Forgiftning med Aconitum napellus (stormhat)

Planten Aconitum napellus (stormhat, venusvogn) er en flerårig vækst (staude), som ikke findes vildtvoksende i Danmark, men som derimod dyrkes i haver. Stormhat betegnes som Europas giftigste plante på grund af dens indhold af aconitin (et alkaloid), hvor letal dosis for voksne er 3-6 mg, hvilket svarer til 10-15 g af planten. Der findes i litteraturen beskrevet flere tilfælde af dødeligt forløbende aconitinforgiftning, dels hos børn (1) og dels hos voksne (2, 3). Efter oplysninger fra Dødsårsagsregisteret er der ikke tidligere beskrevet dødsfald i forbindelse med indtagelse af stormhat i Danmark, hvorfor nedennævnte sygehistorie fremføres.

Sygehistorie

En 30-årig mand blev bragt til skadestuen kl. 19.35. Patienten havde angiveligt kl. 17.30 i suicidalt øjemed indtaget fire små rodstykker fra planten stormhat (Aconitum napellus).

Patienten var vågen og klar og klagede over voldsomme mavesmerter. Han kastede op. Blodtrykket var 75/40 mm Hg og ekg viste ventrikulær takykardi med frekvens 170-200.

Der blev foretaget ventrikelaspiration, indhældt aktivt kul og patienten blev flyttet til en intensiv afdeling. Umiddelbart efter ankomst hertil kl. 20.05 mistede han kortvarigt bevidstheden - i forbindelse hermed kastede han op. Han var efterfølgende respirationsinsufficient med saturation 80 på tilskud af 15 l O2 på maske. Der fandtes indikation for intubation, som forløb komplikationsfrit. Fem minutter efter intubationen indtrådte der ventrikelflimmer, som var behandlingsresistent trods gentagne DC-stød (i alt ti) og indgift af amiodaron, lidocain, sotalol, magnesium, adrenalin samt bicarbonat, alternerende med hjertemassage/ventilation. Efter 45 minutters genoplivningsforsøg indtrådte der asystoli, og behandlingen blev indstillet.

Diskussion

Stormhat tilhører ranunkelfamilien og findes i Europa vildtvoksende i visse områder i Alperne (4). Den bliver op til 150 cm høj og har i blomstringsperioden blå-lilla blomster. I nutiden anvendes de hydrolyserede baser af de særdeles toksiske diterpen-alkaloider i kinesisk og japansk medicin (3, 5). Disse baser er relativt nontoksiske og anvendes for deres analgetiske og antiinflammatoriske egenskaber, om end der også fra Kina rapporteres om letalt forløbende tilfælde efter indtagelse af naturmedicin, der indeholder stoffer udvundet fra Aconitum- arter.

Ved sektion foretaget efter sådanne dødsfald er der fundet hjerneødem, punktformede blødninger i perikardiet og pleura samt staseforandringer i lunger, lever og nyrer (2).

Aconitin findes i alle dele af planten, men i højest koncentration i roden. Symptomerne på aconitinforgiftning er brænden/svien i mundhulen, paræstesier og »kuldefornemmelse« over hele kroppen, opkastning, abdominalsmerter, diaré, respirationsinsufficiens progredierende til respirationsstop samt diverse arytmier (2-4, 6). Den kardiotoksiske virkning skyldes dels en direkte påvirkning af myokardiecellerne, hvilket resulterer i forlænget repolarisation, der leder til øget automaticitet/takyarytmier, og dels en indirekte påvirkning via vagusstimulation, der fører til bradykardi og blodtryksfald (3, 6).

Behandlingen er symptomatisk, der findes ingen antidot. Der stiles primært imod at fjerne giften i størst muligt omfang, det vil sige ved ventrikelaspiration og indhældning af kul. Man har forsøgt at behandle med forskellige typer af antiarytmika (lidocain, flecainid, mexiletin, procainamid, amiodaron og fenytoin) uden sikker effekt af noget enkelt stof. Der blev dog i et materiale af 17 aconitinforgiftede patienter fundet effekt af amiodaron hos fem patienter (3, 4). Desuden er det karakteristisk, at de ventrikulære arytmier er relativt upåvirkelige af DC-stød. Når der således er usikker effekt af antiarytmika og DC-stød, er der som sidste mulighed indikation for at iværksætte ekstrakorporal cirkulation. I et australsk arbejde beskrives et vellykket tilfælde af svær forgiftning med behandlingsresistente arytmier, der blev behandlet med ekstrakorporal cirkulation. Sammenfattende kan anføres, at aconitinforgiftning er sjælden, men en terapeutisk udfordring, idet der er tale om en hurtigt indsættende og vanskeligt traktabel forgiftning. Symptomerne indtræder i løbet af ca. 30 minutter, og tilstanden forværres hurtigt herefter. Afhængig af patientens vægt og mængden af indtaget aconitin kan døden indtræde så tidligt som en time efter indtagelsen. Forgiftningen vil kunne ses i suicidalt øjemed samt som accidentel forgiftning hos børn. Endvidere kan det ikke udelukkes, at forgiftningen vil optræde efter indtagelse af naturmedicin, der er udvundet fra Aconitum arter.

Birte Sørensen, Jernbane Allé 28, DK-5250 Odense SV.

Antaget den 28. januar 2003.

Odense Universitetshospital, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V.