Forekomst af nylig sygdom hos danske børn i 1994 og 2000

Introduktion: Formålet med artiklen er at beskrive forekomst, kategori og årstidsvariation af nylig sygdom hos børn i 1994 og 2000 samt at identificere determinanter for sygdom i 2000.

Materiale og metoder: Forældre i Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser i 1994 og 2000 blev interviewet i hjemmet ud fra et fortrykt skema om sygdom i de seneste 14 dage hos de fire ældste hjemmeboende børn under 16 år; det drejede sig om i alt 2.136 børn i 1994 og 7.670 børn i 2000. Dataene blev vægtet, så stikprøven var landsrepræsentativ. Sygdommene blev inddelt i ti kategorier. Logistiske regressionsanalyser blev anvendt til identifikation af determinanter.

Resultater: Den samlede sygdomsforekomst var ikke steget signifikant fra 13,4% i 1994 til 14% i 2000, men forekomsten af feber-sygdom/influenza var steget signifikant fra 1,9% i 1994 til 3% i 2000, tillige med den samlede sygdomsforekomst hos 1-2-årige drenge, der steg fra 26,7% til 31,9%. Sygdomsforekomsten var i 2000: 21,2% for 0-årige, 29% for 1-2-årige, 15,7% for 3-5-årige, 9,3% for 6-8-årige, 9,3% for 9-12-årige og 11,5% for 13-15-årige. Den var højest i januar kvartal, nemlig 18,9%. Pasning i daginstitution øgede risikoen hos de 0-2-årige. Forekomst i kategorier i 2000: forkølelse/halsbetændelse 4,5%, febersygdom/influenza 3%, mave-tarm-infektion 1,9%, mellemørebetændelse 1,3%, nedre luftvejsinfektion/astma 1,1%, hudsygdom 0,6%, øjenbetændelse 0,4%, hovedpine 0,4%, skader 0,3% og andet 0,9%.

Konklusion: Den stigende tendens skyldtes bl.a. en influenzaepidemi i 2000. Den høje infektionssygelighed hos de 1-2-årige peger på nødvendigheden af at mindske smitten i daginstitutioner og undgå, at de mest sårbare småbørn passes sammen med mange andre børn.

Danske børns almindelige sygelighed har været undersøgt i spørgeskemaundersøgelser, interviewundersøgelser og kliniske undersøgelser [1-6]. Små børns sygelighed skyldes primært akutte infektionssygdomme. Med stigende alder udgør skader og smertetilstande en større andel af sygdomstilfældene, men blandt 14-16-årige udgjorde infektioner 70% af selvrapporteret sygdom i de seneste 14 dage [1-3]. Før skolealderen og ved skolestart var drenge hyppigere syge end piger [5, 6]. Sygelighed og sygefravær fra daginstitution og skole mindskes, jo ældre barnet bliver [1, 2, 4, 5]. Hos småbørn er pasning i daginstitution den mest betydende risikofaktor for sygdom [5].

Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 regelmæssigt gennemført landsrepræsentative undersøgelser om danskernes sundhed og sygelighed baseret på selvrapporterede data. I undersøgelsen i 1994 (SUSY 94) og 2000 (SUSY 2000) indgik de samme spørgsmål om forekomst og art af nylig sygdom hos hjemmeboende børn [1, 7].

Formålet med denne artikel er at beskrive forekomst, art og årstidsvariation for nylig sygdom hos børn under 16 år, baseret på forældrerapporterede data i 2000 og udviklingen siden 1994, samt at identificere determinanter for sygdom.

Materiale og metoder

Materiale og metodemæssige detaljer er tidligere beskrevet [1, 7]. Undersøgelsen er baseret på interview af voksne, der indgik i SUSY 94 og SUSY 2000. Hvis der på respondentens bopæl var hjemmeboende børn under 16 år, blev der stillet spørgsmål om barnets sygelighed og sundhed for op til de fire ældste børn under 16 år. Respondenten kunne være far, mor eller stedforælder til barnet og omtales her som »forælder«. Interviewene blev begge år gennemført i tre runder (februar-marts, maj-juni og september-oktober) i hjemmet af inter-viewere fra Socialforskningsinstituttet.

I SUSY 94 blev 5.983 tilfældigt udvalgte danske statsborgere over 16 år inviteret til at deltage, og 4.667 personer (78%) deltog. I alt 1.269 interviewpersoner svarede på spørgsmål om 2.136 børn.

