Forskning i medicinsk uddannelse

»Forske i medicinsk uddannelse – kan man det?«

Ja, det både kan og bør man. Uddannelse af læger er en af sundhedsvæsenets kerneydelser, og det er essentielt at prioritere uddannelse for til stadighed at uddanne kompetente læger, der kan videreudvikle sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

Dygtige læger er helt afgørende for patientbehandlingen, hvilket for nylig er vist inden for fedmekirurgien. Her har de bedste kirurger signifikant færre komplikationer og lavere mortalitet blandt patienterne [1].

Endvidere er det vist, at reservelæger på operationsstuen (»oplæringsoperationer«) er en selvstændig risikofaktor for 30-dagesmorbiditet [2]. Derfor er der også i Danmark indført simulationsbaseret træning i mange specialer. Tiltagende kompleksitet i sundhedsvæsenet, krav om patientsikkerhed og et stort politisk ønske om en kortere uddannelsestid stiller øgede krav til effektiviteten af den medicinske uddannelse. Uddannelse bør derfor så vidt muligt, ligesom patientbehandling, foregå evidensbaseret.

Trods et kraftigt stigende antal videnskabelige studier mangler der fortsat evidens for mange uddannelsestiltag.

For eksempel viser mere end 600 artikler, at medicinsk simulation har effekt, men gode randomiserede studier, der sammenligner simulation med traditionel træning, efterspørges stadig [3].

Danmark har en mangeårig tradition for forskning i medicinsk uddannelse, og der fornemmes en stigende interesse for området. Bestyrelsen i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse søgte i januar 2014 at afdække området ved at identificere ti forskere, der har været toneangivende inden for medicinsk uddannelsesforskning i Danmark i de seneste 14 år.

Disse forskeres publikationer i PubMed i 2000-2013 (begge år inkl.) blev gennemgået af to uafhængige personer, der identificerede artikler om medicinsk uddannelse.

Danske førsteforfattere på alle uddannelsesartiklerne blev ligeledes gennemgået for at identificere yderligere artikler, hvorefter der blev afholdt et konsensusmøde. Søgningen afslørede en stor stigning i antallet af dansk publicerede artikler omhandlende medicinsk uddannelse (se figuren).

Medicinsk uddannelsesforskning spænder vidt fra eksplorative, kvalitative studier til randomiserede, kontrollerede studier [4].

Området er i rivende udvikling, hvilket øger mulighederne for en forbedret lægeuddannelse til gavn for vores uddannelsessøgende og i sidste ende til gavn for patienterne.

KORRESPONDANCE: Charlotte Paltved, Dronningens Tværgade 41, 1302 København K. E-mail: paltved@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk