Forskning under medicinstudiet (kan) hæmmes af fremdriftsreformen

Forskningsåret giver de talentfulde medicinstuderende mulighed for at prøve kræfter med forskning allerede på prægraduat niveau. De forskningsårsstuderende kommer med lyst til at forske, nysgerrighed og videbegærlighed. Væsentlige opdagelser inden for medicin skyldes et samarbejde mellem de grundlæggende videnskaber og klinisk medicin, og de medicinstuderende spiller en enestående rolle i at styrke denne forbindelse.

De sundhedsvidenskabelige fakulteter og aftagere blev for snart 30 år siden enige om at indføre forskningsårskonceptet som et ekstracurriculært tilbud til
talentfulde forskningsinteresserede studerende. Forskningsåret har siden været et tilbud til medicin- og tandlægestuderende ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Lignende ordninger har i samme periode været et tilbud på internationale sundhedsvidenskabelige fakulteter blandt andet på Stanford University [1].

Understøttelse af forskningsinteressen hos de
studerende ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter giver udbytte. I Danish Medical Journal (dette num-
mer af Ugeskrift for Læger, side 1898) beskriver Skovgaard et al sammenhængen mellem publicering og ph.d.-indskrivninger efter et prægraduat forskningsår ved Health, Aarhus Universitet. Forfatterne konkluderer, at tidlig påbegyndelse af forskningsåret, afslutning inden for 18 måneder og indskrivning som ph.d.-stu-
derende er associeret med videnskabelig publicering,
og publiceringsraten er konstant over tid [2].

I samme nummer af Danish Medical Journal (dette nummer af Ugeskrift for Læger, side 1898) skriver Andersen et al, at antallet af medicinstuderende, der udfører ekstracurriculær forskning, er øget betydeligt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Mere end to tredjedele af disse har pu-
bliceret artikler inden for tre år, og en tredjedel af
de forskningsårsstuderende går videre på en ph.d.-
forskeruddannelse [3].

Undersøgelserne, der er udført på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, viser, at der udføres forskning, der publiceres i internationale tidsskrifter, og forskningsåret bidrager til rekruttering af unge forskere til ph.d.-studiet. Tilsvarende erfaring er der på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Sundhedsvidenskabelig forskning har i høj grad brug for talentfulde unge studerende, der ofte er afgørende for iværksættelse af nye projekter, brobygning mellem præklinik og klinik samt innovation i de kliniske forskningsmiljøer. Desuden er der behov for læger og tandlæger med forskningserfaring i den offentlige sektor og i virksomheder inden for lægemiddel- og biotekindustrien.

Forskningsårets fremtid har siden indførelsen af studiefremdriftsreformen i 2013 været i søgelyset, da den organisatoriske ramme i form af fremdriftsreform og indførelse af færdiggørelsesbonus er et dilemma for universiteterne. På den ene side straffes universiteterne økonomisk ved at miste færdiggørelsesbonus, hvis de studerende ikke går snorlige gennem studierne og bliver færdige kandidater på normeret tid. På den anden side ønsker man ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter at understøtte de kreative og innovative forskningstalenter.

Dekanerne ved de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter gjorde i november 2013 daværende uddannelsesminister Morten Østergaard opmærksom på, at fremdriftsreformen lagde hindringer i vejen for forskningsåret. Fremdriftsreformen i sin nuværende form harmonerer ikke med ønsket om, at de studerende skal tage initiativ til at påbegynde en forskerkarriere tidligt, når de samtidig stilles over for kravet om, at de skal blive færdige med studierne hurtigst muligt.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen har fremført ønske om elitesatsning, der skal give talentfulde studerende mulighed for at dygtiggøre sig og afprøve forskervejen, og her er et prægraduat forskningsår en oplagt mulighed, der inden for sundhedsvidenskab har vist sig at bære frugt.

De sundhedsvidenskabelige fakulteter er parate til at samarbejde med uddannelsesministeren om denne vigtige opgave, og vi håber, at der findes en løsning, der understøtter forskertalentudviklingen på det sundhedsvidenskabelige område.

Korrespondance:
Birthe Høgh,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet. E-mail: bhogh@sund.ku.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk