Forbigående tab af balancefunktionen efter cochlear implantation

Skader på balanceorganet er en velkendt bivirkning ved cochlear implantation (CI)-operation. Hidtil er skader, som blev forårsaget af en CI-operation, blevet opfattet som værende permanente, mens genvinding
af balancefunktionen kan ses efter virus på balancenerven.

Video head impulse test (vHIT) er et nyt diagnostisk apparatur, hvormed man kan teste funktionen af de
semicirkulære kanaler i balanceorganet [1]. Med vHIT undersøger man balancefunktionen ved at udregne en vestibulo-okulær refleks (VOR)-gain-værdi og ved et diagram over VOR. Fra diagrammet kan man se, om der forekommer sakkader. Sakkader er et evident tegn på vestibulopati.

Balancefunktionstab som følge af CI-operation bliver opdaget med vHIT hos 3,6-30% af de opererede patienter [2, 3]. Undersøgelserne i disse studier var dog kun lavet én gang postoperativt, og det vides derfor ikke, om balancefunktionen blev genvundet.

SYGEHISTORIE

En 71-årig mand havde haft dårlig hørelse siden barndommen. I 1995 fik han høreapparater, men høretabet progredierede, og i 2014 havde han ikke længere nytte af høreapparaterne.

I 2015 blev han henvist til Audiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital mhp. på at få foretaget en CI-operation. Der blev udført en vHIT af de laterale buegange, og man fandt en gain-værdi i normalområdet (0,91 ± 0,06 på venstre øre og 0,94 ± 0,07 på højre øre), og der forekom ingen sakkader. Asymmetrien i gain-værdien fra venstre til højre øre var 1%. Der var altså fuld funktion af de laterale buegange på begge ører inden operationen (Figur 1).

Under operationen så man ossifikation af det runde vindue, som derfor ikke kunne bruges til indførelse af elektroden til cochlea. Elektroden blev i stedet indført via en kokleostomi, hvor man borede et hul i cochlea anteriort inferiort for det runde vindue og indførte elektroden gennem dette hul. Elektroden blev indført i dens fulde længde.

Efter operationen oplevede patienten balanceproblemer og faldt en enkelt gang. På en skala fra 0 til 10 oplevede patienten den subjektive svimmelhed som værende 7. Denne var tydeligt øget fra 1,2 inden operationen. En ny vHIT blev udført, og denne viste nedsat VOR-gain (0,47 ± 0,10) med sakkader på den implanterede side. På den ikkeimplanterede side var gain-værdien stadig inden for normalområdet (0,91 ± 0,12),
og der sås ikke sakkader. Asymmetrien var nu 42%. Det blev antaget, at balanceorganet var blevet skadet på det implanterede øre.

En måned efter operationen skulle patienten have aktiveret sit CI. Han følte nu, at balancen var forbedret. Der blev udført en vHIT, som viste en VOR-gain-værdi inden for normalområdet (0,95 ± 0,05) og der kunne ikke længere observeres sakkader. Fuld funktion af
den laterale buegang var genvundet på det implanterede øre.

DISKUSSION

Skade på balanceorganet er en velkendt bivirkning af CI-operation. Dette opfattet normalt som værende en permanent skade. Hos patienten i sygehistorien var påvirkningen midlertidig. Det skal bemærkes, at vi ikke testede alle dele af balanceorganet, hvilket ville have inkluderet test af de vertikale buegange samt otolitorganerne.

Permanent skade kan skyldes fibrose og knoglenydannelse i cochlea og balanceorganet forårsaget
af en inflammationsproces induceret af indførelse af elektroden i cochlea. Histologiske studier har bekræftet strukturelle forandringer i cochlea og balanceorganet hos CI-opererede patienter post morten. Direkte traume pga. elektrodeindførelsen kan også skade cochlea og balanceorganet.

Det forbigående tab af balancefunktionen kan muligvis skyldes et endolymfatisk hydrops. Endolymfatisk hydrops er kendt ved Menières sygdom, hvor det medfører svimmelhedsanfald. Et endolymfatisk hydrops er karakteriseret ved et fald i det endolymfatiske tryk, hvilket giver et midlertidigt funktionstab af de vestibulære nervereceptorer. VOR vil blive påvirket af den manglende funktion af receptorerne. Dette kan muligvis opdages ved vHIT som en nedsat gain-værdi og forekomst af sakkader.

Martinez-Lopez et al konstaterede nedsat VOR-gain-værdi med forekomsten af sakkader, hvilket blev opdaget med vHIT under et svimmelhedsanfald hos en patient, som havde Menières sygdom. Gain-værdien returnerede til normal efter anfaldet, hvor der heller ikke længere sås sakkader [4]. Dette er med til at indikere, at man vha. vHIT kan opdage et endolymfatisk hydrops.

Elektrokokleografi (ECoG) er en metode, hvormed man kan måle det elektriske potentiale, som bliver genereret af hårcellerne i det indre øre. Smeds et al fandt, vha. ECoG målt hos marsvin og bekræftet af mikro-CT, at endolymfatisk hydrops var til stede i flere uger efter en CI [5].

Korrespondance: Leise Elisabeth Hviid Korsager.
E-mail: lekor11@student.sdu.dk

Antaget: 9. november 2016

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 23. januar 2017

Interessekonflikter: