I 2020 havde cirka 3 procent af 6-12-årige børn og cirka 5 procent af 13-18-årige unge med varierende regional prævalens metabolisk syndrom.
Metabolisk syndrom defineres på baggrund af sammenfald af risikofaktorer såsom dyslipidæmi, hypertension, nedsat glukosetolerance og central overvægt/fedme. Prævalensen afhænger af både genetiske faktorer og miljøpåvirkninger, hvor lav fysisk aktivitet og let tilgang til kalorierig føde spiller en afgørende rolle. Et nyt studie forsøger på baggrund af tilgængelig litteratur at estimere prævalensen af metabolisk syndrom hos børn og unge verden over. Forfatterne ekstraherede data fra 169 forskellige studier fra 44 lande med i alt over 550.000 deltagere. De estimerer en global prævalens på cirka 3 procent blandt 6-12-årige børn og cirka 5 procent blandt 13-18-årige unge, hvilket svarer til cirka 26 millioner børn og 36 millioner unge på verdensplan. Prævalensen var højere i lavindkomstlande end i mellemindkomst- og højindkomstlande, men også andre forhold end landets økonomi spillede en rolle for prævalensen.
Klinisk professor Claus Bogh Juhl, Syddansk Universitetshospital, kommenterer: »Selvom datakilder og metoder varierer landene imellem, påviser studiet en høj og med alderen stigende forekomst af metabolisk syndrom i stort set alle lande i verden. Fundene er for så vidt ikke overraskende, når man tager den globale fedmeepidemi i betragtning. Men det er bekymrende, at så stor en andel af børn og unge opfylder kriterierne for metabolisk syndrom med deraf følgende forøget morbiditet og mortalitet. Studiets resultater kalder på strategier tilpasset det enkelte lands vilkår og muligheder. Individrettede livsstilsinterventioner har imidlertid vist sig vanskelige at vedligeholde over lang tid. Strukturelle politiske tiltag har ofte trange kår og kan være vanskelige både at få vedtaget og at administrere. Fedtskatten indført i Danmark i 2011 blev afskaffet efter kort tid dels på grund af administrative udfordringer, dels efter kritik for social slagside. At højindkomstlande har lavere forekomst af metabolisk syndrom end lav- og mellemindkomstlande, kan indikere, at en bred indsats med relevant information og tilgængelighed til sund kost og fysisk aktivitet for alle befolkningsgrupper er det bedste, vi kan gøre, indtil yderligere forskning kan bidrage med implementerbar viden«.
INTERESSEKONFLIKTER: CBJ modtager forskningsmidler og underviser for Novo Nordisk.
