsprodukter samt frugt og grønt og dermed en lavere kostkvalitet end børn og unge af forældre med en længere uddannelse. Derimod er der ikke sociale forskelle i indtaget af søde sager og drikkevarer [1].

KOSTRELATEREDE SYGDOMME
BLANDT BØRN OG UNGE

Overvægt og svær overvægt

Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet og dermed risikoen for overvægtsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. 60-70% af unge med overvægt har fortsat overvægt som voksne [9, 10].

Den gennemsnitlige forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge er i dag 10-25%, afhængig af opgørelsesmetode, alder og køn [1]. Indtil begyndelsen af 2000’erne blev der registreret en kraftig stigning i hyppigheden af børn og unge med overvægt. Siden er udviklingen stagneret, så forekomsten nu ligger på et mere stabilt niveau. Det er dog vigtigt at understrege, at den stadig er høj og ikke faldende [1, 11].

Helbredsmæssige komplikationer i forbindelse med overvægt og svær overvægt

Der er en tydelig sammenhæng mellem grad af overvægt og biomarkører for metabolisk syndrom [12, 13]. Tal fra Danmark, Estland og Portugal viser en forekomst af metabolisk syndrom på 0,2% hos tiårige og 1,4% hos 15-årige [14]. Sukkerstofskiftet er påvirket i negativ retning hos 4,5% af børn med normalvægt og hos 14% af børn med overvægt og svær overvægt, mens type 2-diabetes sjældent ses hos børn i Danmark [15].

Svær overvægt hos børn og unge kan desuden føre til muskel-skelet-smerter, søvnapnø, fedtlever og galdesten samt lavt selvværd, spiseforstyrrelser og depression [16].

Caries og syreskader

Højt indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer hos børn og unge øger risikoen for udvikling af caries [17]. Heldigvis har systematisk cariesforebyggelse med fluoridtandpasta medført et fald i forekomsten af caries hos 15-årige fra gennemsnitligt 5,0 fyldte og karierede flader i 1989 til 1,6 i 2014 [18]. Cariesbyrden er imidlertid ulige fordelt, idet 20% af en given aldersgruppe er bærer af 70-80% af al caries i aldersgruppen [19].

En stor del af børnene og de unge rammes af syreskader på tænderne pga. højt indtag af drikke med lav pH-værdi. I et dansk tværsnitsstudie påviste man en forekomst af syreskader på 14% hos 15-17-årige [20]. Syreskader kan føre til smerter og har både kosmetiske og funktionelle konsekvenser.

Social ulighed i kostrelaterede sygdomme

Skolebørnsundersøgelsen, der har været gentaget hvert fjerde år siden 1984, viste i 2014, at hyppigheden af overvægt og svær overvægt blandt 11-15-årige var 12% i socialgruppe 5, men kun 3% i socialgruppe 1. Forekomsten af overvægt og svær overvægt hos etniske danskere var 6,7%, mens den hos immigranter var 9% [1, 21]. Samme mønster i social ulighed finder man i forekomsten af caries [1].

INDSATSER, DER KAN FORBEDRE MAD- OG MÅLTIDSVANER BLANDT BØRN OG UNGE

En samlet gennemgang og vurdering af, hvilke sundhedsfremmende indsatser der er effektive for at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge i alderen 3-18 år, viser, at særligt en samlet koordineret indsats eller de såkaldte komplekse indsatser kan medføre positive effekter på børn og unges mad- og måltidsvaner. Komplekse indsatser er kendetegnet ved, at de indeholder forskellige indsatskomponenter (vejledning, undervisning, sociale aktiviteter og ændringer af fysiske eller strukturelle forhold) og gennemføres på et eller flere niveauer inden for forskellige rammer (f.eks. individ, hjem, institution, uddannelsessted, lokalsamfund og samfundet som helhed) [1].

Vidensråd for Forebyggelse giver på baggrund af gennemgangen af den videnskabelige dokumentation for forskellige indsatser nedenstående råd om, hvilke indsatser og indsatskomponenter, der vurderes som mest effektive [1]:

  • I hjemmet bør indsatser fokusere på at sikre nem adgang til sunde madvarer, skabe gode sociale rammer for måltiderne, og at forældrene fremstår som gode rollemodeller, hvad angår måltidshyppigheder, madpraksis og -præferencer.

  • I børnehaven bør indsatserne være en kombination af at give børnene viden om sunde mad- og måltidsvaner og at fremme sunde strukturelle rammer i institutionen (f.eks. inklusion af grøntsager i institutionens menuer eller etablering/tilpasning af politikker for mad og måltider). Høj grad af forældreinvolvering i indsatserne er vigtig.

  • I grundskolen bør kompetenceudvikling af børnene og professionelle kombineres med strukturelle tiltag, der fremmer tilgængelighed af sund mad i skolen, og forældreinvolvering. Flere niveauer bør inddrages, så der f.eks. sikres lederopbakning. Elever, lærere og pædagoger bør inddrages i udviklingen af indsatsen, ligesom indsatsen bør være tilpasset skolens kerneopgave.

  • I lokalsamfundet bør man inddrage forskellige aktører (f.eks. professionelle fra bl.a. børnehaver og foreninger samt erhvervsdrivende og borgere) på flere forskellige niveauer og i forskellige rammer i lokalsamfundet (f.eks. skoler, børnehaver, kirker, supermarkeder, arbejdspladser, sports- og fritidsordninger samt fællesarealer i lokalsamfundet). Indsatser bør sikre sunde rammer og strukturer samt sikre viden og relevante kompetencer blandt centrale nøglepersoner i lokalsamfundet og inddrage hele lokalsamfundet frem for kun at have børn og unge som målgruppe.

  • I samfundet bør indsatser understøtte nem og billig adgang til sunde føde- og drikkevarer for alle. Dette kan ske gennem lovpligtig regulering, afgifter på usunde føde- og drikkevarer, forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn samt offentlig regulering, som sikrer sund mad i skoler og børnehaver. Indsatser bør fremme større og bedre tilgængelighed af sund mad f.eks. på restauranter og i supermarkeder.

I Vidensråd for Forebyggelses rapport kan der læses flere detaljer om effektive indsatser inden for de ovennævnte rammer [1].

SAMLET KONKLUSION

  • Oplagte målgrupper for forbedring af de samlede kostvaner er børn og unge af forældre med kort uddannelse samt de 13-18-årige unge, som specielt har udfordringer med at følge de officielle kostråd.

  • Mere specifikke indsatsområder for alle børnefamilier kan være at begrænse indtaget af sukkerige føde- og drikkevarer, særligt i weekenden.

  • Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge kræver, at de sociale, fysiske og strukturelle rammer understøtter det sunde valg. Derudover er det vigtigt at arbejde med børn og forældres viden, holdninger og engagement og at involvere børn og unge i indsatserne samt give dem mulighed for at tage medansvar. Tilgangen skal være helhedsorienteret, og indsatserne skal koordineres, så de understøtter hinanden. Centrale aktører skal inddrages, herunder lægefagligt personale og andre sundhedsprofessionelle.

Korrespondance: Kirstine Struntze Krogholm. E-mail: kkr.vff@dadl.dk

Antaget: 18. september 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 28. oktober 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2019;181:V05190274
Blad nummer: 

Inge Tetens, Anja Biltoft-Jensen, Kjeld Hermansen, Kirstine Struntze Krogholm, Christian Mølgaard, Bente Nyvad, Mette Rasmussen, Marianne Sabinsky, Ulla Toft & Karen Wistoft:

Improvement of Danish children and adolescents’ food and meal habits

Ugeskr Læger 2019;181:V05190274

Healthy food and meal habits can help promote and maintain good health throughout life. Only few 4-18-year-olds follow official Danish dietary recommendations, leaving room for improvement, notably among 13-18-year-old adolescents and children and adolescents of parents with short-term education. Specific focus areas for all families with children may help limit intake of sugary foods and beverages on weekends. Promotion of healthy food and meal habits among children and adolescents call for a comprehensive and well-coordinated approach with participation of main stakeholders in the field.

LITTERATUR

  1. Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K et al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse, 2018.

  2. World Health Organization. Global strategy on diet, physical activity and health. Childhood overweight and obesity. www.who.int/
    dietphysicalactivity/childhood/en (9. apr 2019).

  3. The World Oral Health Report 2003. Continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. www.who.int/oral_health/media/en/orh_report03_en.pdf (9. apr 2019).

  4. Tetens I, Andersen LB, Astrup A et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 1. udg. DTU Fødevareinstituttet, 2013.

  5. Pedersen A, Pedersen AN, Christensen T et al. Danskernes kostvaner 2011-2013. Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet, 2015.

  6. Biltoft-Jensen A, Matthiessen J. Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen. E-artikel nr. 1. DTU Fødevareinstituttet, 2009.

  7. Rothausen BW, Matthiessen J, Hoppe C et al. Differences in Danish children’s diet quality on weekdays v. weekend days. Public Health Nutr 2012;15:1653-60.

  8. Rothausen BW, Matthiessen J, Andersen LF et al. Dietary patterns on weekdays and weekend days in 4-14-year-old Danish children. Br J Nutr 2013;109:1704-13.

  9. Reilly J. Obesity in childhood and adolescents: evidence based clinical and public health perspectives. Postgrad Med J 2006;82:429-37.

  10. Evensen E, Emaus N, Kokkvoll A et al. The relation between birthweight, childhood body mass index, and overweight and obesity in late adolescence: a longitudinal cohort study from Norway, The Tromsø Study, Fit Futures. BMJ Open 2017;22:e015576.

  11. Den Nationale Børnedatabase. https://www.esundhed.dk/Emner/Gravide-foedsler-og-boern/Hoejde-og-vaegt-for-skoleboern (3. maj 2019).

  12. Sardinha LB, Santos DA, Silva AM et al. A comparison between BMI, waist circumference, and waist-to-height ratio for identifying cardio-metabolic risk in children and adolescents. PLoS One 2016;11:e0149351.

  13. Lobstein T, Jackson-Leach R. Estimated burden of paediatric obesity and co-morbidities in Europe. Part 2. Numbers of children with indicators of obesity-related disease. Int J Ped Obesity 2006;1:33-41.

  14. Ekelund U, Anderssen S, Andersen LB et al. Prevalence and correlates of the metabolic syndrome in a population-based sample of European youth. Am J Clin Nutr 2009;89:90-6.

  15. Kloppenborg JT, Fonvig CE, Nielsen TRH et al. Impaired fasting glucose and the metabolic profile in Danish children and adolescents with normal weight, overweight, or obesity. Pediatr Diabetes 2018;19:356-65.

  16. Han JC, Lawlor DA, Kimm SY et al. Childhood obesity. Lancet 2010;375:1737-48.

  17. Moynihan PJ, Kelly SAM. Effect on caries of restricting sugars intake: systematic review to inform WHO guidelines. J Dent Res 2014;93:8-18.

  18. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tandpleje/tandsundhed/boern-0-18-aar (1. maj 2019).

  19. Nyvad B. Udvikling og evaluering af en screeningsmetode til identifikation af cariesaktive individer [Master Pub Health]. Aarhus Universitet, 2005.

  20. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen I. Erosion of the teeth: prevalence and distribution in a group of Danish school children. Eur J Paediatr Dent 2005;6:44-7.

  21. Rasmussen M, Pedersen TP, Due P red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Statens Institut for Folkesundhed, 2015.

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer