Forskelle i selvmord blandt ældre og ældste ældre i Danmark

Ph.d.-afhandling: De ældste ældre (80+) har over de seneste årtier ikke kun opnået en længere levetid, men også bedre helbred og livsvilkår. Det er ikke klart om disse forbedringer har haft en indflydelse på den meget høje selvmordsrate blandt de ældste ældre, og om selvmordsadfærden hos de ældste ældre adskiller sig fra de yngre ældre (65-79). Formålet med denne afhandling er at undersøge trend og forskellene i selvmordsrisiko mellem de yngre og ældre ældre.

Analyserne er udført med individbaserede registerdata for alle personer (50+) i Danmark. Forskelle i trend er undersøgt i perioden 1972-1998 med hensyn til år, kønsratio, civilstatus og selvmordsmetode. Forandringer i risikoen for at begå selvmord er beregnet ved at benytte event history-analyseteknik for perioden 1994-1998. Associationen mellem selvmord og stressfulde hændelser, såsom død af partner, indlæggelse med psykiatriske og somatiske diagnoser, er undersøgt.

Resultater fra afhandlingen viser, at mens selvmordshyppigheden i perioden 1972-1998 faldt blandt de yngre ældre (65-79-årige), fandtes dette ikke for ældre over 80 år. De øvrige analyser af trend viste klare forskelle mellem yngre og ældre ældre.

For alle undersøgte hændelser blev der fundet forskelle i risikomønsteret med hensyn til selvmord mellem yngre og ældre ældre. Blandt mænd fandtes en tendens til stigende risiko med stigende alder i forbindelse med somatisk indlæggelse og tab af partner. Et modsat mønster fandtes for psykiatrisk indlæggelse og for kvinder også for somatisk indlæggelse. Alligevel havde psykiatrisk hospitalisering den stærkeste indflydelse på risikoen for at begå selvmord, mens indlæggelse med somatisk diagnose forklarede mest i absolutte tal hos de ældste ældre.