I SUSY 2000 blev 22.486 personer inviteret. Ud over at indeholde de tilfældigt udtrukne danske statsborgere blev stikprøven i små amter suppleret op til ca. 1.000 personer. I alt 16.690 (74%) deltog, heraf svarede 4.451 på spørgsmål om 7.670 børn.

Repræsentativitet, bortfald og vægtning

Da børnene blev udvalgt via voksne interviewpersoner, er stikprøverne af børn ikke umiddelbart landsrepræsentative. Børn i eneforsørgerfamilier havde mindre chance for at indgå i stikprøven end børn i husstande med to forældre, og børn i små amter havde i 2000 øget chance for at indgå. Data for børn i SUSY 2000 blev vægtet med hensyn til familietype og amt, og data for børn i SUSY 94 blev vægtet med hensyn til familietype. For at kunne vurdere stikprøvens repræsentativitet blev der foretaget udtræk af Danmarks Statistik af alle børn under 16 år fordelt efter amt, køn, alder, antal børn i familien og forsørgerstatus. 0-årige og børn i familier med fem eller flere børn var underrepræsenterede, men i øvrigt svarede fordelingen efter alder og familietype i 1994 og 2000 til fordelingen i hele landet.

Undersøgelsens afhængige variable

Sygdom inden for de seneste 14 dage. For hvert barn blev der spurgt: Har Deres barn inden for de seneste 14 dage været syg, haft kontakt med en læge eller fået medicin? Der kunne sættes kryds ved »nej« eller ved en eller flere af de variable, der fremgår af forspalten i Tabel 1. I beregning af samlet og specifik sygelighed indgik kun de børn, for hvem der var svaret »ja« ved spørgsmålet, om de havde været syge.

Kategorisering af sygdomme. På spørgsmålet: Hvad fejlede barnet? kunne intervieweren notere op til tre sygdomme. Svarene blev siden inddelt i ti grupper, jf. Tabel 2 og Tabel 3. Inddelingen er foretaget af to læger uafhængigt af hinanden, og forskelle blev drøftet indtil konsensus.

Statistik

Data er analyseret i SAS version 8. Der er anvendt en model for logistisk regressionsanalyse General Estimations Equations (GEE), hvorved der er taget højde for, at børnene er udvalgt i familier, idet søskendes risi ko for sygdom antages at være indbyrdes korreleret [1, 8]. Desuden er der ved sammenligninger anvendt Fishers eksakte test og χ2 -test. Som signifikansniveau er der brugt 0,05. Ved regressionsanalyserne af determinanter er der kontrolleret for barnets alder og barnets og respondentens køn. Alle de viste procenter i artiklen er baseret på vægtede tal.

Resultater
Sygdom, sygefravær og brug af sundhedsvæsenet inden for de seneste 14 dage

I Tabel 1 vises andelen af børn i 2000, der havde været syge, haft sygefravær, fået medicin eller brugt sundhedsvæsenet, og andelen af børn i 1994, der havde været syge. Det ses, at andelene, der havde været syge, begge år var størst for de 1-2-årige, fulgt af de 0-årige og de 3-5-årige, og at det også gjaldt for brug af sundhedsvæsenet bortset fra indlæggelser, som forekom hyppigst blandt 0-årige. Fra 1-års-alderen faldt sygeligheden: af de seks første årgange fra nul år til fem år havde henholdsvis 21%, 33%, 25%, 17%, 16% og 14% været syge.

I 1994 havde 13,4% og i 2000 14% af alle børn været syge inden for de seneste 14 dage, forskellen var ikke signifikant [1]. I 1994 var sygeligheden hos de relativt få 0-årige og hos de 13-15-årige dobbelt så høj hos piger som hos drenge, i 2000 kunne denne forskel ikke genfindes. Når det gjaldt udviklingen fra 1994 til 2000 hos de to køn, var sygeligheden steget blandt drengene - især de 0-2-årige - og mindsket blandt pigerne. Denne forskel i udviklingen i sygelighed hos de to køn var signifikant (p = 0,04 for interaktion af køn og år).

