Femten års opfølgning af det britiske endovaskulære abdominale aortaaneurismestudie (EVAR Trial I) viser, at de fordele, der opnås ved endovaskulær behandling på kort sigt, udjævnes med tiden, og patienterne i den åbne gruppe har lavere langtidsdødelighed efter otte år.
Aneurisme på aorta abdominalis er en hyppigt forekommende tilstand, som primært rammer ældre mænd. Åben kirurgisk behandling har været standard indtil introduktionen af endovaskulære teknikker. Formålet med disse teknikker var at minimere det kirurgiske traume, således at der hos disse risikopatienter kunne opnås bedre korttidsoverlevelse. Der har været mistanke om, at denne korttidsoverlevelse ikke varede ved, og i dette studie fra det britiske EVAR Trial 1 har man fulgt 626 patienter i henholdsvis den endovaskulære og den åbne kirurgiske gruppe i gennemsnitlig 12,7 år. Man fandt, at den overordnede dødelighed for hele perioden var den samme i de to grupper (9,3 dødsfald pr. 100 års opfølgning i EVAR-gruppen og 8,9 dødsfald pr. 100 år i den åbne kirurgiske gruppe, hazard ratio: 1,11; 95 % konfidens-interval: 0,97-1,27; p = 0,14).
Den totale aneurismerelaterede dødelighed var lavere i EVAR-gruppen end i den åbne kirurgiske gruppe i de første seks måneder, men herefter steg dødeligheden, og efter otte års followup var både den totale og den aneurismerelaterede dødelighed størst i den endovaskulære gruppe.
Professor Jes Lindholt, Odense Universitetshospital, vurderer: »Resultaterne er egentlig ikke nye og må, til trods for at nutidens devices formodentlig er bedre end de tidligere, mane til fortsat restriktivt brug frem for yderligere udbredelse. Især når patientgruppens markant forbedrede restlevetid tages i betragtning«.
Patel R, Sweeting MJ, Powell JT et al. Lancet 2016;388:2366-74.
Interessekonflikt: ingen.
