Forebyggelse, der giver overskud: et initiativ med samlet økonomisk gevinst

Forebyggelsesprogrammer begynder langsomt at vinde indpas i moderne sundhedssystemer. Men vurderingen af, om forebyggelsesstrategier er økonomisk bæredygtige, er kompleks og afhænger bl.a. af sygdommens økonomiske byrde, prævalens samt interventioners dokumenterede effekt. Et nyt studie publiceret i Diabetes Care har undersøgt de økonomiske omkostninger ved et nationalt forebyggelsesprogram for type 2-diabetes.

Centerdirektør Jan Erik Henriksen, Steno Diabetes Center Odense, kommenterer: »Studiet er udført i en stor gruppe af ansatte på University of Michigan, der er sundhedsforsikret gennem deres arbejde. Personer med prædiabetes (N = 5.948) defineret ved et lettere forhøjet HbA1c-niveau (5,7–6,4%) eller overvægt (mean BMI: 33,8 kg/m²) blev tilbudt flere forskellige diabetesforebyggelsesprogrammer. Kun omkring 10% tog imod tilbuddet. Interventionen foregik over ét år med et efterfølgende observationsår. Overordnet var der en besparelse i interventionsgruppen i de første to år efter inklusion i studiet i forhold til gruppen, der ikke tog imod tilbud om intervention (4.552 dollar). Besparelsen kunne primært tillægges en nedsat indlæggelseshyppighed og nedsat ambulant kontakt. Der var tillige en reduktion i antallet, der udviklede diabetes i interventionsgruppen (5,1% vs. 7,9%, NNT over to år på 36 personer). Der var ingen forskel i quality-adjusted life-years mellem de to grupper. Studiet er foretaget i en noget anden setting, end det vi ser i det danske sundhedsvæsen og i personer, der aktivt har tilvalgt et forebyggelsesprogram. Det viser dog, at det kan være muligt at reducere omkostninger på kort sigt, specielt til udgifter relateret til indlæggelser og ambulant virksomhed.

Kuo S, Ye W, Wang D et al. Cost-effectiveness of the national diabetes prevention program: a real-world, 2-year prospective study. Diabetes Care. 2024:dc241110. https://doi.org/10.2337/dc24-1110. Epub ahead of print.

Interessekonflikter ingen.