Sygdomskategorier fordelt efter årstal og aldersgrupper

Af alle nylige sygdomme udgjorde de infektionsbetingede - de seks øverste sygdomskategorier i Tabel 2 - i 2000: 92% hos de 1-2-årige, 91% hos de 3-5-årige og 75% hos de 6-15-årige; 85% hos alle under 16 år. I 1994 var de tilsvarende andele 88% hos de 1-2-årige, 92% hos de 3-5-årige, 73% hos de 6-15-årige og 82% hos alle børn under 16 år. Den hyppigst registrerede sygdomskategori i både 1994 og 2000 var forkølelse/halsbetændelse, 4,5% begge år. Hudsygdomme og skader forekom hyppigst hos børn under tre år. Hovedpine forekom næsten kun hos store børn. For de større børn blev sygdomme i kategorien »andet og uplacerbart« tiltagende hyppige.

Influenza og andre febersygdomme forekom hos 1,9% i 1994 og 3% i 2000, dette var den mest udtalte forskel mellem de to år. Stigningen var størst hos de 1-2-årige fra 4,1% i 1994 til 8,3% i 2000, også forekomsten af øjenbetændelse var steget fra 0,3% til 2% i denne aldersgruppe.

Årstidsvariationer

Årstidsvariationen for hver af de ti sygdomskategorier i 1994 og 2000 fremgår af Tabel 3. De fleste sygdomme var hyppigst i januar kvartal, det gjaldt forkølelse/halsbetændelse, mellemørebetændelse, øjenbetændelse, influenza/febersygdom, nedre luftvejsinfektion/astma og mave-tarm-infektioner. Den eneste større forskel mellem de to år var stigningen af influenza/febersygdom i januar kvartal (2,3% i 1994 mod 4,8% i 2000).

Sociodemografiske determinanter for nylig sygdom og særlige infektioner

Geografiske forskelle: Det er tidligere vist, at sygdomsforekomsten var højere end landsgennemsnittet i Københavns, Århus og Storstrøms Amter, men lavere i Vestsjællands og Ringkjøbing Amter [1].

I Tabel 4 vises forekomsten af nylig sygdom i de seneste 14 dage i 2000 samt odds-ratioer (OR) og 95% konfidensintervaller (KI) efter barnets alder og køn, forælderens køn, uddannelse og socioøkonomiske gruppe samt familietype. For 0-2-årige og 3-5-årige desuden efter dagpasningsform.

Alder: Sammenlignet med de 13-15-årige var sygeligheden hos de 0-årige dobbelt så høj, hos de 1-2-årige tre gange så høj og hos de 3-5-årige halvanden gang så høj. Der var en ikkesignifikant tendens til lavere forekomst - 0,8 gange - hos de 6-12-årige.

Køn: Totalt sås der ingen forskel i hyppigheden af nylig sygdom blandt drenge og piger. Kun hos de 1-2-årige var der forskel: 32% af drengene og 25% af pigerne havde været syge (p = 0,02).

Opdelt på sygdomskategorier og alder fandtes der kun få kønsforskelle: Hos de 1-2-årige forekom influenza/febersygdom (p = 0,01) og hos de 13-15-årige mave-tarm-infektion hyppigst hos drenge (p = 0,04), hos de 6-8-årige forekom hovedpine hyppigst hos piger (p = 0,03).

Forælderens køn: Der var en ikkesignifikant tendens til højere sygelighed, når der blev rapporteret af mødre end af fædre: OR 1,15 (KI: 0,98-1,4).

Sociale forskelle: Der var ikkesignifikante tendenser til mindre sygelighed blandt børn af selvstændige med ansatte OR 0,7 (KI: 0,4-1,1), og til øget sygelighed blandt børn af forældre uden for arbejdsmarkedet, OR 1,3 (KI: 0,9-1,8) sammenlignet med børn af højere funktionærer. Nedre luftvejsinfek-tioner/astma forekom signifikant hyppigere hos børn af forældre uden for arbejdsmarkedet. Børn af forældre med en kort uddannelse var signifikant oftere syge end de øvrige børn, OR 1,4 (KI: 1,1-1,8). Børn af enlige var oftere syge end børn i parforhold, OR 1,5 (KI: 1,2-2,0), bl.a. med øget forekomst af mellemørebetændelse.

Dagpasning: Blandt de 0-2-årige sås en signifikant øget sygelighed blandt børn i daginstitution, OR 2,3 (KI: 1,6-3,3). Blandt børn i dagpleje var der ikkesignifikant forskel, OR 1,2 (KI 0,9-1,7). Blandt de 3-5-årige sås der ingen sikre forskelle efter arten af dagpasning, men der var en ikkesignifikant tendens til nedsat sygelighed i skovbørnehaver OR 0,51 (KI: 0,18-1,44).

Ved sammenligning af de 0-2-årige i dagpleje med hjemmepassede børn fandtes OR for mellemørebetændelse: 3,0 (KI: 1,3-7,2) og influenza/febersygdom: 2,3 (KI: 1,2-4,4) at være signifikant øget, for forkølelse var forekomsten signifikant nedsat OR 0,6 (KI: 0,38-0,97). Forekomsten af følgende sygdomskategorier var højere blandt de 0-2-årige i daginstitution end blandt hjemmepassede børn, med følgende OR: øjenbetændelse: 17,1 (KI:2,0-143,5), mellemørebetændelse: 3,6 (KI:1,4-9,3), mave-tarm-infektion: 3,2 (KI:1,2-8,4) og influenza/febersygdom 2,5 (KI:1,2-5,3), mens der ikke var sikker forskel for forkølelse og nedre luftvejsinfektioner/astma. Blandt de 3-5-årige var der ikke sikre forskelle i de enkelte sygdomskategorier efter type af dagpasning.

Diskussion

I 2000 havde hvert syvende barn under 16 år været syg inden for de seneste 14 dage, det gjaldt for hvert fjerde barn under tre år, hvert syvende barn i børnehavealderen og hvert tiende barn i skolealderen.

Forekomsten var højest om vinteren. Den altovervejende del af sygeligheden udgjordes af infektionssygdomme eller følger heraf. Forekomsten var stort set uændret fra 1994 til 2000, også for de enkelte kategorier undtagen febersygdom/ influenza, der forekom hyppigere i 2000. Det skyldtes formentlig en influenzaepidemi, som toppede i januar-februar 2000, mens der ikke var influenzaepidemi i 1994 [9, 10].

Eneste kønsforskel i 2000 sås blandt de 1-2-årige, hvor sygeligheden var højest hos drengene. Der var en knap signifikant tendens til, at mødre hyppigere end fædre oplyste, at barnet havde været sygt. Der var kun små til moderate sociale forskelle i sygdomsforekomsten i 2000: børn af eneforsørgere og børn af forældre med kort uddannelse var hyppigere syge end andre børn. Sammenlignet med hjemmepassede børn var sygeligheden blandt 0-2-årige børn i daginstitution godt dobbelt så høj, mens der ikke var sikker forskel efter pasningsform blandt de 3-5-årige. Vi har ingen forklaring på, hvorfor forkølelse/halsbetændelse og nedre luftvejsinfektioner/astma ikke var hyppigere hos 0-2-årige, der blev passet uden for hjemmet. Den øgede risiko ved pasning i daginstitution blandt de 0-2-årige genfindes i tidligere undersøgelse r [5, 11-13]. Hyppigheden af nylig sygdom toppede i andet leveår og faldt herefter som i andre undersøgelser. Det kan skyldes, at de etårige ikke mere er beskyttet af maternelle antistoffer og faktorer i brystmælk, endnu ikke har nået selv at danne antistoffer mod så mange patogener og samtidig er udsat for smitte fra andre småbørn. Hos de helt små har bronkioler, tuba auditiva og tårekanaler små diametre og kan lukke ved virusinfektioner [14].

I perioden fra 1994 til 2000 skete der flere ændringer ved-rørende dagpasning. Andelen af forældre på børnepasningsorlov faldt fra 51% til 29% af alle forældre til levendefødte. Andelen af de 0-2-årige i kommunal dagpleje steg fra 31% til 35%, og i daginstitution fra 19% til 21%. Mulige forklaringer
på den øgede sygdomsforekomst hos de 1-2-årige i 2000 er influenzaepidemien i 2000, og at flere børn blev passet ude.

Smittespredningen kan mindskes gennem god hygiejne i daginstitutioner; også pladsforhold og indeklima har betydning [15, 16], ligesom sygeligheden i svenske undersøgelser var mindre i integrerede institutioner og børnehaver med lang udendørs opholdstid [17, 18]. Aktuelt præges debatten af hygiejneteorien, hvori man antager, at mange tidlige infektioner stimulerer små børns immunapparat, så de sjældnere udvikler atopiske sygdomme [19]. Man bør dog ikke negligere de negative følger af infektionssygdomme hos småbørn: smerter, uro, feber, evt. varige forandringer af tonsiller, slimhinder og hud, funktionshæmning og evt. hæmmet vækst og udvikling; og for forældrene: ængstelse og påvirkning af familieliv og arbejdsliv.

