Medicinsk Nyhed
Forskelle og ligheder mellem sundhedsvæsenet i Danmark og Israel
Illustration: Colourbox
31. mar. 2022
2 min.
Et nyt studie sammenligner to velfungerende sundhedssystemer: det danske og det israelske. Forfatterne bruger tilgængelige datakilder fra WHO og OECD og sammenligner udgifterne med effektparametre som middellevetid, mortalitet i forskellige aldersgrupper og tabte leveår. De prøver samtidig at korrigere for forskellene imellem de to befolkningers levevaner, herunder rygning, alkoholforbrug og indtagelse af frugt og grønt. De konkluderer, at selvom det ser ud til, at det israelske sundhedsvæsen er mere kosteffektivt, reduceres forskellen betydeligt efter korrektion for forskellige faktorer, herunder afregning af udgifter til behandling af kroniske sygdomme. De postulerer, at danskernes høje alkoholforbrug kan være en meget væsentlig faktor, som forklarer forskellene.
Tidligere hospitalsvicedirektør og formand for Lungeforeningen, Torben Mogensen, kommenterer: »At sammenligne sundhedssystemer har altid været yndet sport. Men som forfatterne beskriver i den fremragende artikel, er det ikke nemt. Kan man være sikker på årsagssammenhæng? For nogle år siden var det Israel, der var målet for danske delegationer, der skulle ud i verden og lære. Det er uklart, hvad man lærte, men nogen store ændringer har det ikke ført med sig. Men der er forskelle, som vi kan lære af. Der er meget lettere adgang til specialister fra sekundærsektoren uden for hospitalerne. Noget vi snakker meget om, men endnu ikke er slået helt igennem. Artiklen indeholder en lang række interessante og tankevækkende data. Kosten er væsentlig sundere i Israel. Israelerne indtager 50% flere grøntsager, næsten 50% mindre sukker og dobbelt så meget frugt. Trods dette er antal overvægtige og dødsfald på grund af hjertesygdom næsten det samme som i Danmark. Alkoholforbruget er tre gange så stort i Danmark. Forfatternes konklusion, at alkohol er hovedårsagen til det dyrere danske sundhedsvæsen, giver anledning til eftertanke. Specielt når vi taler forebyggelse«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen