Skip to main content

Fordyces pletter

cover

Jakob Lillemoen Drivenes1 & Anette Bygum2, 3

24. apr. 2023
2 min.

En 31-årig mand henvendte sig i almen praksis med gullig misfarvning af læberne. Misfarvningen var asymptomatisk og var opstået inden for den seneste måned. Klinisk undersøgelse viste konfluerende gullige papler på både over- og underlæben. Der var ingen læsioner i mundslimhinde eller anogenitalt.

Fundet var foreneligt med Fordyces pletter. Det drejer sig om et godartet fænomen med ektopiske talgkirtler, oftest lokaliseret på mundslimhinde eller nedre øjenlåg, men det kan også findes på kønslæberne hos kvinder og på forhuden hos mænd. Pletterne betragtes som en anatomisk variant, de kan forekomme hos patienter i alle aldre, og hudforandringerne kan blive tydeligere under puberteten. De kan medføre diagnostiske overvejelser, da de kan forveksles med andre hudsygdomme, såsom herpes eller lichen planus, i tillæg til seksuelt overførbar sygdom, såsom kondylomer. De er hverken seksuelt overførbare eller smitsomme, men kan være til kosmetisk gene. Ved udtalte gener har behandling med CO2-laser eller pensling med eddikesyre haft en vis effekt, dog ikke uden risiko for ardannelse [1-3].

Denne patient blev forsikret, at misfarvningen var harmløs, og der blev ikke givet nogen specifik behandling.

Korrespondance Jakob Lillemoen Drivenes. E-mail: jakobdrivenes@hotmail.com

Publiceret på ugeskriftet.dk 24. april 2023

Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2023;185:V71178

Referencer

  1. Leung AKC, Barankin B. Fordyce spots. Clin Case Rep Rev. 2015;1(6):121-2.
  2. Lee JH, Lee JH, Kwon NH et al. Clinicopathologic manifestations of patients with Fordyce's spots. Ann Dermatol. 2012;24(1):103-6.
  3. Jakhar D, Kaur I. Mucoscopy of Fordyce's spots on lips. Indian Dermatol Online J. 2019;10(4):498-9.