Bias: Underrepræsentation af de 0-årige kan have medført let underrapportering af den totale sygelighed, da 0-åriges sygelighed er højere end gennemsnittets. Udelukkelse af forældre med udenlandsk statsborgerskab kan betyde, at den fundne prævalens er lidt for høj, da deres småbørn i en undersøgelse sjældnere havde infektioner end børn af danske mødre [20]. Hos 0-2-årige med langvarig sygdom vil forældrene ofte undgå institutionspasning af hensyn til smitterisikoen; uden en sådan selektion kunne sygeligheden i institutioner være endnu højere. For de 3-5-årige var der færre sygdomstilfælde, og antallet af børn i tre af pasningsformerne var lille, hvilket kan have medvirket til, at forskellene var insignifikante. Referencegruppen: hjemmepassede 3-5-årige kan være selekteret med overvægt af langvarigt syge børn og forældre uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver forventet øget sygelighed.

Konklusion

Undersøgelsens resultater viser, at der fortsat er grund til at fokusere på 0-2-årige børns høje forekomst af infektioner, som belaster barnet, familien og sundhedsvæsenet, og på at forebygge smitte i daginstitutioner og dagpleje.

Anne M. Nielsen, Fengersvej 19, 2500 Valby. E-mail: helge.olesen@email.dk

Antaget: 7. marts 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet

1. Nielsen A. Børns sygelighed. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red. Befolkningens sundhed & sygelighed i Danmark 2000: ... og udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002:168-81.
2. Nielsen A, Lie HR, Keiding L et al. Børns sundhed i Danmark. København: DIKE, 1998.
3. Petersen T, Nielsen A, Paludan M et al. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen: en undersøgelse blandt elever i 8. og 9. klasse i 1996/97. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2000.
4. Rindel A, Bach E, Breum NO et al. Mineraluldslofter i børnehaver. København: Sundhedsstyrelsen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Arbejdsmiljøinstituttet, 1985.
5. Uldall P. Spæd- og småbørns almindelige sygelighed - forekomst og sociale konsekvenser [disp]. København: FADL's Forlag, 1986.
6. Madsen M, Lindahl A, Bjerregaard P et al. Børns sundhed ved skolestart 1988/89. København: DIKE, 1991.
7. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987. København: DIKE, 1995.
8. Zeger SL, Liang KY, Alberts PS. Models for longitudinal data: a generalized estimation equation approach. Biometrics 1998;44:1049-60.
9. Grauballe PC, Samuelsson S. Influenza 1999/2000. EPI-NYT 2000, nr. 20.
10. Epidemiologisk afdeling. Influenzaaktivitet: Konsultationsprocent pr. uge 1994/95. EPI-NYT 1995, nr. 40.
11. Marbury MC, Maldonado G, Waller L. Lower respiratory illness, recurrent wheezing, and day care attendance. Am J Respir Crit Care Med 1997;155: 156-61.
12. Hjern A, Haglund B, Rasmussen F et al. Socio-economic differences in daycare arrangements and use of medical care and antibiotics in Swedish preschool children. Acta Pediatr 2000;89:1250-6.
13. Louhiala PJ, Jaakkola N, Ruotsalainen R et al. Form of day care and respiratory infections among Finnish children. Am J Public Health 1995;85:1109-12.
14. Behrman RE, Kliegman RM, Nelson WE et al, red. Nelson textbook of pedi-atrics. 14. edition. Philadelphia: W.B.Saunders Company, 1992.
15. Koefoed BG, Nielsen AM, Keiding L. Udvalgte miljøfaktorers betydning for børns sygelighed i daginstitutioner. Ugeskr Læger 2002;164:5759-64.
16. Per Vagn-Hansen. Vejledning om hygiejne i daginstitutioner - om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.
17. Söderström M, Blennow M. Barn på utedagis hade lägre sjukfråvaro. Läkartidningen 1998;95:1670-2.
18. Bondestam M, Rasmussen F. Preschool children's absenteeism from Swedish municipal day-care centres because of illness in 1977 and 1990. Scand J Soc Med 1994;22:20-6.
19. Martinez FD. The coming-of-age of the hygiene hypothesis. Re